Social- og Boligstyrelsen
E-mail byggeri@sbst.dk
Vores eksisterende bygninger vil over de kommende årtier blive udsat for klimatiske vilkår, der ikke var forudset, da de blev planlagt og opført.
Bygninger, der er sårbare over for storme og oversvømmelser, bør sikres gennem forebyggende eller afværgende foranstaltninger. Byggeloven og bygningsreglementet finder som udgangspunkt anvendelse ved nybyggeri, tilbygning og væsentlige ombygninger. Bestående bebyggelse er underlagt de bestemmelser, der var gældende ved opførelsestidspunktet, medmindre der er udtrykkelig hjemmel til andet i byggeloven.
Dog er det den enkelte bygningsejers ansvar at vedligeholde bygningen, så fare mindskes.
Agtpågivenhed over for bygningens tilstand og sårbarhed er en integreret del af den løbende vedligeholdelse. Ligeledes bør klimatilpasning indgå på lige fod med øvrige parametre, når man planlægger at renovere eksisterende bygninger og bebyggelser, således omkostningerne i bygningers levetid bringes ned.
Stormvejr med høje vindhastigheder vil i fremtiden forekomme hyppigere, og der kan ligeledes være risiko for at vil forekomme for storme med voldsommere styrke. Derfor vil bygninger blive udsat for ekstreme forhold hyppigere, og hermed vil de eksisterende konstruktioner blive sat på prøve.
Der er derfor god grund til at undersøge og, hvis nødvendigt, forstærke svage eller utilstrækkelige konstruktioner, før de udsættes for ekstreme vejrforhold.
Bygningsejere må løbende sikre sig, at tage, gavle og facader er intakte og usvækkede og sikre en bedre forankring af disse konstruktioner, som bliver påvirket af vindtrykket. Overvej at fjerne store træer, der kan true med at vælte ind over bygninger.
Middelvandstanden i havet omkring Danmark forventes at stige, men hvor meget er usikkert. Forventningerne til stigninger i havniveauet i dette århundrede er beskrevet ved Ændringer i havniveau.
Også grundvandsspejlet kan stige som følge af forøget nedbør og grundvandsdannelse. Hvor meget er uklart, og nogle steder kan det også falde.
Når temperaturen stiger, vil luften kunne indeholde mere vand. Større luftfugtighed kan forøge problemer med for eksempel skimmelsvampe og husstøvmider. I tættere huse kan der derfor opstå behov for bedre ventilation.
Et mildere klima kan også betyde, at angreb af svamp, råd og husbukke forværres. Det vil udfordre udsatte konstruktioner og bygningskomponenter, særligt i organiske materialer som træ, nogle plasttyper, papir, pap og maling. Det kan være nødvendigt at vælge andre materialer til konstruktion og overfladebehandling, og der kan være behov for hyppigere vedligeholdelse. I visse tilfælde vil det være relevant at etablere konstruktiv beskyttelse, mekanisk ventilation, affugtning eller bortledning af vand.
Den ventilationsrate, der er foreskrevet i bygningsreglementet, vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig – hvis ventilationen fungerer. Kontrollér derfor løbende, at ventilationsriste er rene og ikke er blokerede, og at den frie luftgennemstrømning på for eksempel lofter ikke er blokeret.
Et fugtigere vinterklima vil også udfordre byggeriets aktører, som i udførelsen må udvise omhu med at bygge fugtteknisk forsvarligt. Materialer og komponenter må holdes tørre og beskyttes mod fugt under transport og opbevaring på pladsen. Man bør undgå, at byggeriet udsættes for fugt fra regn og sne under opførelsen. Våde bygningsmaterialer, isoleringsmåtter mv. bør ikke bygges ind, og det er vigtigt at afsætte tid til udtørring af eksempelvis betonelementer og in-situ støbt beton .
Vintrene bliver varmere og fugtigere, og derfor vil de stigende nedbørsmængder oftere forekomme som tøsne, som ved en snestorm kan samle sig i tunge driver og udsætte tage og andre konstruktioner for øget snebelastning.
Haller med store tagspænd og brede tagflader er i særlig risiko for kollaps, hvis konstruktionerne ikke er dimensioneret til snelasterne, eller hvis bæreevnen i spærene eller sekundære konstruktioner er svækket.
Sammenstyrtning af tage kan selvsagt have fatale konsekvenser men kan også afstedkomme omkostningstunge skader.
Med de stigende vintertemperaturer vil udsving omkring frysepunktet blive hyppigere. Det øger risikoen for, at smeltevand trænger ind i kældre eller opfugter konstruktioner, samt at der opstår frostskader, når vandet fryser igen. Derfor er det vigtigt, at regnvand og smeltevand ledes bort hurtigt og effektivt.
Som klimaforandringerne slår igennem, vil skybrud blive hyppigere. Vi vil opleve flere dage med kraftig regn og regnmængderne stiger.
Erfaringen har været med til at forstærke indsatsen for at udbygge og omlægge de offentlige kloaksystemer.
På de enkelte ejendomme er der også god grund til at vurdere, om de er rustede til at modstå stigende regnmængder og voldsomme skybrud.
Allerede i dag oplever mange ubehag ved meget varme sommerdage og -nætter, og fremover må vi indstille os på flere og længerevarende hedebølger i sommerperioden. For børn, ældre, syge og svagelige kan det være livstruende. Vi må derfor forvente en stigende efterspørgsel efter køling i for eksempel daginstitutioner, plejehjem, ældreboliger, idrætsanlæg og skoler.
Social- og Boligstyrelsen
E-mail byggeri@sbst.dk