Energi

<h2 class="article__title">Mindre behov for varme - større for køling</h2>
<p>Fremtidige temperaturændringer vil forandre vores behov for opvarmning og afkøling af bygninger.</p>
<p>Kraftvarmeværkerne står for en stor del af landets el-produktion og leverer samtidig fjernvarme til de fjernvarmedækkede områder. Kraftvarmeværkerne og fjernvarmenettene er ikke i sig selv følsomme over for de klimaforandringer, som forventes inden for de nærmeste årtier. Værkerne tilpasses løbende til de nye forhold. Produktionen i el- og fjernvarmesektoren er under omlægning fra fossil til grøn energi, og i Energistyrelsens basisfremskrivning 2023 forventes, at sektorens forbrug af fossile brændsler i 2030 vil være reduceret med 99% i forhold til 2020.</p>
<p>I et fremtidigt klima med højere middeltemperaturer i vinterhalvåret, vil behovet for energi til opvarmning blive mindre. Udviklingen forstærkes af de stadig skrappere energikrav til nybyggeri og energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse.</p>
<p>Flere og længerevarende hedebølger i sommerperioden kan til gengæld udløse stigende behov for køling i sommerperioden. I et byområde, som København, udvikles erhvervslivet også fortsat, og derfor forventes det, at efterspørgslen efter køling til erhvervsbygninger også stiger. I fremtiden forventes fjernkøling af bygninger i sommerperioden derfor også at blive et stadig bedre alternativ til eldrevne klimaanlæg.</p>
<p>I hovedstaden er HOFOR fortsat i gang med at udvikle fjernkølingssystemet, herunder med centraler flere steder i København. Frederiksberg Forsyning tilbyder også køling, eksempelvis i Carlsberg Byen, hvor man fra start har planlagt systemer til fjernkøling af bygninger.</p>
<p>Flere forsyningsselskaber producerer, distribuerer og sælger fjernkøling til kunder, og det kan etableres på kommercielle vilkår i områder, hvor der er en efterspørgsel på køling.</p>
<h2 style="line-height: 30.0pt; margin: 0cm 0cm 13.5pt 0cm;">Mere energi fra vind og sol</h2>
<p>Et bredt flertal i Folketinget aftalte ved energiforliget 2012 blandt andet, at halvdelen af landets elforsyning i 2020 skal dækkes af vindenergi, samt, at en større del af danskernes energiforbrug skal elektrificeres. Væksten i vindmøllestrømmen vil overvejende ske gennem en udbygning af vindmølleparker på havet.</p>
<p>Sideløbende sker der en stadig udbygning af produktionen af solenergi, overvejende decentralt. Tilskud og attraktive afregningsordninger har gennem de senere år fået mange bygningsejere til at montere solcellepaneler. Store dele af nybyggeriet opføres i dag med integrerede solenergianlæg, der hjælper de projekterende med at efterleve de stadig strammere energirammekrav. Samtidig sker der gennem produktudvikling en løbende forbedring af anlæggenes effektivitet.</p>
<p>I Energistyrelsens analyseforudsætninger til Energinet 2023 forventes bl.a., at den samlede solcellekapacitet vil stige markant særligt frem mod 2030, at den samlede havvindskapacitet vil stige markant særligt efter 2030, samt at den samlede landvindkapacitet vil toppe omkring 2034.</p>
<h3>Klimaforandringerne kan isoleret set forøge elproduktionen fra sol og vind</h3>
<p>De forventede klimaforandringer vil isoleret set bidrage til at forøge el-produktionen fra både sol og vind yderligere. Øgede middelvindhastigheder vil således kunne generere højere elproduktion fra vindmøllerne. De energiressourcer, der er bundet i havets bølger, vil alt andet lige blive endnu større, hvis der med tiden udvikles holdbare teknologier, der kan høste dem til en konkurrencedygtig pris. På nuværende tidspunkt skal der dog være balance mellem produktion og forbrug i elsystemet, og en overproduktion kan gøre det nødvendigt at standse vindmøller eller anden elproduktion.</p>
<p>Mere ekstreme klimaforhold kan også få negative effekter, i form af slitage på vindmøller i udsatte miljøer, lige som de oftere vil ’slå fra’ ved høje vindhastigheder for at undgå skader.</p>
<h2>Energinet planlægger fremtidens smarte elforsyning</h2>
<p>El-transmissionsnettet kan betragtes som elektricitetens ’motorveje’, som sikrer transporten af elproduktion ud til de enkelte forbrugsområder og til og fra vores nabolande.</p>
<p>El-transmissionsnettet består overvejende af luftledninger, som erfaringsmæssigt modstår selv kraftige storme. Udfald er relativt sjældne og skyldes som regel lynnedslag eller isslag. Andelen af kabler i jorden er gennem de seneste år vokset, hvilket gør transmissionsnettet endnu mere robust overfor vejrmæssige forhold. Transmissionsnettet planlægges og udbygges, så en høj forsyningssikkerhed kan opretholdes, også ved udfald. Hertil bidrager også nye udlandsforbindelser. El-transmissionsnettet er derfor ikke specielt sårbart i forhold til vejr og vind.</p>
<p>Energinet, der ejer, driver og planlægger el-infrastrukturen, har derfor ikke fundet behov for at ombygge transmissionsnettet, men laver løbende risikovurderinger for at tilpasse sig klimaændringerne, hvis nødvendigt.</p>
<p>Når Energinet fastlægger løsninger for konkrete nye transmissionsanlæg, underkastes de en certificeret Asset Management (ISO 55001) procedure. Som led heri foretages der altid risikovurderinger, herunder også i forhold til oversvømmelser og andre klimarelaterede risici. På den måde sikrer man sig, at transmissions- og driftssystemer bygges, så de kan modstå de forventede klimaforhold i de mange år, som de skal bruges, sådan, at elsystemet opretholder den meget gode forsyningssikkerhed i Danmark.</p>
<h3>Mere vind- og solenergi skaber udfordringer</h3>
<p>Den voksende andel af el fra vind- og solanlæg betyder, at Energinet planlægger et eltransmissionssystem, der kan håndtere den fluktuerende elproduktion for vind- og solkraft, uden at det går ud over forsyningssikkerheden og et velfungerende energimarked. Ud over at balancere el-systemerne i forhold til el fra vind og sol, handler det også om at optimere vindkraftens markedsværdi.</p>
<p>Vindkraftens markedsværdi optimeres blandt andet gennem udbygning af transmissionsledninger til nabolandene for at styrke den internationale infrastruktur og koble de nationale el-markeder. Dermed kan disse markeder i endnu højere grad afdække hinanden og udveksle overskudsproduktion. Internt i Danmark handler det først og fremmest om at øge fleksibiliteten, både i forhold til de øvrige el-produktionsenheder og i forhold til efterspørgslen.</p>
<p>Det såkaldte ’smart-grid’ spiller en central rolle i strategien for at øge fleksibiliteten i el-infrastrukturen. ’Smart-grid’ kaldes også det ’intelligente’ el system, der samtænker og koordinerer produktion, transport og styring af elforbruget. Smart-grid indebærer blandt andet, at el-anvendende aktiviteter udlignes over døgnet gennem prisdifferentiering og smart teknologi, samt at oplagre eller ’veksle’ strøm fra sol og vind gennem ny batteriteknologi, varmelagre og varmepumper.</p>
<h2>Oversvømmelser er den største trussel</h2>
<p>De senere års store oversvømmelser fra skybrud og stormflod har lokalt påvirket elforsyningen i ramte områder. Mest udsatte er de små kabelskabe, der står rundt om på villavejene, og som er sårbare ved oversvømmelser.</p>
<p>Kommer der vand ind i kabelskabene, afbrydes forsyningen - ikke kun til den eller de forbrugere, der får elforsyningen fra dette punkt, men også tilbage i nettet til nærmeste sikring, så det går typisk ud over mange forbrugere. Retablering af elforsyningen skal afvente, at de elektriske installationer skal tørre igen, og da mange kabelskabe i disse situationer ofte er ramt samtidig, kan der gå flere dage, før forbrugerne har strøm igen.</p>
<p>Også lavtliggende husinstallationer på vægge og i kældre er sårbare over for oversvømmelser. Ansvaret for at beskytte dem påhviler den enkelte husejer.</p>
<p>Distributionsselskaberne i mange områder har efterfølgende gennemført screeninger for at identificere udsatte områder. Her har man mange steder opstillet forhøjede kabelskabe, samt i enkelte tilfælde hævet 10 kV-stationer for at imødegå oversvømmelser. Der er også eksempler på, at der i kommunalt regi er etableret mindre digeanlæg for at beskytte elinstallationer.</p>
<h3>Luftledninger kabellægges</h3>
<p>At luftledninger i distributionsnettet er sårbare over for kraftige storme, viste sig blandt andet ved december-orkanen i 1999. Siden da har elselskaberne fremskyndet kabellægningen af el-distributionsnettet frem til forbrugerne. Langt de fleste af de tidligere luftledninger er i dag lagt i jorden, hvor de ligger godt beskyttede mod vejr og vind. Det vil betyde færre fejl og udfald som følge af stormskader i denne del af systemet.</p>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

830132b1-583f-4578-b05f-2707b18a158a|c464354b-27e3-4f0f-af11-4a99dbab0440|a0beb21e-1c0c-4a77-92c0-2262f2b25e84|95c269d8-afc9-46de-8541-7876ae1ee4fa|f3d505cc-6190-43cc-8a9c-8cda1d8d6c3e