Vandforsyning

Al vandforsyning i Danmark, bortset fra Christiansø, er baseret på grundvand, der typisk hentes fra 20 til 80 m’s dybde under terræn og med en typisk alder på 10 til 75 år. Grundvandet er derfor som udgangspunkt robust over for påvirkning af ekstreme vejrfænomener, selvom det fortsat kan være sårbart i forhold til nitrat, pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer. Samtidig vil klimaforandringerne på forskellig vis påvirke grundvandet - og dermed vandforsyningen.

Der forventes mere nedbør i Danmark - især om vinteren. Somrene er vanskeligere at forudsige, men de vil sandsynligvis blive præget af længere tørre perioder samtidig med, at der vil blive 70% flere og kraftigere skybrud (30-160 %). På landsplan forventes vinternedbøren i slutningen af dette århundrede at stige med 25 % (11 til 40 %).

Den forøgede vinternedbør og -hyppighed betyder generelt øget vandindhold i de øvre jordlag om vinteren, som lokalt kan skabe oversvømmelser, som vi har set det gennem de seneste 10 år. I 
vinterperioderne vil der sandsynligt forekomme en øget nedsivning som følge af den øget nedbør og hermed en øget udvaskning af miljøfremmede stoffer til grundvandet i forhold normalen i dag. 

Samtidig forventes mere tørke både forår og sommer, således at vandindholdet i rodzonen som følge af øgede temperaturer og fordampning gennem vækstsæsonen bliver reduceret i et fremtidigt klima. Den samlede effekt af klimaændringer på grundvandet er derfor kompleks med stor sæsonmæssig og rumlig variation.
En øget grundvandsstand kan også påvirke afløbssystemerne ved større tilstrømning af dræn- og indsivningsvand, som stiller krav om øget kapacitet eller alternative bortledningssystemer.

Om sommeren kan længere tørkeperioder og større fordampning øge efterspørgslen på vand og dermed potentielt øge presset på vandressourcerne. Landbruget, naturen, industrien og forbrugerne vil i perioder kunne opleve en skærpet konkurrence om grundvandet, som må håndteres.

Den øgede vinternedbør vil generelt forøge grundvandsdannelsen i mange områder, især i vintermånederne. Men da den tilgængelige grundvandsressource desuden afhænger af vandindvindingens størrelse, hensyntagen til lokale hydrologiske og grundvandskemiske forhold og hensyn til en acceptabel påvirkning af terrestriske og akvatiske økosystemer, der forsynes med vand fra grundvandsmagasinerne (inkl. grundvandsstandens niveau), vil udviklingen i bæredygtig grundvandsressource afhænge af flere parametre.

Der forventes samtidig et øget markvandingsbehov samt øgede arealer / vandmængder til erhverv og energiproduktion, ligesom skovrejsning i mange tilfælde (f.eks. nåleskov/produktion) kan medføre reduceret grundvandsdannelse, som følge af den øgede fordampning.

Sommerperioder med mindre sommernedbør i kombination med øget behov for mark- og havevanding vil indebære, at der i perioder bliver mindre tilstrømning til søer, vandløb og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer. Den mindskede tilstrømning, sammen med den eksisterende vandindvinding til vandforsyningen, kan have betydning for søer, vandløb og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, og derved skabe et øget pres på vandforsyningen. 
Det kan derfor i perioder blive nødvendigt at prioritere. 

GEUS’s HIP modelberegninger frem til 2071-2100 (højt klimascenarie i forhold til 1990-2019) har vist, at klimaeffekter giver ændringer i det maksimale terrænnære grundvandsspejl på knap 30 cm for hele landet i gennemsnit. Der vil være markante geografiske forskelle, hvor dele af landet får stigninger på mere end 75 cm og andre uændret eller et svagt fald i grundvandsstanden. Samtidig vil vandføringen under en 100 års hændelse i nogle vandløb blive mere end fordoblet, for Sjælland og øerne visse steder femdoblet, andre steder stige mindre (20-50%).

En hævet havvandstand vil flytte den nuværende grænse mellem saltvand og ferskt grundvand længere ind i landområderne. Dette kan lokalt skabe problemer med saltvandsindtrængning i kystnære indvindingsboringer og behov for at etablere nye boringer. Problemet er særligt udbredt på småøer.

Grundvandsstanden ændrer sig i takt med klimaforandringerne, og vi er nødt til at kunne holde øje med hvordan. Kun på den måde kan vi indrette samfundet efter de udsving mod oversvømmelser og tørke, som klimaforandringerne ifølge prognoserne ser ud til at medføre. På grundvandsstanden.dk har du fri adgang til faktiske målinger af grundvandsstanden time-for-time på lokaliteter fordelt over hele Danmark, som hjælper dig til at følge udviklingen i grundvandet, som den sker. 

I Danmark er vi heldige, at vi kan tappe velsmagende og godt drikkevand direkte fra hanen. Det vil vi formentlig også kunne fremover - men det kræver, at vi passer godt på de ressourcer, der gør det 
muligt.

Hvor man i mange andre lande må behandle drikkevandet, der sendes ud gennem ledningsnettet, er vores tilgang i Danmark at behandle vandet mindst muligt. I stedet for beskytter vi de reservoirer, hvorfra vi indvinder vores drikkevand.

Beskyttelsen sker dels gennem den generelle regulering, såsom godkendelsesordningen for sprøjtemidler og miljøgodkendelse af virksomheder, dels gennem målrettet regulering som kommunernes grundvandsbeskyttelse i indsatsområder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Prioriteres indsatsen omkring grundvandsbeskyttelsen fortsat, sikres drikkevandsforsyningen i Danmark også i fremtiden.

På vandværket gennemgår vandet typisk bare en simpel vandbehandling via beluftning og filtrering. 
Enkelte steder kan man endda nøjes med luftning eller slet ingen vandbehandling. Det forudsætter, at grundvandet i indvindingsområderne ikke er forurenet med for eksempel nitrat, sprøjtemidler, organiske opløsningsmidler eller andre miljøfarlige forurenende stoffer.

Høje temperaturer kan forringe kvaliteten i drikkevandet. Vandets friskhed forsvinder og smagen påvirkes, og der kan være risiko for vækst af bakterier i vandledninger og bygningsinstallationer. 
Om sommeren i juli og august måned kan temperaturen i visse tilfælde nå helt op på 15-20 grader celsius eller mere, og de vejledende krav til drikkevandets temperatur på højst 12 grader kan blive svære at overholde. De største problemer optræder i større ejendomme, på institutioner, skoler og lignende med lange ledningsnet.

I varme og tørre sommerperioder kan der i visse egne indføres vandingsforbud af private haver for at sikre, at udpumpning fra vandværkerne kan følge med vandforbruget. Dette kan være relevant ved mindre vandmærker.

Kloakker der løber over, såkaldte overløb, er en alvorlig kilde til forurening, både af de arealer, der oversvømmes og af de vandløb, søer og strande, hvor vandet ender. Endvidere kan miljøfarlige forurenende stoffer på den måde ledes ud i vandområder eller sive ned og forurene grundvandet.

Indtrængende kloakvand og regnfortyndet spildevand er ikke bare urent og skadevoldende på bohave og bygningsdele - det kan også indeholde sygdomsfremkaldende bakterier fra fækalier og lignende, som vi helst ikke vil have ind i huse og kældre. Ligeledes skal man være opmærksom på, at oversvømmelser på terræn, eller opstuvet vand i regnvandsbede kan indeholde regnfortyndet spildevand, der er blevet lidt til fra omgivelserne.

Selv de bedst udbyggede kloaksystemer vil ikke kunne håndtere regnmængderne ved store skybrud, det vil for den sags skyld også gælde mange husejeres egne kloakker og afløbsinstallationer. Når vandet opstuves i overbelastede kloaksystemer, risikerer man, at kloakvandet "løber baglæns" gennem kloakrørene og op i kældre via gulvafløb eller toiletter. Få indsigt i de løsninger, den enkelte grundejer kan tage i brug for at forebygge overløb.

Huse og terræn i lavtliggende bydele er selvfølgelig særligt udsatte for at blive oversvømmet med regnfortyndet spildevand ved skybrud. Kommunens klimatilpasningsplan kan indeholde information om hvilke områder, der er i risiko for oversvømmelse. Se oversigten over kommunale klimatilpasningsplaner.

Overløb fra kloakker er også den hyppigste årsag til forurening af badevandet ved vore strande. Umiddelbart efter voldsomme skybrud bør man derfor være varsom med at bade ved stranden i nogle dage, hvorefter naturen i de fleste tilfælde vil have taget sig af forureningen. Bakterier i spildevand dør hurtigt i saltvand og lidt langsommere i ferskvand. 

Overalt i landet investeres der i disse år store summer på at klimatilpasse afløbssystemerne. Over for udfordringen med de stigende regnmængder kan kommuner og spildevandsselskaber grundlæggende arbejde med tre typer af løsninger:

• Forøge ledningskapaciteten ved at lægge større rør eller supplerende ledninger.
• Forsinke eller opmagasinere overskydende regnvand i bassiner og vådområder indtil der igen er plads i kloakken
• Reducere tilstrømningen af regnvand til afløbssystemerne gennem forøget nedsivning/fordampning af regnvandet, hvor det falder.

I forstæder og parcelhuskvarterer er der plads til nedsivningsanlæg/faskiner og forsinkelsesbassiner. I en tæt bebygget bymidte kan løsningen i stedet være at øge kloakkernes størrelse eller separatkloakere, så spildevand og regnvand håndteres i separate systemer. Sådanne løsninger er imidlertid ganske investeringstunge, hvorfor alle bidrag til at reducere tilstrømningen af regnvand til kloakken er i fokus. Reduktion af tilstrømningen af regnvand til kloakken kan alternativt ske ved hjælp af Lokal Afledning af Regnvand (LAR).

Fra tagrenden til nedløbsrøret og ud i kloakken. Ude af øje og ude af sind. Sådan har vi været vant til at betragte regnvandet som noget, vi bare ledte væk og ikke bekymrede os mere om. Men det vand, der falder på vore tage, haver, og over byens veje, pladser og parker, er faktisk en gratis ressource. Det kan erstatte noget af det vand, vi anvender i det daglige og tilføre nye kvaliteter til huse, haver og byrum. Vand er livgivende, også for insekterne, der f.eks. tiltrækkes af vegetationen på byens nye grønne tage. Med insekterne kommer fuglene, og sådan bidrager vand i byen til øget diversitet og liv.

Allerede i det antikke Babylon brugte man rislende vand til at skabe kølende velbehag i sommerheden. I København er den nye skrånende plads, Bymilen, ved havneenden af Bernstorffsgade indrettet, så regnvand opsamles og cirkuleres ved hjælp af vandforstøvere, der vander pladsens buske og træer og lægger en svalende tåge af vand ud over pladsen. Sådanne LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) er i dag helt almindelige, når der anlægges og bygges nyt, både i offentlig regi og i privat.

Det kan være økonomisk attraktivt for den enkelte husejer at indsamle sit eget regnvand og gøre nytte af det i hus og have. Det har fået betegnelsen LUR (Lokal Udnyttelse af Regnvand). Mange private husejere eller boligselskaber har installeret regnvandstanke, der opsamler regnvand, så det kan genbruges til f.eks. tøjvask, toiletskyl og havevanding.

Nogle spildevandsforsyninger har valgt at give mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for regnvand til brugere, som afkobler deres afstrømning til kloakken. Det er spildevandsforsyningen, der beslutter, om selskabet er indstillet på at tilbagebetale dele af eller hele tilslutningsbidraget for regnvand. Kommunen skal give tilladelse til afkoblingen af regnvandet og til den alternative afledning, for eksempel til faskine.