Om portalen
Klimatilpasning.dk er en fælles offentlig portal, hvor viden om klimatilpasning er samlet.
Formål med portalen
Klimaændringerne påvirker hele samfundet, og klimatilpasning er derfor en tværgående samfundsøvelse, der beror på parathed hos både borgere, myndigheder og erhvervsliv.
Da klimatilpasning er en samfundsøvelse, har man i Danmark etableret en fælles offentlig portal, hvor viden er samlet ét sted.
Portalen har til formål at give borgere, kommuner, forsyning og erhverv det bedst mulige grundlag for at tage stilling til klimaforandringernes konsekvenser.
Portalen præsenterer viden, vejledning, værktøjer og data om klimatilpasning.
Bag portalen
Miljøstyrelsen driver portalen i samarbejde med en række ministerier, styrelser og organisationer, herunder Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Samarbejdspartnerne er samlet i en portalgruppe, som har ansvar for gennem portalen at formidle om klimatilpasning inden for hver deres specifikke felt.