Landbrug

<p><em>Denne sektorside er i aftale med Landbrugsstyrelsen blevet migreret direkte over fra klimatilpasning.dks forhenværende hjemmeside. Sektorsidens indhold er senest redigeret d. 05. marts 2024.</em></p>
<h2>Afgrøder</h2>
<h3>Klimaforandringerne påvirker valget af afgrøder</h3>
<p>Klimaændringerne giver både fordele og udfordringer for jordbruget. Gennemsnitstemperaturstigningen er steget med 1,5 <sup>o</sup>C siden 1970'erne, og de vådere, varmere vintre og de tørrere, varmere somre vil ændre produktionsforholdene.</p>
<p>Højere temperaturer og en længere vækstsæson vil generelt have en positiv effekt på afgrødeudbyttet og produktionen forventes derfor at stige.<strong> </strong>I sig selv vil den øgede CO2-koncentration i atmosfæren fremme plantevæksten.</p>
<p>Klimaændringer har allerede haft stor indflydelse på valget af afgrøder og mulighederne for deres udvikling og vækst. Som eksempel kan nævnes efterafgrøder, hvor høsttidspunktet for den foregående hovedafgrøde er kritisk for, om de kan nå at udvikle sig i efteråret. Det varmere klima har ført til hurtigere udvikling af afgrøderne i løbet af vækstsæsonen, og der er beregnet, at blomstringstidspunktet er fremrykket med ca. 2 dage pr. årti over perioden 1985-2014.</p>

<h2 class="article__title">Genmodificerede planter</h2>
<p>Udvikling af genmodificerede (GM) planter giver mulighed for at dyrke afgrøder, som er tilpasset klimaforandringerne samt afgrøder, som kan mindske energiforbruget i landbruget.</p>

<h2 class="article__title">Intelligent anvendelse af pesticider og herbicider</h2>
<h3>Klimaændringerne er medvirkende årsag til at fremme anvendelsen af integreret plantebeskyttelse.</h3>
<p>Behovet for plantebeskyttelse vil i et fremtidsscenarium afhænge af hvilke afgrøder der aktuelt dyrkes. Nye afgrøder i Danmark vil betyde nye skadegørere og afføde behov for forebyggende monitering for og afklaring af bekæmpelsesmuligheder for de planteskadegørere, der er knyttet til kulturen i lande med sammenlignelige klimaforhold og som forventes vil kunne etablere sig under de fremtidige danske dyrkningsforhold. Dette vil bl.a. omfatte<strong> </strong>skadegørere i bælgsædsafgrøder som kikærter, soyabønner og linser, men også<strong> </strong>skadegørere i vin, solsikker, mm. vil kunne få betydning.<br><br></p>

<h2 class="article__title">Et mildere klima betyder bedre forhold for skadedyr</h2>
<p>Klimaændringer forventes at resultere i stigende problemer med skadegørere og et større behov for bekæmpelse</p>

<h2 class="article__title">Økologisk produktion møder udfordringer</h2>
<p>Den økologiske produktion vil, ligesom den konventionelle, være påvirket af klimaændringerne, men på grund af andre dyrkningsmønstre og -metoder er udfordringer og muligheder ikke nødvendigvis ens.</p>

<h2 class="article__title">Ændrede dyrkningsstrategier reducerer risiko for udbyttetab under tørke</h2>
<p>Conservation agriculture og økologisk landbrug nævnes som i nogen udstrækning at være mere robuste og med mindre udbyttetab under tørke</p>

<p>Brugen af reduceret jordbearbejdning og økologisk landbrug har været voksende over de seneste år. Det er dog ikke muligt at tillægge denne vækst de ændrede klimatiske betingelser. Snarere er der for det økologisk landbrug tale om, at væksten er drevet af en stigende efterspørgsel efter økologiske fødevarer, og for reduceret jordbearbejdning er der i høj grad tale om at reducere arbejds- og maskinforbruget ved dyrkningen.</p>
<h2>Nye afgrøder introduceres i Danmark<a id="nye-afgroeder"></a></h2>
<p>Ifølge DMI er middeltemperaturen i Danmark steget med ca. 1,5°C siden 1870. En væsentlig del af denne stigning er sket inden for de sidste årtier. Klimamodeller forudsiger, at opvarmningen vil fortsætte med en stigning på mellem 0,1°C og 0,4°C for hvert 10. år. Det betyder, at nye afgrøder efterhånden introduceres på de danske marker.</p>

<h3>Majsdyrkning</h3>
<p>Dyrkningsarealet for fodermajs er mangedoblet på få årtier. Majs giver, med de rette temperaturforhold, større udbytte end korn. Majs har tilmed potentiale, som afgrøde til bioenergi. En temperaturstigning på ca. 1°C giver mulighed for at dyrke majs til modenhed i Danmark. Det vil især blive udnyttet i konventionel planteavl, men har også betydning for økologisk produktion af svinefoder.</p>
<h3>Vinproduktion</h3>
<p>Vindyrkning kræver de helt rette dyrkningsbetingelser og har derfor ikke tidligere været muligt i Danmark. Det ændrede klima har forbedret betingelserne for dyrkning af vindruer i Danmark. I det seneste årti er arealet med vindruer i Danmark fordoblet som følge af de stigende temperaturer. Danmark blev officielt anerkendt som vinproducerende land af EU i 2000, men på trods af et stigende antal vinavlere er arealet med vindyrkning stadig forholdsmæssigt meget lille.</p>
<h3>Bælgsæd vil kunne dyrkes med modenhed</h3>
<p>Bælgsæd, som f.eks. hestebønner, spiller en større rolle i det økologiske end i det konventionelle jordbrug, og vil lettere kunne dyrkes til modenhed. Der er også muligheder for nye proteinafgrøder, f.eks. solsikke, quinoa og sojabønne. Disse afgrøder vil dog i betydelig grad være udfordret i forhold til den øgede klimavariabilitet, da disse i varierende grad vil være påvirkede af tørke og/eller oversvømmelser.</p>
<h3>Flere danske frilandsgrøntsager</h3>
<p>Inden for grønsagsproduktionen betyder en længere vækstsæson, at dansk produktion af frilandsgrøntsager vil kunne dække markedet i en længere periode.</p>

<h2>Næringsstoffer og pesticider</h2>
<h3 class="article__title">Øget risiko for udvaskning af næringsstoffer og pesticider til naturen</h3>
<p>Mere nedbør forventes at medføre større udvaskning af nitrat og fosfor til det akvatiske miljø, hvilket vil kræve en mere effektiv etablering af afværgeforanstaltninger.&nbsp;Øget vinternedbør vil øge risiko for udvaskning af kvælstof, men omfanget vil afhænge af jordbundstypen.</p>

<h2>Husdyr</h2>
<h3 class="article__title">Husdyrproduktionen udfordres i et varmere klima</h3>
<p><strong>Dansk husdyrproduktion vil blive påvirket af klimaforandringerne. En større andel af foderet vil kunne dyrkes i Danmark, men der&nbsp;er også&nbsp;risiko for nye sygdomme.<br></strong><br>Klimaændringer vil kunne påvirke husdyrenes velfærd både direkte f.eks. via varmestress<strong> </strong>(metaboliske forstyrrelser, oxidativ stress og immunsuppression) og indirekte via tilgang på foder og vand. Tilgang på foder og vand af god kvalitet er basale behov, og mangel eller dårlig kvalitet vil kunne stresse dyrene og føre til sygdom eller sult. Højere temperaturer kan også være positivt for udegående produktionsdyr i områder med kolde vintre, med reduceret dødelighed og/eller bedre sundhed og velfærd.<strong> </strong>Et varmere klima betyder bedre vækstbetingelser for foderafgrøder. Der vil derfor blive mulighed for at dyrke nye foderplanter, som kan erstatte nogle af de importerede proteinfodermidler fra planter, som f.eks. soja.</p>

<h2 class="article__title">Øget risiko for eksotiske sygdomme</h2>
<p>Klimaforandringerne kan øge risikoen for, at nye sygdomme kommer til Danmark. Andre faktorer end klimaet er dog med til at bestemme om sygdommene udbredes til Danmark.</p>
<p>Udover eksemplerne nedenfor er der en række andre sygdomme, som kan overføres til dyr eller mennesker fra forskellige andre mellemværter som gnavere, snegle, flåter og andet.<br><br>Et ændret klima med højere temperaturer og mere nedbør, kombineret med et ændret plantedække, kan give mellemværterne bedre levemuligheder og dermed øge forekomsten af sygdommene.</p>

<h3>Afrikansk hestepest</h3>
<p>En virussygdom, som er meget alvorlig og dødelig for heste. Sygdommen angriber ikke mennesker. Den overføres formentlig med de samme mittearter, som overfører bluetongue. Sygdommen forekommer blandt andet i mellemøsten og Nordafrika. Spanien og Portugal havde en række udbrud af sygdommen i 1987-1990. Den bekæmpes med vaccination. Sygdommen er så alvorlig for heste, at den til en vis grad er selvbegrænsende. En hest, som bliver smittet, er ofte død før den kan nå at smitte videre.</p>
<h3>West Nile Fever</h3>
<p>En virussygdom, som normalt&nbsp; indgår i en smittecyklus mellem vilde fugle og forskellige myggearter. Sygdommen kan dog angribe heste og mennesker og kan i sjældne tilfælde give alvorlige neurologiske symptomer. Hos mennesker er det ca. 1 % af de smittede personer, som viser tegn på smitte og ganske få af dem får alvorlige, eventuelt dødelige, neurologiske symptomer. Sygdommen er kendt fra USA, hvor den på kort tid har bredt sig til store dele af landet. I Europa er der i 2008 fundet tilfælde i blandt andet Italien, Østrig, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet. Sygdommen synes at være på vej nordpå. Spredningen kan ske med trækfugle.</p>
<h3>Leishmaniasis</h3>
<p>En sygdom, som skyldes en encellet organisme, som overføres med såkaldte sandfluer. Sandfluer findes i det sydlige Europa, hvor Leishmaniasis også er udbredt. Sygdommen angriber hovedsagelig mennesker og hunde, men også andre dyr kan angribes. Hos mennesker forekommer sygdommen i flere former, blandt andet den alvorlige såkaldte Kala Azar, som angriber de indre organer. Den findes også i en mindre alvorlig form, som giver store sår i huden. Leishmaniasis findes i det sydlige Europa op til Sydtyskland. Sygdommen bevæger sig tilsyneladende langsomt nordpå, idet sandfluerne får større udbredelse med de højere temperaturer.</p>
<h3>Rift Valley Fever</h3>
<p>En alvorlig virussygdom, som spredes med forskellige myggearter. Den angriber husdyr, som kvæg, får og geder, men kan også give alvorlig sygdom hos mennesker. Sygdommen forekommer i Afrika syd for Sahara, men synes at bevæge sig nordpå og har givet anledning til større udbrud i Ægypten. Der er en vis risiko for, at inficerede myg kan føres med vinden over Middelhavet til Italien, hvor der findes myggearter, som er i stand til at føre sygdommen videre. Bekæmpelse foregår ved vaccination.</p>

<h2>Arealanvendelse</h2>
<h3 class="article__title">Øget nedbør er en udfordring på lavtliggende arealer</h3>
<p><strong>Ekstensivering og styrede oversvømmelser kan være en løsning, men dyrkningsjorden kan også gøres mere modstandsdygtig over for oversvømmelse. </strong><br><br>Klimaændringerne vil få effekt på landbrugets produktionsgrundlag, dyrkningsjorden. Det kan ske gennem påvirkninger af blandt andet omsætningen af organisk stof, som er temperaturafhængig, erosion og udvaskning af kvælstof, som influeres af nedbørsforhold og -mængder.</p>
<p><strong>Flere udfordringer med øget nedbør</strong><br>Øget nedbør og stigninger i hav- og grundvandsstanden vil visse steder betyde oversvømmelser og vandlidende jorde. Nogle steder kan belastningen afhjælpes med en mere skånsom jordbehandling. Andre steder kan øget oversvømmelsesrisiko medføre, at jorden ikke længere kan benyttes til landbrug.</p>
<p><strong>Ekstensivering af arealer kan være løsningen i f.eks. ådale<br></strong>For at modvirke risikoen for uhensigtsmæssige oversvømmelser, kan man i højere grad søge at udnytte vandets naturlige vej i landskabet, i stedet for at dræne eller dæmme mere op for vandet. <br><br><strong>Natur- og miljøgevinster ved kontrolleret oversvømmelse</strong><br>Periodisk og kontrolleret oversvømmelse betyder ekstensivering af berørte lavbundsarealer, hvilket til gengæld kan give store natur- og miljøgevinster. Udover rekreative værdier, kan periodiske vådområder være med til at mindske udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.</p>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

830132b1-583f-4578-b05f-2707b18a158a|c464354b-27e3-4f0f-af11-4a99dbab0440|a0beb21e-1c0c-4a77-92c0-2262f2b25e84|95c269d8-afc9-46de-8541-7876ae1ee4fa|0bcb142a-f921-4793-a0a7-521b3a09624b