Ældre hovedrapporter fra IPCC

<h2>Femte Hovedrapport fra IPCC </h2>
FN's Klimapanel, IPCC, udgav i 2014 sin femte hovedrapport. Rapporten fokuserer på ændringerne i det fysiske klima, tilpasnings- og reduktionsmuligheder.
IPCC's femte hovedrapport giver en videnskabelig status på den aktuelle viden om klimaændringer og de potentielle miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Den samlede hovedrapport består af tre delrapporter samt en synteserapport, der samler og integrerer viden fra tre delrapporter og også inkluderer viden fra relevante specialrapporter.
Hovedrapporten udgjorde et essentielt indspil i de internationale klimaforhandlinger, og sikrede at <a rel="noopener" href="https://www.kefm.dk/eu-og-globalt-samarbejde/parisaftalen/parisaftalen-2015" target="_blank" title="Parisaftalen 2015">klimaaftalen i Paris i 2015</a> blev funderet på et solidt videnskabeligt grundlag.
<ul>
<li>Delrapporten om den naturvidenskabelige baggrund for klimaforandringer blev offentliggjort i Stockholm i september 2013.</li>
<li>Delrapporten om effekten af klimaforandringer, klimatilpasning og sårbarhed blev offentliggjort i Yokohama den 31. marts 2014.</li>
<li>Delrapporten om modvirkning af klimaforandringer blev offentliggjort i Berlin den 13. april 2014.</li>
</ul>
Den sammenfattende synteserapport blev offentliggjort i København den 2. november 2014

<ul>
<li>Klimasystemets opvarmning er utvetydig. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og havniveauet er steget. </li>
<li>Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere ved jordens overflade end noget forudgående årti siden 1850. Den globale middeloverfladetemperatur viser en opvarmning på 0,85 °C i perioden 1880-2012. </li>
<li>Fortsat udledning af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og varige ændringer i alle dele af klimasystemet, hvilket øger sandsynligheden for alvorlige, udbredte og uoprettelige konsekvenser for mennesker og økosystemer. </li>
<li>Reduktioner i arktisk havis året rundt er fremskrevet for alle scenarier. I september, hvor havisudbredelsen er mindst, vil det Arktiske Ocean sandsynligvis være næsten isfrit inden midten af århundredet, hvis udledningerne fortsætter som i dag. Arktis vil fortsat opvarmes hurtigere end det globale middel. </li>
<li>Det globale middelhavniveau vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede, meget sandsynligt med højere hastighed end observeret i 1971-2010. Uden øget handling vil havniveaustigningen i slutningen af århundredet nå 0,45-0,82 m i forhold til 1986-2005. </li>
<li>Der er øget risiko for, at et stort antal arter vil uddø på grund af klimaforandringer. Kystområderne vil fortsat være udsatte ved havniveaustigninger, der vil fortsætte de kommende århundreder, selv hvis temperaturen stabiliseres. </li>
<li>Uden øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundredet nå 3,7-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag føre til meget høj risiko for alvorlige, udbredte og irreversible konsekvenser på globalt plan. </li>
<li>Tilpasning kan reducere klimarelaterede risici, men der er grænser for, hvor effektiv tilpasningen kan være, hvis ikke udledningen af drivhusgasser reduceres. </li>
<li>Det er stadig muligt at reducere udledningerne til det niveau, der er nødvendigt for at begrænse opvarmningen til 2 °C, men dette kræver betydelige reduktioner over de næste få årtier, og at de globale udledninger bringes til eller under nul i slutningen af århundredet. </li>
<li>Både reduktions- og tilpasningsindsatsen kan desuden medføre betydelige positive sidegevinster, herunder forbedret luftkvalitet, øget energisikkerhed, reduceret vandforbrug og bæredygtig landbrugs- og skovdrift. </li>
<li>Muligheden for tilpasning eksisterer i alle sektorer, men implementeringen og potentialet for at reducere klimarelaterede risici er forskellig for de enkelte sektorer og regioner. </li>
<li>Der findes mulige reduktionstiltag i alle større sektorer. Det mest omkostningseffektive er en tilgang, der kombinerer øget energieffektivisering, en omlægning til fossilfri energiforsyning og en reduktion i udslip fra samt et øget optag af drivhusgasser i skove og jorde. </li>
<li>Rapporten viser, at det kræver en reduktion i de globale drivhusgasudledninger på 40-70 pct. i 2050 i forhold til 2010, hvis vi skal have en sandsynlig chance for at holde den globale opvarmning under 2 grader.</li>
</ul>

<h2 class="article__title">Analyse med særligt fokus på Danmark</h2>
<div>
Dansk rapport sætter fokus på klimaeffekter, tilpasning og sårbarhed.  Den 5. hovedrapport fra FN's klimapanel (IPCC) er opdelt i tre arbejdsgrupper. Arbejdsgruppe II udkom med deres rapport i foråret 2014. Her samles viden om klimaeffekter, klimatilpasning og sårbarhed på verdensplan. Forskningscentret CRES har sammenstillet information fra rapporten, som er relevant for Danmark samt suppleret med regionale forskningsresultater. På denne side bringes et sammendrag af rapporten. 
Rapporten tager udgangspunkt i Danmark, hvor temperaturen stiger i takt med den globale opvarmning. Danmark vil fremover få vådere vintre og mere tørre somre, og samtidig vil det ekstreme vejr og de ekstreme hændelser som for eksempel oversvømmelser og tørke blive mere ekstreme og hyppigere. Selvom enkeltstående ekstremhændelser i de senere år ikke direkte kan tilskrives den globale opvarmning, øges sandsynligheden for sådanne hændelser i takt med opvarmningen.
</div>
I de seneste årtier har klimaændringer påvirket både naturlige og menneskeskabte systemer på alle kontinenter og på tværs af oceaner. Klimaeffekterne i Danmark og det nordlige Europa afviger på mange parametre fra effekterne i det sydlige Europa. Sydpå er man i højere grad sårbar over for for eksempel mere tørke og flere hedebølger, end det er tilfældet nord på.
I Nordeuropa er behovet for tilpasning til mere ekstreme nedbørshændelser større end i Sydeuropa. Ikke desto mindre vil en række klimaeffekter i det sydlige Europa også indirekte påvirke Danmark.
Forskelle i sårbarhed og eksponering rundt om i verden er betinget af ikke-klimatiske faktorer og uligheder, der ofte skyldes forskelle i udvikling. Stærke økonomier vil typisk være mindre sårbare end for eksempel udviklingslande i udsatte områder.

Rapporten har fokus på særligt udsatte områder i Danmark

<h2 class="article__title">Fjerde Hovedrapport fra IPCC</h2>
Den fjerde hovedrapport fra FN´s klimapanel udkom i 2007 og har bidraget til at højne både befolkningens og politikernes bevidsthed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det fremgår af rapporten, at menneskeskabte klimaforandringer i dag er en realitet, og at hovedårsagen er de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, herunder i særdeleshed CO2. De vigtigste budskaber i den fjerde hovedrapport er:
<ul>
<li>Der er observeret mere intens opvarmning, issmeltning og havstigning (&nbsp;&gt; 90 % sandsynligt).</li>
<li>Der er ingen tvivl om, at mange af de observerede klimaændringer er menneskeskabte.</li>
<li>Mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger fortsat&nbsp;- og koncentrationerne er nu de højeste i 650.000 år.</li>
<li>Ændringer i ekstremer og regionale mønstre tilskrives nu menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.</li>
<li>Den globale middeltemperatur forventes&nbsp;at stige yderligere 2-4 grader uden indgreb i dette århundrede.</li>
<li>Opvarmningen forventes at fortsætte de næste 30 år mindst, og havniveauet forventes at stige også efter år 2100.</li>
</ul>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

830132b1-583f-4578-b05f-2707b18a158a|c464354b-27e3-4f0f-af11-4a99dbab0440|02f5996a-8554-40a5-ac1a-ed0db8b21a53|1ed09e73-ee0a-4d94-9369-926b6a242492