Fremtidens klima

<h2>Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere</h2>
Fremtidens klima i Danmark byder på højere temperaturer, mere regn og generelt flere ekstreme vejrhændelser.
Den globale opvarmning er i gang. I Danmark følger stigningen i temperaturen stort set udviklingen af den globale gennemsnitstemperatur. Det viser observationer, som er foretaget siden 1870'erne. På de godt 150 år er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 ˚C.
Den globale opvarmning er menneskeskabt og skyldes udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Det betyder, at temperaturstigningen i Danmark afhænger af, hvor store mængder drivhusgas der udledes på globalt plan.
<h3>Temperaturen følger udledningerne</h3>
FN’s Klimapanel arbejder med forskellige scenarier for fremtidige udledning af drivhusgasser og dermed klodens fremtidigt klima. I det høje udledningsscenarie (det såkaldte RCP8,5 scenarie) stiger temperaturen i Danmark med ca. 3,4 ˚C frem mod år 2100 i forhold til gennemsnittet for perioden 1981–2010. Følger kloden derimod et mellemhøjt (RCP4,5) eller lavt (RCP 2,6) udledningsscenarie, hvor udledningen af drivhusgas delvist eller helt bremses, stiger temperaturen med henholdsvis ca. 2,0 ˚C og 1,0 ˚C.
Med de højere temperaturer følger bl.a. flere og længere hedebølger, en længere vækstsæson og færre frostdøgn med temperaturer under frysepunktet.
De højere temperaturer ændrer også nedbørsmønstrene, som vi kender dem i dag. Målinger viser, at den årlige nedbør i Danmark er steget med ca. 100 mm over de seneste 100 år. Denne udvikling fortsætter. På tværs af landet falder der mere regn om foråret, om efteråret og særligt om vinteren. Derudover bliver skybrud og kraftige regnhændelser endnu kraftigere og forekommer hyppigere frem mod år 2100.
DMI’s <a rel="noopener" href="https://www.dmi.dk/klimaatlas/" target="_blank" title="Klimaatlas">Klimaatlas</a> indeholder tal, figurer og kort, som viser udviklingen af temperatur, nedbør og udvalgte klimaindikatorer som f.eks. skybrud, tørkeperioder og stormfloder i Danmark. Alle klimaindikatorer vises for det lave, mellemhøje og høje udledningsscenarie og for flere 30-års perioder i løbet af det 21. århundrede.

<ul>
<li>Den årlige gennemsnitstemperatur stiger med ca. 2,1 ˚C over hele landet. Der vil ikke være store regionale forskelle. </li>
<li>Om vinteren vokser mængden af nedbør med knap 12 %. Da temperaturen samtidig er stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn. </li>
<li>Om sommeren falder omtrent samme mængde nedbør som i dag – men nedbøren bliver oftere fra kraftige byger. </li>
<li>Middelvandstanden i havet stiger, og stigningen accelererer. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid. </li>
<li>Stormfloderne rammer langt voldsommere. Når middelvandstanden hæves, så vil en stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højt op over terrænet. </li>
<li>Den stormflod, der i dag statistisk forekommer 12 gange pr. 20. år, bliver en hændelse, der i gennemsnit vil forekomme oftere end hvert andet år.&nbsp;</li>
</ul>
*Alle tal er de ’bedste bud’ på værdier, hvis udledningen af CO2 følger det mellemhøje udledningsscenarie.

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

830132b1-583f-4578-b05f-2707b18a158a|c464354b-27e3-4f0f-af11-4a99dbab0440|02f5996a-8554-40a5-ac1a-ed0db8b21a53