Kyst

Havvandstand

Klimaforandringerne betyder, at det gennemsnitlige havvandsspejl stiger på globalt plan. Fremtidens vandstande vil derfor være højere, end dem vi har i dag.

Det stigende vandspejl og det voldsomme vejr, der følger af klimaændringerne, vil øge presset på de danske kyster. Erosionen langs kysterne og faren for oversvømmelser fra havet vil forøges.

Højvandsstatistikker for de danske farvande

Højvandsstatistikkerne er populært sagt en beregning af, hvor høje vandstandene langs de danske kyster statistisk set kan blive. Grundlaget for beregningen er data indsamlet fra 69 målestationer rundt om i landet. Dataserierne består af vandstande, der er målt over perioder, der varierer fra 15 til 149 år.
Vandstandene vises på kort, der for et givent år viser de beregnede vandstande for stormfloder, der statistisk set forekommer én gang på fx 20, 50, 100 og 200 år.

Den nugældende version af højvandsstatistikker er udgivet i juli 2024 og inkluderer vandstande, der er målt i perioden fra den foregående udgave i 2017 frem til 31. december 2023. 

Planlægning

Klimaændringer kan gøre det nødvendigt at beskytte boliger mod oversvømmelse. Hvis der er tale om et boligkvarter eller et sommerhusområde, vælges typisk en løsning, som tilgodeser alle udsatte lodsejere.

Nybyggeri i kystområder

Før der etableres nybyggeri i kystområder, skal risikoen for oversvømmelser vurderes. Det vil sige, at det skal vurderes, om det er sandsynligt, at området oversvømmes eller eroderes, og hvilken skade dette kan forvolde.
Planlægning i oversvømmelsestruede områder bør ske ud fra en erkendelse af, at problemet ikke alene er stigende havvandstand, men manglende terrænhøjde.

Boliger kan placeres på et højere terræn, eller terrænhøjden kan øges ved at tilføre sand til området. Afhængigt af regler for byggehøjde i området er. En tredje mulighed er at anlægge husene med en så tilpas høj sokkel, at der opnås beskyttelse mod oversvømmelse. Endelig kan den nederste oversvømmelsestruede del af huset udformes, så den er modstandsdygtigt overfor kortvarig vandpåvirkning. 

Eksempel på bygning, der tåler lejlighedsvis oversvømmelse:

Hvordan defineres oversvømmelser?

Begrebet oversvømmelse kan dække alt fra oversvømmede kældre til mere permanente oversvømmelser fra naturlige hændelser, såsom stigning i havspejlet eller tektoniske landsænkninger, eller ved menneskeskabte tiltag såsom dæmninger.

I henhold til oversvømmelsesdirektivets artikel 2, nr. 1, er direktivets fokus på oversvømmelser af en tidsbegrænset karakter, hvor normalt tørre landarealer dækkes med vand. Dette omfatter oversvømmelser fra vandløb, bjergstrømme, efemerale (sæsonbestemte) vandløb i Middelhavsområdet, samt oversvømmelser fra havet i kystområder og kan udelukke oversvømmelser fra spildevandssystemer.

I henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, litra b) og c) er det historisk ekstreme oversvømmelser, der har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der skal indgå i en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde.

En midlertidig oversvømmelse skyldes en tidsbegrænset forøgelse af vandtilstrømning, for eksempel ved skybrud, langvarig nedbør eller tøsne, til en sø, et vandløb, eller en fjord. Midlertidige oversvømmelser ved lavtliggende kystområder kan også være forårsaget af én eller en kombination af flere stormflodshændelser.

I LBK nr. 1085 af 22. september 2017 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer har Folketinget i overensstemmelse med direktivet vedtaget ikke at medtage oversvømmelser fra spildevandssystemet.

Oversvømmelse fra spildevandsystemet håndteres i dag af kommunerne i spildevandsplanlægningen. I medfør af § 32 i miljøbeskyttelsesloven og § 5 i spildevandsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Begrebet spildevand omfatter alt vand, herunder regnvand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt, samt fra befæstede arealer.

Hvordan defineres oversvømmelsesrisiko?

I henhold til oversvømmelsesdirektivets artikel 2, nr. 2, er en oversvømmelsesrisiko en kombination af sandsynligheden for, at oversvømmelsen sker, og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelsen.

Generelt vil en vurdering af oversvømmelsesrisiko bestå af to faktorer:

• Sandsynligheden for oversvømmelse og
• De potentielle konsekvenser af oversvømmelsen for mennesket og dets værdier.

Begge faktorer skal således være til stede, før der kan tales om en oversvømmelsesrisiko. Der kan således sagtens forekomme oversvømmelser, uden der er en oversvømmelsesrisiko, hvis oversvømmelsesområdet er ubeboet og uden infrastruktur og andre værdier.

Ud fra definitionen af oversvømmelsesrisikoen ses, at risikoen kan være lav, hvis der er en høj sandsynlighed for, at en lokalitet med kun et begrænset antal værdier bliver oversvømmet. Risikoen kan ligeledes være lav, ved en lille sandsynlighed for oversvømmelse, selvom konsekvenserne er meget store, f.eks. hvis en storby rammes af en oversvømmelse.

Konsekvensvurdering kan være både kvantitativ og kvalitativ: Kvantitativ i forbindelse med opsummering af berørte ejendomme, samt akkumuleret ejendomsværdi og kvalitativ i forbindelse med vurdering af de sundheds-, kulturarvs- og miljømæssige konsekvenser.

Erosion

Meget forenklet fortalt sker der erosion på en kyst, når sedimenttransporten fører mere sand væk fra kysten, end den tilfører. Erosionen kan derfor bremses ved tilførsel af sediment (typisk sand eller ral).

Klimaforandringerne vil medføre øget nedbrydning af de af de danske kyster, som er erosionsudsatte.

Som det fremgår af figuren nedenfor vil den forøgede erosion kunne bevirke at kysten langs store dele af Jyllands Vestkyst trækker sig 5 - 7 meter tilbage i alt i perioden frem til 2050 - hvis ikke der kystbeskyttes.

Ved hjælp af sandfodring er den naturlige tilbagerykning stoppet langs den centrale del af den jyske vestkyst stoppet, hvor det er målet. I fremtiden kan den forøgede tilbagerykning som følge af klimaforandringer også stoppes ved at øge mængden af sand, der tilføres.
På eksempelvis de gule kyststrækninger forventes den øgede erosion at få kysten til at trække sig 2 - 3 meter tilbage. I dag er den naturlige tilbagerykning her cirka 0,5 meter pr. år.

Erosionen på de indre danske kyster er i dag typisk forsøgt stoppet ved hjælp af hård kystbeskyttelse såsom høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse. Disse standser dog kun delvist tilbagerykningen og med tiden undermineres de hårde anlæg. På sigt vil der derfor på disse strækninger opstå et behov for en supplerende kystbeskyttelse i form af sand- eller ralfodring.  

Erosionsbeskyttelse

Klimaforandringerne vil uden tvivl skabe større erosionspres på en del af de danske kyster. Der vil derfor være behov for strategier for enten at acceptere, at risikoen stiger, eller arbejde på at reducere den. 

Eksisterende erosionsbeskyttelse i form af sandfodring, høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelser kan dimensioneres til de fremtidige klimaændringer, hvis det ønskes.

Høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelser nedsætter dog kun erosionshastigheden og hvis der ikke tilføres supplerende sediment, eksporteres erosionsproblemet til de nedstrøms kyststrækninger.

Naturbaseret kystbeskyttelse

De fleste af de danske kyster er dynamiske. Sedimenter transporteres hele tiden langs med kysten, som nogle steder nedbrydes og andre steder vokser. Mange af Danmarks kyster er lavtliggende. De kan blive oversvømmede under stormfloder med forhøjet vandstand og nogle endda også ved det daglige tidevand.
Det er naturlige processer, som skaber og vedligeholder lokale naturlige systemer, men disse naturlige processer har udviklet sig til udfordringer i takt med, at vi mennesker i stigende grad har bygget og bosat os i de kystnære områder. Udfordringerne for de kystnære byer og sommerhusområder bliver ikke mindre af, at vandet stiger i havene omkring os, og at klimaforandringerne betyder, at vi får flere stormfloder. Hændelser, som er sjældne i dag, vil kunne opleves hvert år allerede om 40-50 år. Samtidig betyder havvandsstigningen, at stormfloderne vil blive ledsaget af markant højere vandstande end dem, vi oplever i dag.

Klimaet vil forandre kystlandskaberne

Klimaforandringerne er dog ikke kun et spørgsmål om højere vandstande og flere stormfloder, men også om, at landskabet gradvist vil ændre karakter. Strande og strandenge vil svinde ind og kystklinter vil blive eroderet af bølgerne og destabiliseret af stigende grundvand og vekslen mellem tørkeperioder og perioder med kraftige regnskyl. Når vi så samtidig ser ind i en fremtid, hvor behovet for kystbeskyttelse vokser, er det væsentligt, at vi skaber en balance mellem beskyttelsesforanstaltningerne og den natur, som vi alene finder i kystområderne.

Hvorfor naturbaserede løsninger?

Grundtanken med at bygge kystbeskyttelse med naturen som medspiller er, at kystbeskyttelsen i fremtiden skal bygges med og for naturen. Dette er ikke noget nyt, samspillet med kystlandskabet og den omgivende natur er allerede indbygget i kystbeskyttelseslovens hensyn. 
Gevinsterne er mange: Naturen i kystlandskabet er attraktiv som rekreativ zone for os mennesker. Det naturlige plante- og dyreliv og biodiversiteten i kystområderne er truet på sigt, hvis vi fortsat udelukkende anvender kystbeskyttelsesmetoder, som ikke arbejder sammen med naturen. Hvis vi fremover ønsker at tilgodese både menneskeskabte- og naturværdier, er det ikke nok, at kystbeskyttelsen ”bare” beskytter baglandet mod erosion eller oversvømmelse. Kystbeskyttelsen bør være en del af det landskab, den beskytter. Eller endnu bedre: Landskabet kan i sig selv være kystbeskyttelsen.

I EU-Interreg.-projektet, Building with Nature, har Danmark har i en årrække i samarbejde med seks andre europæiske lande arbejdet med ”levende laboratorier” for at afprøve og videreudvikle naturbaserede kystbeskyttelsesmetoder. Metoder, der aktivt inddrager naturens egne kræfter til at skabe eller genskabe en naturlig kystbeskyttende udvikling og effekt i kystlandskaberne. På baggrund af analyser og resultatet fra Kystdirektoratets deltagelse i dette arbejde er der udarbejdet en guide til naturbaseret kystbeskyttelse.

Formålet med denne guide er at give vejledning og inspiration til kommuner, som ønsker at etablere naturbaserede og klimarobuste kystbeskyttelsesprojekter.