Kortlægning af havspejlsstigningers effekt på kystnaturen
De forventede havstandsstigninger vil påvirke kystområderne i Danmark og kan medføre, at kystnære naturtyper kommer under pres eller forsvinder som følge af permanent oversvømmelse. Kystnaturtyperne er særligt sårbare over for klimaforandringernes konsekvenser, herunder øget erosion som følge af etablering af diger og anden kystbeskyttelse, højere vandstand og kraftigere storme, samt fænomenet ’coastal squeeze’. Coastal squeeze er når kystnaturen kommer i klemme mellem stigende vandstand og udnyttelse af landområder, der forhindrer at naturen migrerer længere ind på land.
En kortlægning af påvirkningen fra fremtidige havvandsstigninger og stormfloder kan tydeliggøre konsekvenser af klimaændringerne på et længere sigt end der sædvanligvis arbejdes med i planlægning og naturforvaltning. Risikoanalyser, bl.a. kendt fra klimatilpasningsplanerne, kan anvendes som model for en kortlægning og analyse af sammenhængen mellem klimaændringer og naturforholdene, ved at sammenholde faren for oversvømmelse med udbredelse og sårbarheden af naturtyperne. Dermed er der basis for at inddrage effekten af havvandsstigninger på naturområder og den biologiske mangfoldighed i arealplanlægningen med et længere sigte end der sædvanligvis arbejdes med i naturforvaltningen.
Hvad kan man gøre i beskyttet natur?
- Udvide arealet med beskyttet natur
- Udvide repræsentationen af arter og naturtyper i de beskyttede områder
- Forbedre forvaltningen af eksisterende beskyttede områder for at gøre dem mere robuste
- Gennemføre naturgenopretning for at øge robustheden
- Beskytte korridorer, refugier og trædesten mellem områder
- Forvalte økosystemets funktion i stedet for at fokusere på enkeltelementer
- Forbedre arternes spredningsmuligheder
Metodebeskrivelse: Effekter af havspejlsstigninger
Nedenstående beskriver en metode til at kortlægge positive og negative effekter af klimaforandringer i forhold til kystnatur, med fokus på effekter af havspejlsstigninger. Såvel i naturplanlægningen, som i den fysiske planlægning, kan man med forholdsvis simple midler og alment tilgængelige datakilder skaffe et overblik over de forventede effekter på kystnaturen. Ved at kombinere eksisterende kortlægninger af naturforekomster, som f.eks. § 3-natur og Natura 2000-natur, med modelleringer af udbredelsen af et øget havvandsspejl, samt forventede stormflodsbegivenheder, skabes der billeder af markante ændringer i naturforholdene i det danske kystlandskab. Som grundlag for en langsigtet fysisk planlægning er modelleringen anvendelig til et første overblik over de forventede fremtidige forhold.
Idéen er at hæve blikket op i et helikopterperspektiv og give et bud på, hvordan sammenhængen mellem forventede klimaforandringer og påvirkningen på den danske natur, kan udtrykkes på kort. Samtidigt søges det kortlagt, hvor de største potentialer for ny natur findes, ud fra en antagelse om, at naturen flytter sig nemmere til naboområder end til nye, isolerede lokaliteter.
Modellen kan med fordel suppleres med inddragelse af data om grundvandsforhold, hvor disse er til rådighed, samt i samspil med kommunernes klimatilpasningsplaner, som også har inddraget kortlægning af sårbar bebyggelse og infrastruktur.
Metoden omfatter og giver svar på:
- Kortlægning af risiko for naturtyper: Hvilke naturtyper vil komme under pres på grund af vandstandsstigninger, og hvilke arter, som naturtyperne rummer, vil blive påvirket væsentligt negativt af havspejlsstigninger?
- Kortlægning af kulturarealer med mulighed for ny natur: Hvilke områder vil det være naturligt at lade udgå af omdrift som en konsekvens af vandstandsstigninger, og hvor er der potentiale for etablering af ny natur?
- Kortlægning af, hvor naturelementer potentielt set kan flytte hen i forhold til klimaforandringer i hav: Hvordan vil eksisterende naturtyper udvikle sig, og hvor kan truede naturtyper flytte sig hen?
Modellen præsenteres her som en demonstration af potentialet i at anvende denne tilgang til naturplanlægning i et dynamisk forløb – her den igangværende stigning i havvandspejlet. Modellen kan og skal tilpasses konkrete natur- og planforhold i de enkelte kommuner.
Det er vigtig at bemærke, at de udførte kortlægninger er baseret på frit tilgængelige grunddata. Grundprincippet i kortlægningen er at udarbejde "grid-kort” med celler på 50x50m. Hver celle har et unikt ID, hvortil der knyttes en sandsynlighed for oversvømmelse, samt en natursårbarhedsscore. Ved at gange disse to parametre sammen fås et resulterende grid-kort, som udpeger de udsatte områder.
Princippet er skitseret i nedenstående figur og gennemgås herefter trinvis.
Principper for planlægning af ny natur
- · Komplementaritet: Beskyttelse af flest arter ved udpegning af minimalt areal. Kræver stor viden om arternes udbredelse. En del arealer vil være obligatoriske at beskytte.
- Sammenhæng og robusthed: Udpegning af arealer, der udover at bidrage med naturværdi i sig selv, har en ekstra gevinst ved at sikre sammenhænge. Robusthed kan opnås bl.a. ved at sikre en tilstrækkelig størrelse, så der er plads til større og bæredygtige artsbestande, og bufferzoner, der skærmer for påvirkninger fra omgivelserne.
- Uerstattelighed: Beskyttelse af arealer som det vil tage lang tid at genetablere, som arealer med lang naturkontinuitet, f.eks. veterantræer.
- Naturtilstand: Hvor tæt på den oprindelige tilstand et areal er, og dermed hvor mange sjældne arter, det forventes at være levested for.
- Potentiale for naturudvikling: dvs. om et område i fremtiden kan blive levested for sjældne arter, hvilket ofte vil kræve at det ligger tæt på områder med høj naturtilstand.