Sundhed

<h2>Fugtigere klima kan give problemer i indeklimaet</h2>
Øgede mængder nedbør i kombination med generelt fugtigere vintre og varmere somre kan føre til fugtskader, vækst af skimmelsvampe i bygninger og øget forekomst af husstøvmider. Det kan påvirke sundheden hos især ældre, syge og små børn.
Udsættelse for fugt og skimmelsvampevækst kan medføre irritation i øjne, næse og øvre luftveje, hovedpine, træthed, hoste og hududslæt. Irritation af luftvejene øger risikoen for luftvejsinfektioner. Personer med høfeber og astma er særligt følsomme over for udsættelse for skimmelsvamp. Ved gentagen udsættelse for skimmelsvampe kan der udvikles allergi, som typisk viser sig som astma og allergisk snue eller høfeber, der især vil optræde i sensommeren i forbindelse med forhøjede koncentrationer af sporer i udeluften. Hvis der er skimmelsvamp i boligen, kan symptomer forekomme hele året. Det er vigtigt at huske at lufte ud. Et fugtigere vinterklima kan også bidrage til øget luftfugtighed i bygninger, hvilket kan øge forekomsten af husstøvmider indendørs. Det kan betyde, at personer, der er allergiske over for husstøvmider, får flere symptomer og måske også, at flere personer udvikler husstøvmideallergi. Udsættelse for fugt øger risikoen for astmaanfald hos personer med astma. Kommunerne har pligt til at undersøge sagen nærmere, hvis der er mistanke om skimmelsvamp i en bolig. Kommunen har handlepligt, hvis der skønnes at være sundhedsfare pga. fugt og skimmelsvamp i en bolig.
Kommunen kan indhente sundhedsfaglig rådgivning om fugt og skimmelsvamp i bygninger hos Styrelsen for Patientsikkerheds enheder for tilsyn og rådgivning (de tidligere embedslægeinstitutioner). Den kommunale sundhedstjeneste kan rådgive dagtilbud og skoler om fugt og skimmelsvamp. Fugtproblemer i boliger og bygninger kan føre til flere lægehenvendelser, stigende medicinforbrug, flere sygedage og dage med nedsat arbejdsevne og nedsat livskvalitet, som følge af luftvejslidelser.

<h2>Klimaændringer påvirker udbredelsen af smitsomme sygdomme</h2>
Klimaforandringer kan påvirke forekomsten af smitsomme sygdomme i Danmark og ikke mindst globalt. Hvordan – og i hvilken udstrækning – vil dog afhænge af mange forskellige faktorer, der indgår i et kompliceret samspil.
Da klimaforandringernes effekt på de smitsomme sygdomme formentlig vil udvikle sig relativt langsomt over tid, vil vi i et land som Danmark have gode muligheder for at tilpasse os de forventede ændringer. Dermed vil konsekvenserne for folkesundheden – samlet set – formentlig blive ret begrænsede. For ressourcesvage lande kan klimaændringerne, i samspil med andre faktorer, få mere betydelige konsekvenser for sygelighed og dødelighed.
I det følgende gennemgås de forventede udviklinger for så vidt angår vektorbårne sygdomme, vandrelaterede infektioner og fødevarebårne infektioner.

<h2 style="line-height: 30.0pt; margin: 0cm 0cm 13.5pt 0cm;">Bedre vækstbetingelser giver mere pollen</h2>
Varmere somre og mildere vintre kan betyde, at sæsonen for de typiske allergi-fremkaldende pollen fra hassel, el, elm, birk, græs og bynke forlænges – og at mængden af pollen i perioder er højere.
Det kan også give bedre vækstbetingelser for pollenbærende planter, der ellers ikke tidligere har været udbredt i Danmark, for eksempel planten bynke-ambrosie. Et ændret klima kan betyde, at mennesker med pollenallergi får flere symptomer, og at symptomerne står på i&nbsp;længere perioder. Det kan måske også betyde, at flere personer udvikler allergi over for pollen.
Symptomerne ved pollenallergi er typisk som høfeber med nysen, løbende næse og øjne, der klør og løber i vand. Nogle pollenallergikere får også symptomer, når de spiser bestemte fødevarer. Det kaldes krydsallergi, se pjecen om pollenallergi og mad.
Det kan alt i alt føre til flere lægehenvendelser, stigende medicinforbrug, flere sygedage og dermed dage med nedsat arbejdsevne og nedsat livskvalitet. Kommunerne kan informere borgerne om, hvordan forekomst af bynke-ambrosia kan forebygges, bekæmpes og fjernes, og indgå frivillige ordninger om naturpleje på private arealer, marker mv. Længere pollensæsoner kan betyde flere sygedage eller dage med nedsat arbejdsevne blandt kommunens borgere og ansatte.

<h2 style="line-height: 30.0pt; margin: 0cm 0cm 13.5pt 0cm;">Sol og varme</h2>
Varmere somre og mildere vintre kan få os til at opholde os mere udendørs, så vi bliver mere udsat for solens ultraviolette stråling. Hedebølger kan være en trussel mod ældre, svagelige og børn.
Varme og tørre somre vil friste til mere udeliv og ophold i solen. Når vi udsætter os for solens ultraviolette stråler, øger vi risikoen for hudkræft. Vi må derfor tage vores forholdsregler – både individuelt og i måden, vi indretter os på i vore bygninger og byer. Selv skal vi blive mere opmærksomme på at beskytte os mod solen: Søge skygge i de hede middagstimer om sommeren, gå med solhat og i løstsiddende tøj og beskytte os med solcreme på utildækkede områder, når vi opholder os i stærk sol.
Højere temperaturer bringer flere mennesker i risiko for dehydrering og for at få hedeslag. Særligt udsatte er ældre der bor alene, små børn som ikke selv husker at drikke, personer med demens eller med psykisk sygdom samt personer, hvis sygdom eller medicin gør, at de har svært ved at føle tørst og at svede – for eksempel personer med diabetes, lunge- og hjerte-kar-sygdomme. Den vigtigste forebyggelse af hedeslag er at beskytte sig mod solen, drikke massere af vand, og også at få lidt salt, hvis man sveder meget. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ’forebyggelsespakke’ om solbeskyttelse, der kan understøtte kommunerne i deres arbejde med at udarbejde planer og iværksætte indsatser, der på væsentlig måde kan medvirke til at forebygge kræft i huden. Kommunen skal være opmærksom på, at der er mulighed for at søge skygge på offentlige institutioner, skoler og udendørsarealer såsom legepladser, sportspladser og badebassiner. Mange af de borgere kommunen har kontakt med via hjemmepleje, handicap- og psykiatritilbud, vil være borgere med forhøjet risiko for hedeslag. Det er vigtigt for forebyggelse og behandling af hedeslag, at der er let adgang til kølige rum. Det kan for eksempel være offentligt tilgængelige rum i kommunens bygninger, herunder plejecentre, dagtilbud og skoler, samt i indkøbscentre, teatre, biografer med mere. Det er vigtigt, at kommunerne tænker disse borgere ind som en del af det kommunale beredskab. Kommunerne har mulighed for via DMI, at modtage en SMS-varsling ca. 1 uge før forventet hedebølge.

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

830132b1-583f-4578-b05f-2707b18a158a|c464354b-27e3-4f0f-af11-4a99dbab0440|a0beb21e-1c0c-4a77-92c0-2262f2b25e84|95c269d8-afc9-46de-8541-7876ae1ee4fa|783c3514-76d1-4c86-9e50-8ce1a8e0044f