Sjette hovedrapport fra IPCC

FN’s Klimapanel har udarbejdet en lang række klimastatusrapporter siden den første kom i 1992. Under det seneste arbejdsprogram er der udgiver 3 særrapporter, en metoderapport med opdateringer til hvordan man opgør drivhusgasudledninger samt de 3 arbejdsgrupperapporter, der udgør de tre største bidrag til panelets Sjette Hovedrapport. Hovedrapportens sidste og fjerde del, er en Synteserapport, der giver en tværgående og integreret sammenstilling af de 3 arbejdsgrupperapporter. Synteserapporten udkom i marts 2023.
<h2>Sjette Hovedrapport, Synteserapport</h2>
Synteserapporten er en sammenstilling og opsummering af viden fra de tre delrapporter og tre specialrapporter, der tilsammen udgør IPCC’s Sjette Hovedrapport. Synteserapporten udgør den formelle afslutning på IPCC’s sjette hovedrapport.

Menneskets udledninger fører til opvarmning, havniveaustigning og mere ekstremt vejr Menneskers udledninger af drivhusgasser har ubestrideligt ført til global opvarmning, så den globale overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1 °C højere end i perioden 1850-1900. Stigning i havniveau er uundgåeligt i århundreder, måske endda årtusinder pga. den fortsatte opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper. Som følge af stigning i havniveau vil hændelser, der nu forekommer én gang hvert århundrede i år 2100 forekomme årligt ved flere end halvdelen af de steder, hvor vandstand måles globalt.
Global opvarmning har alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden Fortsatte udledninger vil lede til stigende global opvarmning, og enhver decimal, temperaturen stiger med, vil intensivere sammenfaldende farlige vejrhændelser. Globale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter uddør og for irreversible tab af biodiversitet i økosystemer. Nogle af de konsekvenser, der øges i den nærmeste fremtid, er varme-relateret sygdom og dødelighed, oversvømmelser i kystområder og et fald i fødevareproduktion i nogle regioner.
Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner. Globale drivhusgasudledninger skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal temperaturstigning på 1,5°C i 2100.
Vedvarende energi er omkostningseffektivt Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind, energieffektivisering og metan.
Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases Global netto-nuludledning af CO2 er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO2 i energisektoren kræver bl.a. en substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for tilbageblivende fossile brændsler, CO2-frie elsystemer, udbredt elektrificering, energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.
Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest sårbare befolkninger hårdest.

Specialrapporter 

Delelementer 

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

830132b1-583f-4578-b05f-2707b18a158a|c464354b-27e3-4f0f-af11-4a99dbab0440|02f5996a-8554-40a5-ac1a-ed0db8b21a53|ded33a0b-cab2-4301-8023-dbc4cd769cf6