Ændringer i grundvand

IPCC forventer et intensiveret globalt vandkredsløb i takt med globale temperaturstigninger, hvilket vil medføre, at nedbør og overfladenær afstrømning fremskrives med større variationer i et fremtidigt klima, indenfor sæsoner og fra år til år. Et varmere klima, betyder således intensivere events og sæsoner, våde som tørre.

For Danmark forventes generelt stigende nedbørsmængder, især om vinteren, som ville medføre øget grundvandsdannelse grundvandsniveauerne mange steder. Dog forventes den øgede grundvandsdannelse at blive modvirket af øget fordampning som i sin tur kan øge risiko for landbrugstørke.

Frem mod år 2100 forventes der i gennemsnit, ændringer i det højeste grundvandsspejl om vinteren på +30 cm på landsplan. Der vil dog være store geografiske variationer (fra 0 til mere end +70 cm): I mange områder med stor dybde til grundvandsspejlet vil grundvandsstanden stige mere, mens der må forventes en, i absolutte tal, mindre stigning i mange områder hvor grundvandet allerede i dag står tæt på terræn.

Om sommeren forventes mindre stigninger i grundvandsspejlet, men øget fordampning og tørke. Vurderingerne er baseret på modelberegninger fra GEUS som udstilles via HIP. 

I Danmark er der store lokale forskelle på jordbundsforhold og undergrunden. Det betyder at der er stor forskel på, hvordan menneskelige aktiviteter og f.eks. ændret nedbør og fordampning påvirker grundvand og vandbalance rundt om i landet.  Dermed forventes at vandføring i vandløb stiger som følge af nedbørshændelser med høj intensitet (øget overfladisk afstrømning og afstrømning fra dræn), og kun i mindre grad som følge af en øget grundvandstilstrømning. Desuden forventes markvandingsbehovet at stige markant.

De lokale forskelle i jordbundsforhold kan også ses i reaktionen af vandløbsafstrømningerne, hvor de mere lerede østlige landsdele ville reagere med en større stigning af ekstreme vandføringer som følge af mere ekstreme nedbørshændelser.

Tabel 1. Ekstremafstrømning i vandløb i forskellige landsdele frem mod år 2100 ved et højt udledningsscenarie (RCP8.5).

Effekter på terrænnært grundvand og afstrømning

Ved et højt udledningsscenarie (RCP8.5) forventes det terrænnære grundvandsspejl at stige, men stigningen varierer afhængigt af årstiden. Den månedlige vandløbsafstrømning vil også stige på landsplan. I tabellen neden er hovedtendenserne for hele Danmark sammenfattet. 

Tabel 2. Effekter på terrænnært grundvand og vandløbsafstrømning på landsplan frem mod 2100 ved højt udledningsscenarie (RCP8.5).

Rodzonen vil i stigende grad udtørre om sommeren og ind i efteråret, hvilket vil forsinke opstart af grundvandsdannelse og vandløbsafstrømning i efteråret. 

Minimumsvandføringen i vandløb vil være stort set uændret, men der er en tendens til et svagt fald i områder med intensiv markvanding. Sæsonvariationer vil blive mere ekstreme, og effekter på økologisk flow (f.eks. fisk) vil alt andet lige være negative på grund af stigninger i temperaturen og øget udtørring af mindre vandløb i sommer- og efterårsperioden. På hipdata.dk kan man se resultater beregnet med den Nationale Hydrologiske Model for klimafremskrivninger for samtlige godt 50.000 beregningspunker i vandløbene og landsdækkende i 500m eller 100m grid for det terrænnære grundvand, for både året, sæsoner og måneder. Beregnet med både RCP4.5 og RCP8.5.

Effekter på grundvandsressourcens størrelse

I et fremtidigt klima vil klimaforandringerne samlet set have en positiv effekt på forholdet mellem baseflow (grundvandsafstrømning til vandløb) og grundvandsmagasinernes bæredygtighed (udnyttelsesgrad i forhold til grundvandsdannelse). Dette gælder dog ikke for områder hvor grundvandsindvinding forventes at stige, f.eks. som følge af øget markvanding og lignende.

Hvor markvanding og/eller fordampning forventes at stige markant, vil der være en negativ effekt på grundvandressourcens størrelse, mens områder med større dybde til grundvandsspejlet vil få en øget grundvandsressource. De samme gælder områder hvor ressourcen afhænger af vandløbsafstrømningens gennemsnitlige størrelse, f.eks. målt ved median vandføring Q50.

Der er store usikkerheder på tværs af klimamodeller og for forskellige udledningsscenarier (moderat scenarie RCP4.5, højt scenarie RCP8.5). F.eks. viser beregninger af ændret grundvandsafstrømning til vandløb (baseflow), at standardafvigelsen på tværs af klimamodellerne for scenarie RCP8.5, har samme størrelse som middelfremskrivningen frem mod 2100.