Temperaturen i atmosfæren og havet er steget, hvilket har ført til, at mængden af sne og is ved polerne og i bjergene er mindsket, vandstanden i havene er steget og nedbørsmønstrene er ændret. Når temperaturerne ændrer sig, kan det få betydning for flora og fauna – f.eks. forsvinder nogle arter, mens andre arter fra varmere områder kommer til.
Der vil være behov for at tilpasse landbrugets afgrødevalg, hvilket allerede foregår – f.eks. er arealet med majs til fodring vokset i Danmark i de seneste ti år.
Figur 1 viser, at årsmiddeltemperaturen i Danmark varierer over årene. DMI, som foretager målingerne, har fundet, at gennemsnitstemperaturen for de forskellige år ligger fra under 6 °C til 10 °C. Den laveste gennemsnitstemperatur er målt i 1879 og ligger på 5,8 °C. Den højeste gennemsnitstemperatur på 10,0 °C er målt i 2014.
Temperaturen er dog stigende. Hvis man sammenligner gennemsnitstemperaturerne fra den tidligste måleperiode fra 1873–1900 med de senere års målinger fra 1991 til 2020, kan man se en stigning fra 7,2 °C til over 8,7 °C.
Danmarks fremtidige temperatur
Figur 2 viser fremskrivninger af Danmarks gennemsnitstemperatur i løbet af det 20. hundrede under forskellige udledningsscenarier Den forventede ændring i slutningen af århundredet for et lavt, mellemhøjt og højt udledningsscenarie er hhv. 1.0°C, 2,0 °C og 3,4 °C.
I takt med de stigende temperaturer vil også ekstreme temperaturer forekomme hyppigere. En hedebølge er defineret i Danmark som tre dage i en træk med en maksimum temperatur over 28 °C. I et varmere klima bliver denne tærskel overskredet markant hyppigere, med en stigning fra et gennemsnit af to hedebølgedage om året for nutiden (1981–2010) til tre og otte hedebølgedage om året i slutningen af århundredet (2071–2100) i henholdsvis et lavt og et højt udledningsscenarie.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
E-mail klimaatlas@dmi.dk