Ændringer i tørke

Det globale klima bliver varmere, og mange af de temperaturstigninger, vi har registreret siden 1950'erne, er aldrig set højere. Det forventes, at antallet af tørre dage stiger en smule, så der også fremover vil være perioder med tørke. Det har indflydelse på tilstanden i økosystemer og for landbrugserhvervet. Eksempelvis havde tørken i sommeren 2018 negative konsekvenser for landbruget, som fik nedsat udbytte af høsten.

I de seneste 18 år har DMI løbende beregnet tørkeindekset for Danmark – både som helhed og for hver kommune. Tørkeindekset bygger på en vandbalancemodel, der hver dag estimerer mængden af vand i det jordvandmagasin, som planterne har til rådighed. Figur 1 viser tørkeindekset for hele Danmark som middelværdi samt 25 %- og 75 %- fraktilerne. Tørkeindekset er vigtigt for vurderingen af vandingsbehov, afgrødevalg og brandfare. Udviklingen i antallet af dage med tørke kan give nem forståelig og vigtig information til forebyggelse af problemer forårsaget af tørke.

Nedbøren måles ved DMI's net af nedbørstationer, mens fordampningen beregnes ud fra empiriske formler på basis af observationer fra DMI's vejrstationer. Nedsivningen estimeres ud fra nedbør og fordampning. Modellen dækker hele Danmarks landoverflade.

Danmarks fremtidige tørke

Figur 2 viser den procentvise ændring i antallet af tørre dage med mindre end 1 mm nedbør om sommeren (juni-august) for hele Danmark mellem 1981-2010 og fremtidsperioderne 2011–2040, 2041–2070 og 2071–2100 for et lavt, et mellemhøjt og et højt udledningsscenarie.

Figur 3 viser længden af den længste sammenhængende tørre periode om sommeren.
Den forventede ændring i slutningen af århundredet for et mellemhøjt udledningsscenarie er 2 % (med et usikkerhedsinterval fra −6 til 8%) for antallet af tørre dage, og 3 % (med et usikkerhedsinterval fra −13 til 20 %) for den længste tørre periode.