Klimatilpasning i spildevandsforsyningsselskaberne

For at sikre mod konsekvenserne af øget nedbør i fremtiden er det afgørende, at der er gode rammer for samarbejdet mellem kommuner og spildevandsforsyningsselskaber, og at der klimatilpasses til det rette niveau, uden at forbrugerne betaler unødigt meget for det. Klimatilpasning i byerne foregår i betydeligt omfang i dialog mellem kommuner og spildevandsforsyningsselskaber. Kommunerne planlægger niveauet for klimatilpasning i de kloakerede områder og spildevandsforsyningsselskaberne gennemfører den faktiske klimatilpasning.

Spildevandsplan 

Kommunalbestyrelsen er ifølge miljøbeskyttelsesloven ansvarlig for at udarbejde en spildevandsplan. Spildevandsplanen skal bl.a. beskrive status og planer for spildevandsforsyningsselskabets håndtering af spildevand samt tag- og overfladevand (regnvand) i kommunen. Det er som udgangspunkt spildevandsforsyningsselskabernes ansvar at sørge for, at spildevand og tag- og overfladevand bliver bortskaffet - og dermed også at forebygge forurening, som følge af overløb fra kloakker ved kraftig regn. 

Klimatilpasning kan indarbejdes i spildevandsplanen. Spildevandsplanen skal i den forbindelse bl.a. indeholde oplysninger om serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand fastsat af kommunalbestyrelsen eller beslutning om, at kommunalbestyrelsen har pålagt spildevandsforsyningsselskabet af fastsætte sådanne serviceniveauer.

Derudover skal spildevandsplanen også indeholde oplysninger om, hvorvidt et spildevandsforsyningsselskab generelt skal have mulighed for at foretage supplerende klimatilpasningstiltag, der har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand.

Spildevandsplanen skal også forholde sig til vandområdeplanen, hvor der er fastsat mål for kvaliteten af vandområderne.

Udgifterne til kloakkerne bliver finansieret af brugerne over vandafledningsbidraget, som går til renovering, drift og udbygning af kloaksystemerne. Også den nødvendige klimatilpasning finansieres gennem vandafledningsbidraget.

Dimensioneringspraksis

I Danmarks er dimensioneringspraksis for afløbssystemer fastlagt i skrifter udgivet af Spildevandskomiteen. Spildevandskomiteen virker som forening med deltagelse af en række eksperter fra erhvervslivet, myndigheder, rådgivere og andre institutioner med indsigt i og erfaring fra spildevandsområdet.

Skrift nr. 27 beskriver funktionspraksis for afløbssystemer under regn.

Spildevandskomiteens nationalt dækkende regnmålernetværk med 100 præcisionsnedbørsmålere danner i Skrift nr. 32 grundlag for en bearbejdning af og udgivelse af en ekstremregnsmodel. Denne model danner grundlag for dimensionering og analyse af afløbssystemer og bassiner under regn.

Spildevandskomiteens virke er økonomisk støttet af Miljøstyrelsen. For yderligere oplysninger henvises til Spildevandskomiteens hjemmeside.

Fastsættelse af serviceniveau for tag- og overfladevand

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning om fastsættelse af serviceniveau for tag- og overfladevand efter den samfundsøkonomiske metode i serviceniveaubekendtgørelsen. Vejledningen udspringer af serviceniveaubekendtgørelsen fra 1. januar 2021. 

Vejledningen indeholder en beskrivelse af hvordan henholdsvis kommunalbestyrelser og spildevandsforsyningsselskaber fastsætter serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand, efter den statslige, samfundsøkonomiske metode, som fremgår af serviceniveaubekendtgørelsens bilag 1.

Vejledningen indeholder en gennemgang af bekendtgørelsens anvendelsesområde, begreber og definitioner, hvorefter den samfundsøkonomiske metode og de enkelte trin gennemgås. Endvidere er der en beskrivelse af nogle særlige tilfælde og undtagelser samt kommunalbestyrelsens nye forpligtelser ift. spildevandsplanen. 

Vejledningen indeholder et bilag med to eksempler på, hvordan den statslige, samfundsøkonomiske metode anvendes konkret til fastsættelse af serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, for at gøre det lettere for kommuner og spildevandsforsyningsselskaber at gøre brug af metoden selv.

Spildevandsselskabernes finansiering 

Krav til samfunds- og selskabsøkonomi og effektivisering

Spildevandsforsyningsselskaber er ikke udsat for den konkurrence, der findes på velfungerende markeder. Selskaberne er derfor underlagt regler for, hvilke omkostninger de må takstfinansiere. Selskaberne er desuden underlagt en økonomisk rammeregulering, men kan afhængig af klimatilpasningsprojektet søge Vandsektortilsynet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om tillæg til deres økonomiske ramme.
 
Spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter kan være store og økonomisk omfattende projekter, der har væsentlig betydning for samfundet. Projekterne betales af forbrugere og virksomheder over vandtaksterne. Der er derfor fastsat krav til, hvilke projekter selskaberne må finansiere. Kravene fremgår af bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (Omkostningsbekendtgørelsen).
 
Siden 1. januar 2021 har der været krav til dokumentation af, at niveauet for klimatilpasningen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, når det fastsatte serviceniveau for spildevandsforsyningsselskabers håndtering af tag- og overfladevand går ud over det grundlæggende serviceniveau. Det skal sikre, at der hverken klimatilpasses for lidt eller for meget. Denne beregning af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige klimatilpasningsniveau kan enten udføres af kommunen eller uddelegeres til spildevandsforsyningsselskabet. Reglerne om fastsættelse af spildevandforsyningsselskabernes serviceniveau og beregning af samfundsøkonomi efter den fastsatte statslige metode fremgår af serviceniveaubekendtgørelsen.
 
Selskabet skal også dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning.
 
Vandsektortilsynet fører tilsyn med, at spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter er samfunds- og selskabsøkonomisk rentable.
 
Alle nye tillæg til klimatilpasningsprojekter er pålagt effektiviseringskrav i lighed med andre investeringsprojekter.

Spildevandsselskabers projekter, samarbejde med andre parter og takstfinansiering af andre anlæg

Spildevandsforsyningsselskabets finansiering af klimatilpasning kan omfatte forskellige typer af klimatilpasningsprojekter:

• Anlæg, der udelukkende håndterer spildevand (f.eks. almindelige fælles kloakerede systemer, separatkloakerede systemer, bassiner til opsamling af regnvand enten underjordisk eller overflade bassiner).
• Anlæg, der tjener til håndtering af tag- og overfladevand og samtidig har anden funktion (f.eks. vejbede, veje med permeabel asfalt, rekreative arealer).
• Anlæg, der ikke håndterer spildevand, men bidrager til spildevandsforsyningsselskabets håndtering af tag- og overfladevand (f.eks. vandløbsreguleringsprojekter).

Klimatilpasningsprojekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg med f.eks. kommunale og private parter kan være billigere projekter end traditionelle ledningsprojekter.
 
Siden de nye regler fra 1. januar 2021 trådte i kraft er det ikke længere afgørende for finansieringen, om anlægget f.eks. etableres i et vandløb, en vej eller som et traditionelt anlæg, om det sker i by- eller landzone. De tidligere medfinansieringsregler ophæves, og selskaberne vil fremover skulle opfylde relevante dokumentationskrav for de enkelte projekter, der fremgår af Energistyrelsens omkostningsbekendtgørelse.
 
Dokumentationskravene til selskabet vil variere, afhængig af i hvor høj grad andre parter er involveret og kan have interesse i projektet.
 
For at selskaberne kan takstfinansiere udgifter til klimatilpasningsprojekter med andre parter, er der ud over krav om at dokumentere samfunds- og selskabsøkonomi fastsat betingelser, om:

• Redegørelse og dokumentation for omkostningsfordelingen mellem selskab og evt. andre parter. Omkostningsfordelingen skal baseres på, hvilken nytte de enkelte parter har af projektet.
• Skriftlig kontrakt, som skal indeholde en række minimumspunkter.
  

Både kontrakt med minimumspunkter og dokumentation for omkostningsfordeling skal offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabernes hjemmeside.
Hvis andre parter, f.eks. en kommune, ønsker et højere klimatilpasningsniveau end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige eller en dyrere type løsning end den selskabsøkonomisk omkostningseffektive for f.eks. at opnå mere biodiversitet, kan selskabet godt deltage i et sådan projekt, mod at den anden part betaler meromkostningen forbundet med det højere niveau eller den dyrere løsning.