Kystnatur

Havvandets saltholdighed har stor betydning for, hvilket plante- og dyreliv, der findes i kystzonen. Saltholdigheden varierer fra høj i Vesterhavet og Skagerrak, men aftager ned gennem Kattegat og Bælterne. I mange indre fjorde og i Østersøen omkring Bornholm er der tale om brakvand. Klimaændringerne kan føre til, at det saltholdige Nordsøvand kan trænge længere ind i de indre danske farvande, hvor saltholdigheden øges nord for bælterne. Øget tilledning af ferskvand fra Østersølandene kan føre til, at saltholdigheden reduceres i Østersøen og i den sydlige del af Bælthavet. Begge forløb vil få betydning for plante- og dyrelivet i kystzonen.

Plantesamfundene langs kysterne hører til de mest udsatte for klimaændringerne, især ved kyster med lille tidevandsforskel. Stigende vandspejl og hyppigere oversvømmelser øger risikoen for, at de drukner.  

Når plantesamfundene langs kysten oversvømmes, påvirkes vigtige yngle- og rasteområder for vadefugle og terner. Mange vadefuglearter, der trækker til og fra ynglepladserne i Skandinavien, Nordrusland og Grønland, risikerer derfor at få ændret deres levesteder her i landet. Holme, rev og småøer, der er vigtige yngle- og hvilepladser for kolonier af terner og måger, for ikke at nævne sæler, kan ændre karakter eller helt forsvinde.

Havstigninger vil reducere udbredelsen af de mest lavvandede havområder, såsom fjorde. Biologisk set, er disse de mest produktive områder, da de rummer store forekomster af fisk, skaldyr og vandfugle, og er vigtige opvækstpladser for fiskeyngel. Lavvandsområderne er desuden vigtige raste- og ynglepladser for fugle og sæler.

Længere ude fra kysterne kan de undersøiske enge med f.eks. ålegræs, der i forvejen er i tilbagegang pga. dårlige vilkår, blive påvirket, når lyset ikke trænger så godt igennem den højere vandsøjle. Vandfugle, der lever af ålegræsset, som svaner og knortegæs, får dermed vanskeligere ved at nå deres føde.

De nordlige og østlige dele af Glænø, der vender ind mod Holsteinborg Nor, rummer betragtelige naturværdier. Der forekommer Natura 2000-habitatnatur i en god bevaringsstatus, og der findes større § 3-områder, samt områder med fredsskov. Det nuværende landskab omkring Glænø er attraktivt og karakteristisk, som det fremstår som en del af det sydsjællandske fjordlandskab, hvor skov, marker og enge optræder i en mosaik i det lavvandede kystlandskab.

Omtrent hele den nordligste fjerdedel af Glænø består således af naturområder, der er underlagt forskellige former for naturbevarende foranstaltninger. Dette ses også af Fig. 1, at der er tilknyttet væsentlige naturværdier til den nordlige og østlige del af Glænø, og som ved den forventede stigning i havvandsspejlet vil blive væsentligt negativt påvirket af oversvømmelse.

Ved at se nærmere på udbredelsen af oversvømmelsen af dette område, som den forventes at ske når vi når frem til år 2100 (fig. 2), ses det tydeligt, at store dele af den nordlige og østlige del af Glænø vil være under permanent oversvømmelse. Denne oversvømmelse vil især ramme § 3-beskyttet natur, der for en stor dels vedkommende vil blive permanent vanddækket i år 2100 (se Tabel 2 nedenfor).

Som det fremgår af kortet (fig. 2) vil den forhøjede vandstand tillige medføre hyppige, midlertidige oversvømmelser, der vil påvirke meget store del af det nordlige og østlige Glænø.

Disse oversvømmelser vil have to markante effekter på naturforholdene på Glænø. For det første vil store dele af skovområdet blive udsat for periodiske oversvømmelser, hvilket skoven på sigt ikke vil overleve. Her vil altså ske et tab af naturværdi, der ikke på kort sigt kan blive erstattet af tilsvarende natur. Erstatning af skovnatur, tager på grund af den lange vækstperiode meget lang tid og der kan således være god grund til allerede nu at forberede anlæg af ny skovområder, der ikke vil blive udsat for oversvømmelser.

For det andet vil de periodiske oversvømmelser ramme større arealer, der nu er under landbrugsdrift. Dette vil selvsagt medføre væsentlige risici for den fortsatte landbrugsdrift på disse arealer, der næppe tåler mange oversvømmelser med saltvand. Sådanne arealer vil det være naturligt at tage i betragtning, hvis der skal udpeges nye naturarealer. Lavtliggende områder vil med periodevise oversvømmelser kunne udvikle sig i retning af strandsump og strandeng.

Området omkring Bisserup by er domineret af lavbundsarealer i omdrift, med skovbevoksninger både vest og øst for byen (se Fig. 8). De nuværende naturforekomster er beskedne, med de to skovbevoksninger omkring byen som de væsentligste naturelementer. Desuden findes der mindre § 3-beskyttede søer i agerlandet nord for byen. Dette eksempelområde er derfor forholdsvis robust overfor oversvømmelser, hvad angår naturværdier.

Det er blot ubetydelige dele af området, der vil komme til at ligge permanent under havets overflade om hundrede år, men som det fremgår af fig. 9 er størstedelen af agerlandet nord for Bisserup ganske lavtliggende og vil sammen med væsentlige dele af selve byen blive udsat for periodiske oversvømmelser, når vi når år 2100 (Tabel 3). Dette betyder, at størstedelen af landbrugsarealet inden for området fremover ikke vil kunne dyrkes som i dag på grund af periodiske oversvømmelser med salt havvand. Også plantagen øst for byen vil blive udsat for periodiske oversvømmelser og må derfor forventes at blive ødelagt som plantage.

Af hensyn til beskyttelsen af Bisserup by vil foranstaltninger omkring klimasikring måske omfatte anlæg af diger langs kysten omkring byen. Herved vil byen og dens infrastruktur i al væsentlighed kunne sikres mod periodiske oversvømmelser. Som det fremgår af kortet på fig. 9 synes der dog at være muligheder for at udlægge meget store områder bag Bisserup til naturområder, om dette ønskes prioriteret.

Som erstatning for de typiske kystnaturtyper, der vil gå tabt med havspejlsstigningerne, som for eksempel strandengene på Østerfed og Vesterfed, er der i området nord og øst for byen mulighed for at planlægge for etablering af nye naturområder. Det skal selvsagt nærmere undersøges, hvordan de fysisk-kemiske forhold vil udvikle sig på sigt og med midlertidige oversvømmelser med havvand. Først på dette grundlag kan det vurderes, hvorvidt der vil være mulighed for udvikling af nye strandenge på disse arealer.

Men ønskes det at sikre nye naturområder som erstatning for dem, der med sikkerhed vil forsvinde som følge af havspejlsstigningerne, er der på kortet anvist områder, hvor det kan lade sig gøre og hvor der under alle omstændigheder vil være udfordringer for den nuværende arealanvendelse.

Geddal Strandenge lå i Venø Bugt i den vestlige del af Limfjorden, men blev i 1953 inddiget og opdyrket til landbrugsjord. Det viste sig, at diget ofte blev nedbrudt af vinterstorme, og arealerne blev oversvømmet. Driftsøkonomien opfyldte derfor ikke forventningerne, og i 1992-93 besluttede lodsejerne og myndighederne at genskabe området på 126 hektar som strandenge med en mosaik af småsøer. Projektet blev gennemført ved, at afvandingspumpen blev fjernet, og at diget fra 1953 blev sænket så meget, at området kun bliver oversvømmet om vinteren. Området er i dag tilbage i sin tidligere naturtilstand og rummer bl.a. et rigt fugleliv og oddere.

I 1981 inddigede man marskforlandet og en del af Vadehavet ud for Højer med det Fremskudte Dige. Tidevandet kunne herefter ikke længere overskylle strandengene og vadefladerne bag det nye dige. Derved forsvandt en af Danmarks vigtige raste- og ynglepladser for en lang række vandfugle.

Men man fik få år senere genetableret områdets betydning for fuglelivet ved som erstatning at etablere en 246 hektar stor 'saltvandssø'. Fra en pumpe ude i Vadehavet, pumpes der under højvande via et rør, som er ført igennem diget, saltvand ind i området bag det Fremskudte Dige. Med saltvandet følger smådyr, krabber, fiskeyngel m.v., og saltvandet har genskabt betingelser for, at der igen vokser kveller og annelgræs bag diget. Området har efterfølgende genvundet sin betydning for fuglelivet, og har i nogle år blandt andet rummet Danmarks største ynglekolonier af klyder og i træktiderne op mod 100.000 rastende vadefugle, ænder og gæs.

De stigende vandstande i havet kan på sigt udgøre en risiko for infiltration af saltvand ikke mindst på øer, hvor den ferske grundvandsreserve kan være begrænset. Problemet var aktuelt på Nordals, hvor man i 1980'erne oplevede et stigende pres på grundvandsforsyningen. Her tog Nordborg Kommune omkring 1990 initiativ til at standse udpumpningen af vand fra det tørlagte Oldenor, og etablere en sø der kunne bidrage til opfyldning af grundvandsmagasinerne. Noret er i dag en kystnær sø med et rigt dyre- og fugleliv og gode oplevelsesmuligheder for friluftslivet.

Vigelsø var oprindeligt en 66 hektar stor ø i den lavvandede del af Odense Fjord. I 1873 byggede man diger fra øen ud til to småøer Store og Lille Ægholm, og man fik på den måde inddiget andre 66 hektar af fjordbunden, som blev opdyrket og drevet som landbrug frem til 1990. I dag er der gennemført et naturgenopretningsprojekt, hvor man både har fået genskabt St. Ægholm som en ø omgivet af vand, og områderne bag diget er blevet til strandenge, der ved højvande bliver tilført saltvand. Der findes igen et rigt fugleliv på øen, hvor der også er etableret en naturskole for Odense Kommune, overnatningsmuligheder og en udstilling.  

Stenrev på lavt vand er blevet en sjælden naturtype i Danmark. Hovedårsagen er, at de gennem mange år har været udsat for massiv udnyttelse, især stenfiskeri til havnemoler og andre anlæg. Udbredelsen af huledannende stenrev er alene i Danmark reduceret med næsten 100 procent fra mindst 3400 ha til ca. 5 ha.

Imellem stenene findes et artsrigt dyreliv af muslinger, snegle, søpindsvin, søanemoner mv, foruden en masse fisk, der søger føde eller beskyttelse i tangskovene. Den europæiske hummer lever i hulrummene mellem de store sten. Revene er også voksested for tætte tangskove med grønne, brune og røde tangplanter. Når vandstanden i havet stiger, vil de tangskove, der stadig findes på resterne af de gamle rev, få dårligere betingelser for at vokse - der bliver mindre lys til rådighed, jo længere man kommer ned gennem vandsøjlen. Hvis tangskovene forsvinder, vil meget af dyrelivet også forsvinde.

På Læsø Trindel i det nordlige Kattegat har man som det første sted i Danmark genskabt et 7 hektar stort stenrev og yderligere stabiliseret 6 hektar af et eksisterende stenrev. Projektet, der er døbt Bluereef, er ganske enkelt sket ved at sejle over 70.000 kubikmeter store sten fra Norge ud i området, hvor de er dumpet på passende dybder. Projektet blev sat i gang i 2006 og afsluttet i 2012. Siden har man arbejdet på lignende projekter, og sten til to nye huledannende stenrev er i 2024 blevet lagt ud i Kattegat og Øresund.