En stigende vandstand vil påvirke kystnaturen
De danske kystområder er særdeles varierede og attraktive med naturtyper, der varierer fra de meget tidevandspåvirkede områder i Vadehavet og de vestjyske klitter til de beskyttede strandenge og strandrørsumpe eller moræneklinter i de indre farvande. I Østdanmark finder vi også kalkklinterne på Stevns og Møn og klippekysterne på Bornholm.
Klimaforandringerne medfører en stigende vandstand i havene, som vil ændre naturen i kystzonen. Oversvømmelser truer plante- og dyrelivet, og kraftigere storme vil øge erosionen af de danske kyster, og mange steder vil kysten blive trængt tilbage. Knap halvdelen af vores areal med strandeng (ca. 20.000 ha), der desuden er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, risikerer at være uigenkaldeligt forsvundet i havet i 2120.
Saltholdigheden præges af klimaforandringer
Havvandets saltholdighed har stor betydning for, hvilket plante- og dyreliv, der findes i kystzonen. Saltholdigheden varierer fra høj i Vesterhavet og Skagerrak, men aftager ned gennem Kattegat og Bælterne. I mange indre fjorde og i Østersøen omkring Bornholm er der tale om brakvand. Klimaændringerne kan føre til, at det saltholdige Nordsøvand kan trænge længere ind i de indre danske farvande, hvor saltholdigheden øges nord for bælterne. Øget tilledning af ferskvand fra Østersølandene kan føre til, at saltholdigheden reduceres i Østersøen og i den sydlige del af Bælthavet. Begge forløb vil få betydning for plante- og dyrelivet i kystzonen.
Kystens plante- og dyreliv påvirkes
Plantesamfundene langs kysterne hører til de mest udsatte for klimaændringerne, især ved kyster med lille tidevandsforskel. Stigende vandspejl og hyppigere oversvømmelser øger risikoen for, at de drukner.
Når plantesamfundene langs kysten oversvømmes, påvirkes vigtige yngle- og rasteområder for vadefugle og terner. Mange vadefuglearter, der trækker til og fra ynglepladserne i Skandinavien, Nordrusland og Grønland, risikerer derfor at få ændret deres levesteder her i landet. Holme, rev og småøer, der er vigtige yngle- og hvilepladser for kolonier af terner og måger, for ikke at nævne sæler, kan ændre karakter eller helt forsvinde.
Højere vandstand sænker produktiviteten
Havstigninger vil reducere udbredelsen af de mest lavvandede havområder, såsom fjorde. Biologisk set, er disse de mest produktive områder, da de rummer store forekomster af fisk, skaldyr og vandfugle, og er vigtige opvækstpladser for fiskeyngel. Lavvandsområderne er desuden vigtige raste- og ynglepladser for fugle og sæler.
Længere ude fra kysterne kan de undersøiske enge med f.eks. ålegræs, der i forvejen er i tilbagegang pga. dårlige vilkår, blive påvirket, når lyset ikke trænger så godt igennem den højere vandsøjle. Vandfugle, der lever af ålegræsset, som svaner og knortegæs, får dermed vanskeligere ved at nå deres føde.
Naturgenopretning
Med en aktiv indsats vil det være muligt at bevare mange af kysternes naturværdier. Visse steder vil man eksempelvis kunne etablere erstatningsbiotoper gennem naturgenopretning på tilstødende områder. Gennem forskellige anlægsarbejder vil man på den måde kunne genskabe eller bevare i hvert fald nogle af de naturforhold, der er truet. Muligheden for at skabe erstatningsbiotoper vil være størst, de steder hvor der ud til kysten findes landbrugsarealer, som i dag har en mere marginal jordbrugsmæssig interesse, og hvor der ikke er bebyggede områder og tekniske anlæg m.v. Sådanne arealer kan dog på sigt også trues af havstigninger forårsaget af klimaforandringer.
Der er allerede gennemført adskillige danske naturgenopretningsprojekter, hvor det er lykkedes at genskabe gode forhold for plante- og dyrelivet og smukke, varierede landskaber, som også er til gavn for friluftslivet.