Planlægning

Klimatilpasning i planlægningen

Klimatilpasning i kommunernes planlægning

Planloven giver kommunerne mulighed for at tilpasse lokalområdet til konsekvenserne af klimaforandringer. Det kan blandt andet være i form af kommune- og lokalplanlægning, der har til formål at tilpasse området til større mængder regnvand, oversvømmelser, mere blæst eller hedebølger og tørke.

Planloven indeholder nærmere regler om kommunernes kommune- og lokalplanlægning for områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion.

Klimatilpasning i kommuneplaner

I kommuneplaner skal der indgå følgende beskrivelser og retningslinjer vedrørende klimatilpasning:

  • Kommuneplaner skal indeholde udpegninger af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion.

  • Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og/eller erosion. Retningslinjerne skal anvendes, når der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i områder, hvor der er fare for oversvømmelse og/eller erosion.

  • Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer til friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse.

  • Kommuneplaner skal beskrive sammenhæng med planlægning for afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i andre kommuner.

  • Kommuneplaner skal indeholde en redegørelse for kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan.

Det er Kystdirektoratet, der er myndighed i forhold til risiko for oversvømmelse fra havet, herunder risikostyringsplaner. Læs mere under emnet Kyst.

Klimatilpasning i lokalplaner

Lokalplaner skal have bestemmelser om afværgeforanstaltninger, når der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i områder, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Lokalplaner kan desuden indeholde bestemmelser om, at et område skal friholdes for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom.

De konkrete afværgeforanstaltninger kan have forskellig karakter afhængigt af, hvilket område der er tale om, og hvad området skal anvendes til. I nogle tilfælde skal planlægningen for eksempel sikre et areal til kontrolleret oversvømmelse eller, at et vandløb bliver i stand til at aflede større mængder regnvand. Ved planlægning for nye bydele langs kysterne skal planlægningen for eksempel forebygge oversvømmelse ved hjælp af eksempelvis diger, højvandsmur eller sluser.

Det er op til kommunen at vurdere, hvilke afværgeforanstaltninger der er hensigtsmæssigt at etablere i forhold til den planlagte anvendelse at et område.

Lokalplaner kan indeholde krav om etablering af afværgeforanstaltninger i eller uden for lokalplanområdet som betingelse for ibrugtagning af det byggeri, som skal sikres mod oversvømmelse eller erosion.

Nationale interesser i planlægningen

Det er en national interesse at nedbringe risiko i forbindelse med oversvømmelser og erosion. Staten (Kystdirektoratet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen) fører tilsyn med, at indholdet af kommunernes kommuneplaner lever op til den nationale interesse.  

Udbygningsaftaler om afværgeforanstaltninger

Det er muligt for en grundejer at indgå en frivillig udbygningsaftale med kommunen om anlæg til sikring mod oversvømmelse eller erosion.

Klimatilpasningsplaner

I 2013 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) en aftale om klimatilpasning, som forpligtede alle kommuner til at kortlægge risikoen for oversvømmelser og udarbejde klimatilpasningsplaner. 

Mange kommuner har i forbindelse med de efterfølgende kommuneplanrevisioner også revideret klimatilpasningsplanerne.