Kystplanlægger 2120
Kystplanlægger er en landsdækkende kortlægning af risikoen i kystområderne frem til 2120, suppleret af vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag til at håndtere oversvømmelses- og erosionsrisikoen.
Hvad kan værktøjet?
Kystplanlægger er et værktøj, der er udviklet for at hjælpe kystkommunerne med at planlægge fremtiden i kystområderne.
Som borger kan du dog også bruge værktøjet. Kystplanlægger er tilgængelig for alle. I Kystplanlægger finder du en række interaktive kort, som tilsammen kan give dig et godt overblik over, hvor klimaudsat netop din kyst er. Værktøjet indeholder desuden anbefalinger til reduktion af risikoen for oversvømmelse eller erosion på de enkelte kyststrækninger i et 20, 50 og 100 års perspektiv.
I Kystplanlægger kan du også finde et hæfte med et overblik over kysterne i de forskellige landsdele i tekst og billeder. I hæftet, Rundt om Kysten, kan du bl.a. læse om de største lokale stormflodshændelser og under hvilke forhold området potentielt vil være særligt udsat for stormflod.
Hvornår skal værktøjet anvendes?
Kystplanlægger viser fare og risiko relateret til oversvømmelse og erosion fra hav.
Udfordringerne i kystområderne vokser i en fremtid med klimaforandringer, hyppigere storme og stigende havvandstand.
Hvis du bor ved kysten, har du måske gjort dig tanker om, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for dig?
Er der brug for kystbeskyttelse? Nu eller først om 100 år?
Kan vores børnebørn og oldebørn stadig bo med havudsigt om 50 eller 100 år?
Kystplanlægger kan give dig svar på nogle af disse spørgsmål.
Hvad er værktøjets begrænsning?
Kystplanlægger viser ikke oversvømmelse fra vandløb, søer eller nedbør.
Hvornår skal der vælges et andet værktøj/model/fremgangsmåde?
Ingen information.
Hvem står bag værktøjet?
Miljøministeriet, Kystdirektoratet
Hvordan ajourføres værktøjet?
Kystplanlægger forventes opdateret næste år.
Support og kontakt til Kystplanlægger 2120
Lone Møller Dupont
Mail: lmd@kyst.dk