Guide: Klimaklart Landbrug

Landbrugsproduktionen har altid været påvirket af vejr- og klimaforhold, og staldbygninger og lader er opført for at begrænse denne påvirkning og sikre en jævn produktion hele året rundt.
Der skal for at opretholde en optimal landbrugsproduktion sikres løbende tilførsel af foder og avlsmaterialer, og der skal sikres kapacitet til at yde jævne leverancer af dyr, mælk, grøntsager og andre landbrugsprodukter til aftagerne.

For de fleste landbrug og deres bygninger er de vigtigste konsekvenser af klimaforandringerne, at der må forventes kraftigere storme samt hyppigere og kraftigere nedbør, der falder enten som regn eller sne.

Under storme skal man undgå at bygninger og materiel tager skade eller at adgangsveje spærres. Tagene skal kontrolles for tæthed og ligge fastspændt, og siloer og ventilationsskorstene skal sikres tilstrækkelig forankring.

Store og gamle træer, der står tæt på bygninger og veje, skal fældes, hvis de viser tegn på svækkelse, eller hvis det kan 
få store konsekvenser, hvis de vælter.
Etablering af læhegn kan reducere betydningen af kraftige vindforhold og yde god beskyttelse af produktionsbygningerne.

Landbrugsbygningerne har ofte betydelige tagarealer og store befæstede arealer, der kan samle meget regnvand. 
Regulering af terræn og etablering af opsamlingsbassiner kan være nødvendigt for at kunne håndtere vandmængderne og mindske behovet for øget dimensionering af rør og afløb.

Sne vil også i fremtidens klima kunne være en alvorlig udfordring for den daglige transport til og fra gården i vinterhalvåret. Det skal derfor planlægges, hvordan man håndterer snerydning, hvor man gør af sneen, og hvad der senere sker med smeltevandet.

Kraftige snefald eller snefygning kan også medføre at der dannes driver på især brede tage med lav hældning eller på tage over sammenbyggede stalde. Driverne kan i de helt særlige tilfælde, hvor tagene er fejldemensionerede og nedslidte, forårsage vandskader ved afsmeltning og lokal overbelastning der kan medføre kollaps.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Når der falder større mængder sne, er der risiko for, at bygninger kan kollapse, fordi de ikke klare det øgede tryk. Især brede bygninger med lav taghældning samt sammenbyggede bygninger risikerer stor snebelastning.

Ved længerevarende snefygning eller ved dannelsen af gammel komprimeret sne, kan der opstå en stor vægtbelastning. Ved 
omskift til tøbrud risikerer man, at store mængder vand bliver holdt tilbage på taget af snevolde og stoppede afløb, hvorved risikoen for kollaps øges markant.

Store mængder sne kan også glide ned fra høje tage til lavere bygninger eller ned på arealerne ved bygningerne, hvor 
det kan skade personer eller materiel.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Hvis der ligger mere end 30-40 cm sne, eller hvis der er ujævn fordeling af sneen ved sammenbygninger, kviste eller driver på taget, så skal sneen fjernes. Dette kan gøres med en speciel skraber, som kan betjenes fra jorden, eller med en kran som kan skrabe sneen ned med en specialskraber. Ved dette arbejde er der stor risiko for, at ventilationsafkast og tagudluftningsventiler bliver ødelagt.

Det frarådes, at personer går op på et skråt tag og skovler sneen ned manuelt, da der er stor risiko for, at personerne kan falde ned eller falde igennem taget.
Vær opmærksom på, at afløb fra taget skal fungere således, at der ikke trænger vand ind i bygningen.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
I perioder med hård frost kan vandforsyningen fryse til med den konsekvens, at der ikke er drikkevand til rådighed. Foderanlæg, som føres mellem bygninger, kan fryse fast, og det kan betyde, at der ikke ledes foder til dyrene.

Der kan også forekomme frost i pumpeledningerne til gylle, hvilket forhindrer, at der kan pumpes gylle til lagertanken. Udmugningsanlæg på udendørs arealer vil kunne fryse fast. Udleveringsramper til dyr kan fryse og blive glatte.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Vandrør og gyllerør, der ikke ligger i frostfri dybde, kan overdækkes med isoleringsmåtter eller halm. Rørgennemføringer med foder isoleres - også i foderlader.

Ved udmugningsanlæg med skrabe-kanaler under gulvet bør kanalerne laves så dybe, at der kan være gødning til en længere periode.

Udleveringsramper kan forsynes med gulvvarme eller overdækkes, så isslag undgås.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Ved kraftig blæst eller storm kan gavle og større vægfelter kollapse. Ligeledes kan kraftige storme løfte hele tage, tagplader, ventilationsafkast eller tagsten af husene. Fodersiloer, skorstene og udsatte hytter kan også tage skade eller vælte. Store træer kan vælte og gøre skade på bygninger eller maskiner og forhindre adgang til gården. 

Ud over skade på bygninger og maskiner er der også en sikkerhedsrisiko for mennesker og dyr.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Når bygningsdele rives løs af blæst, skyldes det ofte mangelfuld fastholdelse. Der kan udarbejdes vedligeholdelsesplaner, hvor bygninger, siloer, skorstene og småbygninger gennemgås med jævne mellemrum. Her kan bygningssagkyndige vurdere, om de nødvendige forankringer er til stede. Store og gamle træer, der står tæt på 
bygninger, skal fældes i god tid, hvis de viser tegn på svækkelse.

Hvor der er plads, kan der plantes læhegn rundt om bygningerne. Dette formindsker vindpåvirkningen af bygninger.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Når der er større mængder sne, er det ofte vanskeligt at komme til og fra ejendommen, da mange landbrugsejendomme ligger i rydningsmæssigt nedprioriterede områder. Dette kan forhindre adgang for dyrlæge og fodertransporter eller betyde, at levering eller afhentning af dyr ikke kan foretages. Heri ligger både et dyrevelfærdsmæssigt og et økonomisk problem.

Forebyggelse og vedligeholdelse 
Omkring bygninger og veje skal der laves plads til, at der kan aflægges store mængder sne. Hvis der ikke findes maskiner på ejendommen, som kan benyttes til snerydning, bør der laves en aftale med en entreprenør inden vinter, så snerydning kan foretages inden for en rimelig tid. 

Adgangsveje bør så vidt muligt placeres åbent og højt, så at de ikke fyger til med sne.

Se den grønne prik 

Beskrivelse af problem
Ved store regnskyl og ved tøbrud er der risiko for, at afløbene ikke kan følge med. Det kan forårsage oversvømmelser ved lavtliggende bygninger eller inde i bygningerne. Ved gylletanke kan der, i perioder hvor tanken er tom, være risiko for, at vand, som står udenfor tanken, kan hæve bunden i tanken.

Store tagflader og befæstede arealer samt gylletanke med teltoverdækninger samler store mængder vand, der skal ledes væk

Forebyggelse og vedligeholdelse
Regnvandsafløb skal jævnligt renses og holdes rene, så de kan aflede vand. Hvor der er risiko for store vandmængder, bør der være mulighed for, at overfladevand kan ledes til et opsamlingsbassin, der kan forsinke vandet inden det ledes ud til åbne vandløb.

Ved ramper som går ned mod en dør eller port, bør der etableres afløbsrende uden for porten.

Ved bygninger og gylletanke kan der mange steder terrænreguleres, så der bliver fald væk fra bygningsværket. Lav en 
gennembrydning i eventuelle jordvolde og beplantninger, så vandet kan ledes væk.

Pumper og spjæld, som regulerer vandstanden i et område, bør have jævnlige servicebesøg.

Klimaet påvirker mange processer og produktionsforhold i landbruget. Der kan derfor nævnes utallige eksempler, hvor et ændret klima vil få betydning for plante- og husdyrproduktionen.

Det forventes, at klimaet bliver varmere, mere nedbørrigt i vinterhalvåret og med flere ekstreme vejrhændelser. Desuden 
bliver klimavariationen større. Det betyder, at vejret bliver mere uforudsigeligt. Flere ekstreme vejrhændelser og større 
uforudsigelighed mindsker dyrkningssikkerheden og øger landmandens risiko for økonomiske tab.

Det øger også risikoen for hændelser, der medfører en øget miljøbelastning, især i form af tab af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Der sættes her fokus på de klimarelaterede problemstillinger, der vurderes at øge risikoen for enten økonomiske tab eller en 
øget miljøbelastning.

I planteproduktionen tilstræbes en høj dyrkningssikkerhed og en stor robusthed over for forskellige typer af vejrhændelser.

En frugtbar dyrkningsjord, der har en god jordstruktur i både over- og underjord og med et passende højt indhold af organisk stof samt er vel afvandet og godt sikret mod både vind- og vanderosion er det optimale.
For at sikre dette kan der etableres læbælter over 5-10 år og ny dræning kan planlægges og effektueres inden for 1-2 år.

Jordens egenskaber og struktur kan derimod generelt kun ændres langsomt og gennem en vedvarende indsats og dræning kan blive dyrt eller vise sig at være umuligt, især på steder hvor der er stor påvirkning af vandstand i vandløb eller havet.

Så selv om klimaændringer kommer langsomt og måske relativt ubemærket, er det vigtigt være opmærksom på fremtidige øgede risici og tilpasse produktionsmetoderne efter dette.

I kuperede landskaber er der risiko for overfladeafstrømning. Overfladeafstrømningen kan danne erosionsrender med jordskred og fosfortab til følge.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
I et kuperet landskab kan der i forbindelse med kraftige nedbørshændelser meget let ske det, at vandet løber på 
jordoverfladen, fordi vandet ikke når at sive ned i jorden. I et kuperet landskab samler vandet sig i render, der hurtigt kan blive gravet dybe af det strømmende vand. Flere kraftige nedbørshændelser i fremtiden vil øge problemet med overfladeafstrømning og erosionsrender. Der er risiko for, at den borteroderede jord skylles ud i vandløb og søer. Det er med til at forurene vandmiljøet med især fosfor.

Jordbearbejdningserosion øges hvis dyrkningsretningen er på langs af hældningen i terrænet og kan på lang sigt medføre at marker bliver mere uhomogene med hensyn til udbytter, da processen medfører ophobning af næringsrig jord neden for bakker og i lavninger.

Forebyggelse og vedligeholdelse
En god jordstruktur sikrer, at vandet hurtigt kan sive ned i jorden. Jordstrukturen kan forbedres ved at tilføre organisk materiale til jorden. Det kan man for eksempel gøre ved at nedmulde halm, dyrke efterafgrøder og i nogle tilfælde ved kalkning. Det er desuden vigtigt at undgå skadelig jordpakning, der reducerer det volumen i jorden, der består af store porer. Skadelig jordpakning undgås bedst ved at undgå de meget store land-brugsmaskiner og ved aldrig at køre på jorden med tunge maskiner, når jordens bæreevne er for ringe på grund af for høj jordfugtighed. Samtidig bør man så vidt muligt altid udnytte det samme kørespor.

Jorderosion modvirkes ved at dyrkningsretningen er på tværs af terrænets hældning, dvs. maskinerne skal følge 
landskabets konturer.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Øget vinternedbør og flere kraftige nedbørshændelser vil øge risikoen for, at jord skylles ud i vandløb og søer ved overfladeafstrømning og gennem dræn. Det forurener vandmiljøet med især fosfor. Det betyder også tab af frugtbar og næringsrig dyrkningsjord. Det vil gradvis forringe jordens dyrkningsværdi.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Det gælder om at undgå overfladeafstrømning fra højere liggende arealer; men nogle steder, især i stærkt kuperede landskaber, kan det være svært helt at undgå overfladeafstrømning i forbindelse med kraftige nedbørshændelser. I sådanne områder kan randzoner, der er permanent bevokset, være et effektivt middel til at begrænse tilførslen af jord til 
vandmiljøet gennem overfladeafstrømning. Randzonens bredde og udformning bør afhænge af de lokale forhold og de lovpligtige krav på området

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Kraftigere nedbørshændelser, især over flere dage, betyder øget risiko for, at der i perioder er høj vandstand i jorden eller endda oversvømmede marker. Høj vandstand kan on vinteren og i foråret skade afgrødernes rodudvikling. 
Afgrøderne kan kun tåle kortvarig oversvømmelse. Man ser ofte, at hvis der har stået vand for længe i en lavning i 
marken, så dør afgrøden.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Bortledningen af vand kan eventuelt forbedres gennem dræning af markerne. Hvis markerne allerede er drænet, er det vigtigt at drænsystemet er velfungerende og vedligeholdt. Eventuelt ødelagte drænrør skal udskiftes. Hvis der er aflejringer i drænrørene, kan drænsystemet renses ved spuling. Hvis problemet skyldes vandføringsevnen i vandløbet, kan problemet forelægges kommunen, der fungerer som vandløbsmyndighed, og som kan oplyse om 
regulativbestemmelserne for vandløbet og implementeringen af disse

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Klimaet kommer til at variere mere end tidligere. Det betyder øget risiko for perioder med enten meget fugtige eller meget tørre forhold. Et varmere klima vil medføre at vintersæden skal sås senere og vårsæden sås tidligere og hvis det er meget fugtigt i foråret, i høst eller i september, når vintersæden skal sås, så er det vanskeligt at få markarbejdet udført rettidigt og med et godt resultat.

Det kan friste til at køre med maskinerne på marken under forhold, hvor der sker en skadelig pakning og æltning af jorden. Der kan let ske skader på jorden, som aldrig kan udbedres. Det betyder varige udbyttetab. Det betyder også, at jordens evne til hurtigt at afdræne overskudsvand bliver forringet.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Det er vigtigt altid at vurdere meget kritisk, hvornår jorden kan bære de tunge landbrugsmaskiner og hvornår jorden ikke kan. En god jordstruktur med mange sammenhængende poresystemer øger jordens evne til hurtigt at afdræne vand og der kan gøres forskellige tiltag til at reducere marktrykket og værne om denne evne.

Et tiltag kan være at skifte til pløjefri dyrkning, hvor jordens bæreevne er større. Ulempen er at der i en periode vil være 
et udbyttettab.

Se den grønne prik



Beskrivelse af problem
Øget vinternedbør vil i kombination med øget biologisk aktivitet i jordlaget – alt andet lige – medføre øget udvaskning af nitrat fra dyrkningsjorden under fremtidens lunere vintre. Det medfører et tab af kvælstof fra dyrkningsjorden og en øget udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Udvaskning af nitrat kan modvirkes ved dyrkning af efterafgrøder, mellemafgrøder eller anden form for plantevækst i efterårs- og vinterperioden. I et lidt varmere klima bliver betingelserne for dyrkning af efterafgrøder, mellemafgrøder og overvintrende afgrøder bedre, fordi væksten vil kunne starte tidligere og vare længere. I disse år arbejdes der endvidere med mange andre tiltag, der skal reducere udledningen af nitrat til vandmiljøet, for eksempel minivådområder, randzoner 
og kontrolleret dræning.

Klimaet påvirker mange processer og produktionsforhold i landbruget. Der kan derfor nævnes utallige eksempler, hvor et ændret klima vil få betydning for plante- og husdyrproduktionen. Det forventes, at klimaet bliver varmere, mere nedbørsrigt i vinterhalvåret og med flere ekstreme vejrhændelser. Desuden bliver klimavariationen større. Det betyder, at 
vejret bliver mere uforudsigeligt. Flere ekstreme vejrhændelser og større uforudsigelighed mindsker dyrkningssikkerheden og øger landmandens risiko for økonomiske tab. Det øger også risikoen for hændelser, der medfører en øget miljøbelastning. Der sættes her fokus på de klimarelaterede problemstillinger, der vurderes at øge 
risikoen for enten økonomiske tab eller en øget miljøbelastning.

I planteproduktionen tilstræbes en høj dyrkningssikkerhed og en stor robusthed over for forskellige typer af vejrhændelser. En frugtbar dyrkningsjord, der har en god jordstruktur i både over- og underjord og med et passende højt indhold af organisk stof samt er vel afvandet og godt sikret mod både vind- og vanderosion er det optimale. For at sikre dette kan der etableres læbælter over 5-10 år og ny dræning kan planlægges og effektueres inden for 1-2 år.

Jordens egenskaber og struktur kan derimod generelt kun ændres langsomt og gennem en vedvarende indsats og dræning kan blive dyrt eller vise sig at være umuligt, især på steder hvor der er stor påvirkning af vandstand i vandløb eller havet. Så selv om klimaændringer kommer langsomt og måske relativt ubemærket, er det vigtigt være opmærksom på fremtidige øgede risici og tilpasse produktionsmetoderne efter dette.

I flade landskaber med brede ådale og lerholdig jord er afvandingen en særlig udfordring, fordi vandet naturligt ledes langsomt væk. Det øger risikoen for kritisk høje vandstande og egentlige oversvømmelser.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Det er usikkert, om sommernedbøren i løbet af de kommende 30-40 år som gennemsnit over en årrække bliver mindre, end den har været tidligere. Derimod tyder det på, at der er risiko for flere perioder med lang-varig tørke. Kraftig tørke kan især på grovsandet jord medføre store udbyttetab og skader på afgrøderne. Særligt afgrøder med lang vækstsæson såsom kernemajs og roer kan have et øget vandingsbehov i længere perioder.

Det skal dog bemærkes at øget CO2 koncentration i atmosfæren vil reducere planternes samlede vandforbrug, men at 
det vil næppe have stor effekt ved langvarig tørke.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Mulighed for markvanding er en effektiv forsikring mod tørke. Det er imidlertid meget dyrt at etablere et markvandingsanlæg, og markvanding kræver også en stor arbejdsindsats. Derfor bør beslutning om etablering af markvanding træffes på grundlag af en grundig økonomisk analyse.

Det er heller ikke alle steder man kan få tilladelse til at indvinde vand til markvanding. Man kan man få oplysninger 
herom hos kommunen.

Bemærk, at vandplanerne kan ændre de eksisterende vilkår for tilladelser for markvanding lokalt.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Øget nedbør om vinteren betyder, at flere arealer risikerer at blive oversvømmet i en kortere eller længere periode om vinteren. Det øger risikoen for, at overvintrende afgrøder bliver helt eller delvis ødelagt. Det vil ofte betyde, at hele eller dele af det areal, der har været oversvømmet, skal sås om i foråret.

Forebyggelse og vedligeholdelse
På arealer med høj risiko for oversvømmelse kan det være nødvendigt helt at undlade dyrkning af overvintrende afgrøder. Blandt vintersædarterne er vinterrug mest tolerant over for oversvømmelse og vinterbyg er mest følsom.

Alternativt kan man skifte til græs, energiafgrøder eller vårsæd.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Kraftig vind og storm medfører generelt udbyttetab ved direkte at skade afgrøderne og ved påvirkning af mikroklimaet omkring afgrøden i afgrøden i en ugunstig retning. Det kan f.eks. være øget dryssespild fra modne eller næsten modne afgrøder, nedknækning af aks i korn eller væltede stængler i majs. Kraftig vind og storm kan også medføre øget vinderosion (sandfygning).

Forebyggelse og vedligeholdelse
Læhegn er et godt, gammelkendt middel til at skabe mere læ for afgrøderne på markerne og omkring bygninger. Der kan opnås et sikkert merudbytte for etablering af læhegn. Generelt for landbrugsafgrøder kan man regne med et merudbytte på 5 - 10 procent for plantning af læhegn. For særligt vind-følsomme afgrøder er merudbytterne højere. Læ er endvidere med til at bevare jordens frugtbarhed, fordi det mindsker risikoen for, at det øverste muldlag forsvinder i en fygestorm.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Kraftigere nedbørshændelser, især over flere dage, betyder øget risiko for, at der i perioder er høj vandstand i jorden eller endda oversvømmede marker. Høj vandstand kan on vinteren og i foråret skade afgrødernes rodudvikling. 

Afgrøderne kan kun tåle kortvarig oversvømmelse. Man ser ofte, at hvis der har stået vand for længe i en lavning i 
marken, så dør afgrøden.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Bortledningen af vand kan eventuelt forbedres gennem dræning af markerne. Hvis markerne allerede er drænet, er det vigtigt at drænsystemet er velfungerende og vedligeholdt. Eventuelt ødelagte drænrør skal udskiftes. Hvis der er aflejringer i drænrørene, kan drænsystemet renses ved spuling. Hvis problemet skyldes vandføringsevnen i vandløbet, kan problemet forelægges kommunen, der fungerer som vandløbsmyndighed, og som kan oplyse om 
regulativbestemmelserne for vandløbet og implementeringen af disse

Husdyrproduktion foregår i stalde for at øge produktionssikkerheden og mindske betydningen af omskiftelige vejrforhold. Staldenes indretning og konstruktion skal sikre et godt indeklima der giver husdyrene en god produktivitet og personalet 
et godt arbejdsmiljø.

Det er sandsynligt at der som følge af klimaforandringerne vil forekomme flere perioder med kraftigere vindforhold og 
flere regulære storme, ligesom der kommer større mængder nedbør, enten som regn eller sne.
Der forventes højere temperaturer, mens der stadigvæk kan der forekomme perioder om vinteren med hård frost.

De kraftigere vindforhold betyder en større påvirkning af staldenes luftindtag og dermed risiko for dårligere staldklima og produktivitet. Kraftig vind i forbindelse med sne kan give snefygning og dermed er der risiko for indtrængning af sne på lofterne som udover at påvirke bygningerne også direkte påvirker produktionen ved at ventilationssystemer og isoleringsevne forringes.

Naturligt dagslys er et krav til dyr der holdes indendørs i stalde og ovenlys er godt for arbejdsmiljøet, men kan også tilføre meget varme til staldrummet. Det er derfor vigtigt at placere vinduer og ovenlys korrekt og eventuelt også begrænse varmepåvirkningen fra solen. For at øge produktivitet og forbedre arbejdsmiljøet i staldene kan man øge 
luftbevægelserne. Dette kan gøres ved luftventiler med stråleventilation fra det fri eller ved at øge luftcirkulationen i staldrummet med ventilatorer.

Perioder med kulde kan påvirke produktionen både ved frostskader i uopvarmede rum og ved dårligere staldklima. Der skal derfor være fokus på bygningernes tæthed og isoleringsgrad, men også på mulighederne for at lave opdelte klimazoner, der giver mulighed for produktion med lavere inde-temperatur og dermed reducerer behovet for varmetilførsel.

Moderne stalde er meget afhængige af elektricitet. Specielt vigtigt er ventilationsanlæggets drift, da der i løbet af meget kort tid uden ventilation kan ske overophedning, med tab af dyr til følge. Det er derfor vigtigt med batteridrevet alarmsystem og mulighed for nødopluk eller et egentlig reservesystem i form af nødstrømsgenerator.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
I perioder med hård frost kan vandfremføring til stalden fryse, hvis rørene føres gennem uopvarmede eller tomme sektioner. Ved rør, der føres i nærheden af dårligt isolerede eller utætte døre og vinduer, kan vand- og foderrør fryse til.

Hvis isoleringen er utilstrækkelig vil staldtemperaturen falde i kolde perioder og betyde lavere luftskifte og dermed dårligt klima, større smittepres og lavere modstandskraft hos dyrene. Ved lavere staldtemperatur øges foderforbruget, da en større del af den indtagne energi går til opretholdelse af kroppens temperatur.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Fritliggende rør efterisoleres. Døre og vinduer tætnes og skiftes eventuelt til nye med bedre isoleringsevne.

I stalde, hvor dyrene går i stier, kan der etableres overdækninger/huler i lejerne. Derved opnås 2-klima systemer, hvor der kan anvendes lavere rumtemperatur og dermed bedre luftkvalitet samtidig med, at dyrene har en opholdszone med deres komforttemperatur. Samtidigt undgås også, at dyrene udsættes for træk i lejerne. Overdækningerne bør være med justerbar forkant, så de kan hæves og sænkes efter behov.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Med sne og blæst uden for bygningen er der risiko for, at der kommer fygesne ind af åbningerne i bygningens udhæng. 
Sneen lægger sig i driver på isoleringen inde på loftet.

Herved afblændes en del af det diffuse indsugningsareal i loftsfladen. Det bevirker, at der kommer for lidt eller ingen luft ned i nogle dele af stalden og træk i andre dele af stalden.Når sneen smelter, vil der løbe vand ned i stalden både i gødearealer og lejearealer, hvilket giver et meget dårligt staldmiljø og -funktion. 

Efterfølgende vil isoleringen i loftet være våd/ødelagt, og der vil ikke være en god luftfordeling, før 
isoleringen er blevet tør eller eventuelt udskiftet.

Forebyggelse og vedligeholdelse
For at minimere sne på loftet skal indsugningsarealerne være dimensioneret og placeret korrekt.

Indsugningsarealet placeres i tagets udhæng, således at åbningen er 10 - 15 centimeter fra ydermuren. Derved opnås en turbolens ved muren, så en stor del af sneen bliver uden for stalden. Normalt dimensioneres åbningsarealet til luftmængden i sommertiden, hvor der er det største ventilationsbehov. Om vinteren kan der eftermonteres et ekstra vindbræt langs ydervæggen, hvorved åbningen reduceres, så den passer til vinterventilation.

Når der er sne i bygningen, skal den fjernes med det samme, og dette kan kun gøres manuelt. Der kan med fordel 
etableres en lem i bygningens gavltrekant ud for gangbroen, så der er mulighed for at fragte sneen ud af bygningen og 
ikke ned i stalden.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
For at minimere sne på loftet skal indsugningsarealerne være dimensioneret og placeret korrekt.
Indsugningsarealet placeres i tagets udhæng, således at åbningen er 10 - 15 centimeter fra ydermuren. Derved opnås en turbolens ved muren, så en stor del af sneen bliver uden for stalden.

Normalt dimensioneres åbningsarealet til luftmængden i sommertiden, hvor der er det største ventilationsbehov. Om vinteren kan der eftermonteres et ekstra vindbræt langs ydervæggen, hvorved åbningen reduceres, så den passer til vinterventilation.

Når der er sne i bygningen, skal den fjernes med det samme, og dette kan kun gøres manuelt. Der kan med fordel 
etableres en lem i bygningens gavltrekant ud for gangbroen, så der er mulighed for at fragte sneen ud af bygningen og 
ikke ned i stalden.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Der skal være et alarmanlæg, som går i gang ved elektricitetssvigt, således at den driftsansvarlige kan iværksætte nødværgeforanstaltninger som for eksempel at åbne ventilationsåbninger og sikre drikkevand.

For alle elinstallationer gælder, at der bør være et årligt eftersyn af en autoriseret elinstallatør. Elektriske styringer og andre følsomme installationer kan beskyttes mod lynnedslag eller andre overspændinger fra net-siden ved at installere en transientbeskyttelse.

Der bør på produktionsejendomme være opstillet en nødstrømsgenerator, som enten automatisk starter ved el-svigt eller 
alternativt en nødstrømsgenerator, som kan tilsluttes gårdanlægget inden for kort tid.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Ved kraftig blæst eller storm opstår der overtryk på den ene side af en bygning og undertryk på den anden side af bygningen. Ved ventilation via vægventiler kan kraftig blæst desuden give en øget ventilation i vindsiden. Mellem to bygninger kan der også dannes en vindtunnel, som kan give undertryk i den ene ende af stalden og overtryk i den anden ende af stalden.

Ved diffus ventilation kan isoleringen over loftet blive blæst eller suget op i loftrummet, så ikke ligger korrekt. Dette medfører kraftige kuldenedslag i nogle stier og næsten ingen ventilationsluft til andre stier.

I ovennævnte tilfælde kan den mekaniske ventilation ikke styre luftfordelingen og klimaet inde i stalden, og der vil opstå 
uensartet temperatur og træk, som kan give adfærdsmæssige problemer som halebid og svineri i stierne.

Forebyggelse og vedligeholdelse
For at afhjælpe problemet med direkte vindpåvirkning af vægventiler kan der monteres vindplader på væggen uden for vægventilerne. Mellem to bygninger kan der opsættes to plankeværk med 3 - 5 meters afstand, hvor der er forskudte åbninger i de to rækværk. For at undgå at isoleringsmåtterne bliver løftet bør de udlægges i forbandt og fastholdes med plader, den yderste 0,5 meter nærmest ydervæggen. Længere inde på loftet kan der udlægges et RIO-net over 
isoleringen. Rio-nettet kan fastgøres til spærfoden.

Hvor det er muligt, kan der plantes læhegn rundt om bygningerne. Det vil formindske vindpåvirkningen på bygningen. Den bedste effekt opnås ved beplantning cirka 15 - 35 meter fra bygningerne.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Temperaturen inde i staldene kan øges markant, hvis der er store vinduesarealer eller store arealer med lysplader i loftet. Dyr, der er opstaldet på en fast plads kan udsættes for meget ubehag, hvis solen skinner direkte ind på dyret.

Ved hedebølger hvor temperaturen udenfor også er høj og hvor ventilation derfor har mindre effekt, da der ventileres med varm luft, kan der opstå særligt kritiske situationer.

Høj temperaturer i hele staldrummet vil nedsætte foderoptagelsen, med deraf følgende produktionsnedgang. Der kan også forekomme dødsfald i besætningen på grund af varmen.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Ved projektering af nye bygninger bør der tages højde for, at der ikke bliver for store vinduesarealer og ovenlys i kippen. 
Placering af ovenlys bør ikke ske mod syd og vest.

Ventilationsanlægget kan i nye bygninger dimensioneres, så der kan 
blive kraftigere ventilering eller mere direkte ventilering i varme perioder. Luftventiler, der giver luftstråler, giver bedre afkøling under varme forhold.

I eksisterende bygninger kan der blændes af for solen eller opsættes ekstra ventilationsafkast og -indtag. Det er også 
muligt at opsætte en aksialblæser inde i bygningen, som giver ekstra luftbevægelse.

Ved hedebølger udenfor er det vigtigt at have opsat højtrykskøling og overbrusningsanlæg, som kan bruges til at sænke 
temperaturen ved øget fordampning.

For indeklimaet i vore stalde vil de to væsentligste konsekvenser af klimaforandringerne være mere regn, ofte i store mængder på kort tid. Og der vil komme længerevarende perioder med høje temperaturer. Slagregn kan trænge ind i stalden gennem siderne og gøre dyrenes lejer våde og uattraktive og dermed forringe dyrenes velfærd. Det samme kan sol-indfald gennem ovenlys og lysplader i taget.

Mange naturligt ventilerede stalde er opført uden egentlige ydervægge og kun forsynet med et regulerbart gardin som klimaskærm. Det betyder, at en pludselig opstået regnbyge kan sende store mængder slagregn ind i staldrummet. Det kan ske, hvis gardinets styresystem ikke reagerer hurtigt nok og lukker gardinet til i den side, regnen kommer fra.

Åben kip og andre ventilationsåbninger i taget kan også medføre indtrængen af regnvand, der typisk vil falde på foderbordet og gøre foderet vådt. Det samme gælder fygesne, som vil kunne trænge ind i bygningen i kippen og ved tagskægget. Store mængder fygesne, der smelter i båsene og på foderbordet, forringer også dyrevelfærden
.
Da mange naturligt ventilerede stalde er uisolerede, vil indeklimaet afhænge af vejr og temperatur udenfor. Udover øget nedbør er der også udsigt til mildere vintre. Men der er ikke noget, der tyder på, at vi slipper for vintre med skiftevis frost og tøvejr. Man bør derfor fortsat sikre sig mod frostskader, da staldene ikke kan holdes frostfri i perioder med vedvarende frost. Det betyder, at forsyningen af drikkevand i staldene skal frostsikres. Det samme gælder malkeudstyr 
for eksempel malkerobotter, der typisk er placeret ude i selve staldrummet.

Storm og kraftig blæst stiller ligeledes øgede krav til ventilationsgardinernes kvalitet og holdbarhed. Vind direkte ind på 
siden af bygningen stiller store krav til materialets holdbarhed og den måde, det er fæstnet til bygningen på.

Se den grønne prik



Beskrivelse af problem
Kraftigere vindstød og stærkere storme stiller større krav til materialevalg og konstruktioner. Bygningerne skal i højere krav kunne modstå storm og vindstød af orkanstyrke. Det gælder især ventilationsgardiner, ovenlys, porte og andre åbninger i bygningen.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Porte og døre til staldene skal forsynes med stormsikring, så de ikke blæser op ved kraftig vind og dermed forårsager større skade på for eksempel tagkonstruktionen, hvis der opstår et stort vindtryk inde i bygningen. Det samme gælder ventilationsgardiner i siderne af stalden. De skal udføres i et vindbestandigt materiale og være tilstrækkeligt fæstnet til bygningens øvrige konstruktioner. Samtidig skal styringen være indrettet sådan, at gardinerne ved et eventuelt strømsvigt forbliver lukkede og ikke synker ned og giver vinden fri adgang til bygningen.

Se den grønne prik



Beskrivelse af problem
Naturligt lys er et vigtigt element i staldene. Dels har naturligt lys en positiv indflydelse på dyrenes produktion og ikke mindst reproduktion, dels spares der også en del energi ved at udnytte sollyset.

Det betyder også, at mange stalde er forsynet med et stort ovenlys i kippen og rækker af lysplader på tagfladerne.
Stærkt solindfald kan dog give en stærk lokal opvarmning af områder i stalden, som dyrene trækker væk fra. Det betyder, at hele rækker af sengebåse ikke benyttes i store dele af dagtimerne til gene for dyrene, der ikke lægger sig ned, men bliver stående på gangarealerne til skade for dyrevelfærden.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Solindfald gennem ovenlys og lysplader i tagfladen kan mindskes ved brug af lysspredende lysplader eller montage af skyggegardiner, der kan trækkes for ved stærk sol. Hvis tagfladen kondensisoleres så der skabes et mindre fugtigt indeklima om vinteren og en lavere rumtemperatur om sommeren, udelades lyspladerne ofte i selve tagfladen, så der kun er ovenlys i kippen.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Med de meget åbne stalde kan snefygning været et stort problem, da sne kan trænge langt ind i stalden til gene for både dyr og mennesker. Sne kan gøre båse og lejer våde og uhygiejniske, da sneen som oftest hurtigt smelter igen. Fygesne kan også genere ventilationsgardiner, foderanlæg og udmugning i stalden.

Selv om tagfladen isoleres, vil staldene ikke være frostfrie i perioder med meget lave udetemperaturer. Der vil derfor være risiko for frostskader på vandforsyning og malkeudstyr.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Risikoen for fygesne bør begrænses mest muligt ved at lukke ventilationsgardiner og kipåbning. Af hensyn til dyrenes 
velfærd og ventilationen er det dog ikke ønskeligt, at stalden lukkes helt tæt. Vandforsyningen i naturligt ventilerede stalde bør under alle omstændigheder frostsikres, da bygningerne ikke er frostfri.

Frostsikring kan ske ved at etablere vandforsyningen med rundløb og eventuelt med en elpatron. En anden mulighed er el-tracing på rør og vandledninger. Malkerobotter (AMS) og andet malkeudstyr bør stå i isolerede og opvarmede rum. AMS-rum, som er placeret ude i selve stalden, forsynes med isolerede vægge og loft samt mulighed for tilførsel af varme fra en lokalt placeret varmekilde, for eksempel en elvarmeblæser.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Længerevarende perioder med høje udetemperaturer kan betyde en endnu højere indetemperatur, særligt i uisolerede stalde og dermed give anledning til varmestress hos dyrene med nedsat produktion til følge. Høje temperaturer i stalden er negativ for dyrevelfærden og personalets arbejdsmiljø.

I mælkeproduktionen vil det kunne give varmestress og nedsat mælkeproduktion hos køerne. En højt ydende malkeko 
skal allerede ved en rumtemperatur på 10 - 12o C. bruge ekstra energi til at komme af med sin overskudsvarme. 
Omvendt er køer er meget kuldetolerante og påvirkes ikke negativt af de vintertemperaturer, vi har i Danmark.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Hvis der samtidig med en høj temperatur er vindstille, vil den naturlige ventilation i stalden ikke være tilstrækkelig, og der kan blive behov for en form for mekanisk ventilation i form af luftblandere og ventilatorer. Der kan også installeres anlæg til overbrusning på opsamlingspladsen eller højtrykskøling i stalden. Endelig vil en isolering af tagfladen mindske temperaturudsvingene i stalden.

Se den grønne prik



Beskrivelse af problem
Øgede regnmængder og kraftigere byger betyder større risiko for slagregn og indtrængende vand i det hele taget. 
Slagregn er især et problem i stalde med åbne sider, hvor regn kan trænge flere meter ind i stalden og gøre køernes 
lejer våde og uhygiejniske. Våde lejer kan give anledning til problemer med køernes yversundhed og medføre klovproblemer. Det giver samtidig en større arbejdsbelastning for staldpersonalet, da der skal bruges mere tid til renholdelse af båse og lejer.

I stalde med åben kip vil der også kunne trænge vand ind her. Vandet vil typisk falde på foderbordet og kan gøre foderet 
vådt og uappetitligt.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Staldene bør forsynes med regulerbare gardiner, der automatisk trækkes op i den side, regnen kommer fra. Gardinerne styres af en vejrstation, der reagerer på blandt andet vindretning, regn og temperatur med videre.
Stalde med åben kip forsynes med en tagrende under kippen til opsamling af regnvand.

Når det drejer sig om opbevaringsfaciliteter på et landbrug er de vigtigste konsekvenser af klimaforandringer, at vi kan forvente mere regn, der til tider kan være meget kraftig. Selv om der også er udsigt til mildere vintre, vil man stadig skulle have fokus på perioder med frost og sne. Det betyder, at der fortsat vil kunne opstå frostskader og vandskader ved pludselige tøbrud.

Vand kan trænge ind i produktionsbygninger, maskinhuse og lader med mere og give skader på produkter og andre ting, der opbevares direkte på gulvet. Der kan også opstå fugtskader på elinstallationer og maskiner. Specielt maskiner til foderfremstilling kan være følsomme overfor fugt, da de ofte er forsynet med computerstyring og står på vejeceller.

Vand skal bortledes og holdes ude. Vand kan trænge ind via gulvafløb og under porte, specielt ved regnskyl hvor afløbssystemet kan blive overbelastet, samt hvis befæstede arealer rundt om bygningen ligger højere end terræn.
Der kan ligeledes trænge vand ind ved skotrender og andre samlinger i tagkonstruktionen ved tøbrud og store mængder sne på taget. Det gælder også fygesne, specielt i lader med uisolerede tage og let vægbeklædning.

Da mange ladebygninger er uisolerede, vil indeklimaet afhænge af vejr og temperatur udenfor. En uisoleret konstruktion betyder, at der kan være betydelige temperatursvingninger hen over døgnet og afhængigt af årstiden.

Varme kan påvirke de oplagrede produkter, desuden er bygningerne ikke nødvendigvis frostfrie om vinteren. Her tænkes der især på plantebeskyttelsesmidler, maling og andre indkøbte produkter, der ofte kræver frostfri opbevaring.

Når det drejer sig om opbevaringsfaciliteter på et landbrug er de vigtigste konsekvenser af klimaforandringer, at vi kan forvente mere regn, der til tider kan være meget kraftig. Selv om der også er udsigt til mildere vintre, vil man stadig skulle have fokus på perioder med frost og sne. Det betyder, at der fortsat vil kunne opstå frostskader og vandskader ved 
pludselige tøbrud.

Vand kan trænge ind i produktionsbygninger, maskinhuse og lader med mere og give skader på produkter og andre ting, der opbevares direkte på gulvet. Der kan også opstå fugtskader på elinstallationer og maskiner. Specielt maskiner til foderfremstilling kan være følsomme overfor fugt, da de ofte er forsynet med computerstyring og står på vejeceller.

Vand skal bortledes og holdes ude. Vand kan trænge ind via gulvafløb og under porte, specielt ved regnskyl hvor afløbssystemet kan blive overbelastet, samt hvis befæstede arealer rundt om bygningen ligger højere end terræn.

Der kan ligeledes trænge vand ind ved skotrender og andre samlinger i tagkonstruktionen ved tøbrud og store mængder sne på taget. Det gælder også fygesne, specielt i lader med uisolerede tage og let vægbeklædning.

Da mange ladebygninger er uisolerede, vil indeklimaet afhænge af vejr og temperatur udenfor. Det betyder, at landmanden og medarbejderne skal påklæde sig efter forholdene. En uisoleret konstruktion betyder, at der kan være betydelige temperatur-svingninger hen over døgnet og afhængigt af årstiden. Varme kan påvirke de oplagrede produkter, desuden er bygningerne ikke nødvendigvis frostfrie om vinteren. Her tænkes der især på plantebeskyttelsesmidler, maling og andre indkøbte produkter, der ofte kræver frostfri opbevaring.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Det kan give anledning til omfattende vandskader, når tøbrud sætter ind. Store snemængder efterfulgt af pludseligt tøbrud kan også medføre vandskader. Indtrængende vand kan skade og ødelægge produkter, inventar og maskiner.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Vær opmærksom på, om der dannes driver af sne på taget eller op ad facader, døre, porte og vinduer. Fjern sne, hvis der er risiko for, at smeltevand kan trænge ind i bygningerne. Når sneen fjernes, så sørg for, at den ikke skaber barrierer for, at vandet kan løbe bort, når tøvejret sætter ind.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Overfladevand kan løbe tilbage gennem afløbssystemet, hvis rørene bliver overbelastede. Vandet kan løbe ind i bygningen gennem gulvafløb og afløbsrender, der er lavt placeret. Indtrængende vand kan skade og ødelægge produkter, inventar og maskiner.

Forebyggelse og vedligeholdelse
En løsning kan være at etablere højvandslukke. Man skal tilse og rense afløbene mindst en gang om året og samtidig kontrollere, at de fungerer korrekt. Desuden kan man sikre sig ved at opbevare fugtfølsomme ting i god afstand til gulvet i reoler eller på hylder fastgjort på væggen. Maskiner kan placeres på en støbt repos.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
I perioder med kraftig regn kan nedsivningen gennem jordlagene være så stor, at jordlagene bliver vandmættede. Derved opbygges et tryk, der i bedste fald gør gulvet fugtigt og i værste fald trykker gulve op og vægge i maskingrave ind, hvis de ikke er dimensioneret til at modstå det. Desuden kan det betyde, at vand trænger ind i bygningen gennem revner og sprækker, for eksempel omkring tilslutninger under terræn. Det typiske eksempel er en vandfyldt korngrav.

Forebyggelse og vedligeholdelse
I de fleste tilfælde vil et velfungerende omfangsdræn være tilstrækkeligt. Men hvis gulvarealerne er meget store, eller hvis er det ikke muligt at bortlede vandet fra omfangsdrænet, kan løsningen være en grundvandspumpe. Herved kan man i perioder med vandmættede jordlag nedsætte vandtrykket. Bemærk, at jordbundens  sammensætning og vandføringsevne kan betyde, at den nedsivning, der giver anledning til problemerne, sker uden for selve bedriften.
Hvis der opbevares produkter direkte på gulvet som for eksempel korn, skal gulvet være udført med et kapillarbrydende lag, der forhindre fugt fra undergrunden i at trænge op gennem gulvet. Der kan for eksempel anvendes en tynd plade af polystyren.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Ved kraftige regnskyl og tøbrud kan vand komme flere steder fra. Vandet kan skade og ødelægge løsøre, indkøbte fodermidler og sækkevarer, der opbevares direkte på gulvet. Det kan også ødelægge maskiner, der er placeret i kældre og grave under gulvniveau.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Selvom meget kan gøres for at sikre imod indtrængende vand, kan det ikke altid undgås. Derfor gælder det også om at minimere skaderne, hvis uheldet er ude. Det er vigtigt ikke at placere for eksempel sækkevarer og andre indkøbte fodermidler direkte på gulvet. Opbevaring af løsøre i egentlige siloer kan også være en løsning. Følsomme maskiner med eldrevne motorer og andet elektrisk udstyr kan placeres på en støbt repos.

Se den grønne prik

Beskrivelse af problem
Vand fra kraftig regn kan samle sig ved sokler og foran porte og døre. Vandet kan presse sig ind under hejseporte, selv om de er lukkede. Dørkarme af træ og sokler kan blive fugtet op, og levetiden bliver nedsat. Indtrængende vand kan skade og ødelægge produkter, inventar og maskiner.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Hold afløbsrender foran porte og døre rene. Rens afløb og hold dem fri for blade, halm og jord med videre. Man bør sikre, at afløbet kan klare de vandmængder, der kan komme under et kraftigt regnskyl. Vinduesrammer af træ skal være sunde og fri for råd. Fuger og tætningslister skal slutte til og være tætte over for vand, også slagregn. Forbered eventuelt en vandtæt barriere, som kan etableres og lukkes med kort varsel.