Hverdagsregn og skybrud
Klimaændringerne lægger et stort pres på kloaksystemerne, men løsningen er ikke nødvendigvis at udskifte rørene, så de får en større kapacitet.
Disse kombinationer kan være mere effektive og mindre omkostningstunge end omfattende renoveringsprojekter:
- Et godt plan- og kortlægningsarbejde
- Teknologier og metoder til at tilbageholde/nedsive regnvandet på overfladen
- Afløbsteknologier der bremser, fordeler og renser regnvandet
Samtidig vil både vandet og de grønne løsninger, der tager imod vandet, kunne tilføre et område en merværdi, som ellers ville være gået tabt i kloakken.
Teknologier, der kan bidrage til at håndtere den voksende mængde hverdagsregn og de oftere forekommende og stadigt voldsommere skybrud, kan inddeles i fem kategorier:
Teknologier i planlægningsfasen
En hydrodynamisk afløbsmodel beregner hvor i afløbssystemet, der kan opstå flaskehalse ved store regnmængder. Beregningen giver det første overblik over, hvor vandet først kommer op på terræn. Dette kan kombineres med viden om, hvordan vandet løber på overfladen, og hvor vandet kan samle sig i fordybninger. Stiger vandet op flere steder i nærheden af et risikoområde udpeget ved en lavningskortanalyse, bør der foretages yderligere beregninger.
Find mere information i Klimameteret.
Et 'blue spot' er et område i terrænet, der ikke har naturligt afløb. Blue spot-områder kan give problemer, når det regner kraftigt, fordi vandet ikke kan ledes væk og derfor bliver opstuvet på terrænet. Et blue spot-kort er en digitalisering af disse afløbsløse lavninger. Den digitale analyse sker på baggrund af en højdemodel og parametre som lavningernes areal og dybde.
Vejdirektoratet har lavet en landsdækkende niveaudelt blue spot-analyse af statsvejene. Analysen er en mere avanceret udgave af en traditionel blue spot-kortlægning, idet den både indregner sandsynlighed og konsekvens.
Vejdirektoratets analyse er delt i tre niveauer, hvor det første er en klassisk udpegning af afløbsløse lavninger via en højdemodel. I andet trin vurderes konsekvensen af oversvømmelserne ved hver enkelt af de udpegede blue spot. Konsekvensen afgøres primært af, hvor mange trafikanter der bliver berørt af en oversvømmelse ved det enkelte blue spot. Sker oversvømmelsen på en vejstrækning, hvor årsdøgntrafikken er lav, vil området blive sorteret fra til videre analyse i niveau tre. I dette tredje niveau af analysen sker der inspektion og videre analyse af de udpegede blue spots.
Find mere information i Klimameteret.
Et lavningskort kan kun bruges til at beregne dybder i lavningerne, arealet af lavningernes opland samt strømningsvejene på overfladen. Via for eksempel fotoanalyse og/eller GIS-analyse af grunddata kan overfladen suppleres med befæstelsesgrader. Herefter er der basis for en hydraulisk overfladeberegning af oversvømmelser for aktuelle nedbørshændelser. Beregningerne kan gennemføres som 1D eller 2D overfladeberegninger, det vil sige enten hvor man regner oplandsafstrømningen som endimensionale kanaler eller todimensionale overflader.
Find mere information i Klimameteret.
Man kan opnå stor nøjagtighed i risikokortlægningen, hvis man kombinerer en overflademodel med en afløbsmodel. Ved digital analyse af strømningsmønstre på overfladen kan man reducere overfladen til at bestå af en række lavninger og kanaler svarende til de beregningsmetoder, der er implementeret i dynamiske 1D-afløbsmodeller. På den måde kan overflademodellen kobles direkte med afløbsmodellen, så man får et 1D-1D system.
Find mere information i Klimameteret.
En hydrodynamisk afløbsmodel kan kobles med en 2D-overflademodel for at få et mere præcist billede af vandets dynamik på overfladen ved en situation med ekstremregn. En 2D-overflademodel kan mere præcist beskrive afstrømningen på overfladen end en 1D-model, men er samtidig betydeligt mere beregningstung. Som inddata til overflademodellen bruger man ofte højdemodeller, som stammer fra flyscanninger eller andre detaljerede højdemodeller med grid-størrelse mellem 1 og 4 meter. Overflademodellen rettes til med polygoner for huse, veje med videre, så de indgår fysisk korrekt i modellen.
Find mere information i Klimameteret.
En samlet kombineret model for afløb, overflade, grundvand og hav vil give et værktøj, der præcist kan beregne dynamikken ved forhøjet grundvand og havspejl samt konsekvensen af hændelser med ekstremnedbør.
Modellen kan bestå af en kobling mellem forskellige numeriske modeller (for eksempel MIKE URBAN og MIKE SHE). Ændringer i grundvandsspejlet kan for eksempel give øget tilstrømning af grundvand til vandløb og kloaker, hvormed oversvømmelse på terræn hurtigere kan opstå, da mindre nedbørshændelser dermed kan forårsage større oversvømmelser end tidligere.
Find mere information i Klimameteret.
Et lavningskort bliver beregnet på baggrund af en digital terrænmodel. Kortet viser lavninger i terrænet, som er potentielle oversvømmelsesområder. Ved beregningen antages det, at der ikke er mulighed for nedsivning eller afstrømning via dræn og afløbssystem. Kortene viser derfor potentielle risikoområder, hvor der er mulighed for, at vand kan samles og forårsage oversvømmelser.
Find mere information i Klimameteret.
Værdikort er et kort, der viser placering og størrelse i danske kroner af værdier, baseret på udpegning af sårbare områder i henhold til Oversvømmelsesdirektivet.
Bolig- og Bygningsregistret (BBR) anvendes og stilles til rådighed for de kommunale klimatilpasningsplaner. Formålet med værdikortet er at give kommunerne en mulighed for nemt at udarbejde et overordnet risikokort.
Værdikortet ganges med sandsynligheden for oversvømmelse, hvormed risikokortet dannes. Sandsynlighed og værdi skal have samme geografiske inddeling for at kunne sammenstilles, for eksempel 100 meters kvadrater.
Find mere information i Klimameteret.
Tilbageholdelse af regnvand på overfladen
En faskine er et hulrum i jorden, hvor overskydende regnvand opsamles og herfra nedsives i jorden. Faskinen kan opbygges med kassetter i plast, med lecasten eller med stenskærver i en tilpas størrelse. Princippet er, at vandet først løber igennem et sandfang, som fjerner blade og sand. Herefter løber vandet videre til faskinen, hvor hulrummene fyldes med vand, hvorfra det langsomt siver ud i den omkringliggende jord.
Fordelene ved en faskine er blandt andet, at den ikke fylder noget på jordoverfladen, og at den er let at bygge og kan anvendes i eksisterende bebyggelse. Nogle faskiner laves desuden i et specielt plastnet, hvis overflade gør dem velegnede som levested for bakterier, der lever af forurenende stoffer i vandet. Herved kan faskinen også fungere som et lille biologisk rensningsanlæg.
Det er vigtigt, at faskinen dimensioneres korrekt efter overfladearealet, som der afledes fra. Desuden skal jordens nedsivningsevne måles. Der skal også tages stilling til, om faskinen skal dimensioneres til almindelig regn eller også skal kunne håndtere skybrud.
Tunnelfaskiner
En tunnelfaskine er en parabelformet plastickonstruktion, der kan håndtere overskydende vand fra kraftig regn og skybrud. Tunnelfaskinen giver en stor regnvandskapacitet i forhold til dens pladsforbrug, og tunnelfaskinen kan både lede vandet videre via traditionelle rør eller lade vandet nedsive i jorden.
I beboelseskvarteret Baunebakken i Hvidovre anvendes tunnelfaskinerne sammen med regnbede, gadekær, åbne grøfter og traditionelle rørløsninger. Mindre regnmængder kan nedsive eller fordampe lokalt, mens større regnvandsmængder forsinkes og ledes videre ad det eksisterende kloaknet. Inden vandet når overløbet til det eksisterende kloaknet, har tunnelfaskinerne forsinket regnvandet så meget, at det ikke hober sig op og giver oversvømmelser.
Læs mere:
Et forsinkelsesbassin er et bassin, som bygges i forbindelse med store regnvandsafledninger.
Den mest almindelige måde at beskytte overbelastede afløbssystemer på, er at bygge et bassin/magasin uden for ledningssystemet. Et bassin opmagasinerer (forsinker og udjævner) regnvand/regn- og spildevandsstrømmen under regn og leder det til ledningssystemet, når regnskyllet er overstået, og der igen er plads. Formålet med forsinkelsesbassiner er dels at holde regnvandet tilbage, så der ledes mindre vand ud i recipienten eller til de bagvedliggende ledningssystemer, dels at man får mulighed for at fortsætte med en mindre ledningsdimension.
Forsinkelsesbassiner kan udformes som åbne eller lukkede bassiner. Lukkede bassiner kan udføres i beton eller plastkassetter. Åbne forsinkelsesbassiner udføres normalt som jordbassiner. Denne type bassiner er normalt billigst at udføre. Jordbassinerne kan udformes med blivende vand, så de bliver en del af landskabet. Samtidig kan der etableres olie- og sandfang, og bassinerne kan kombineres med grønne beplantninger, der er med til at nedbryde den forurening, som kan komme med overfladevandet.
Anlæggelse af forsinkelsesbassin. Foto: Ballerup Forsyning
Læs mere:
Grønne tage optager, fordamper og forsinker regnvandet. Derved aflastes kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand. Grønne tage er tunge, især når de er vandfyldte. Derfor skal bygningens konstruktion kunne holde til det tunge tag. Et grønt tag kan anlægges på både eksisterende bygninger og ved nybyggeri, dog skal taghældningen være på under 30 grader.
Grønne tage har også vist sig at have en gavnlig effekt på klimaet i byer, da den øgede fordampning reducerer opvarmningen lokalt. Solens uv-stråler har en nedbrydende effekt på traditionelle tage og byggematerialer, mens de grønne tage har en beskyttende effekt mod uv-stråler. Holdbarheden på et korrekt anlagt grønt tag er derfor længere end de fleste konventionelle tagkonstruktioner.
Læs mere:
LAR-regulatoren sikrer et jævnt og præcist flow af afkoblet regnvand med et minimum af vedligeholdelse. Regulatoren giver derfor mulighed for en nøjagtig regulering af overfladevand fra små arealer, hvormed arealer svarende til normale parcelhusgrunde kan håndteres. Løsningen gør det muligt at sikre en maksimal afstrømning på 1/s per ha fra arealer på 500-2000 m2.
Regulatoren besår af et rør, som placeres i en standard brønd. I røret er placeret en flyder, der fungerer som regulatorens indtag. Da flyderen altid er placeret i vandoverfladen i brønden, er flowet uafhængig af det vandtryk, der opstår i brønden i regnvejr situationer.
Linjedræn bruges til at forsinke og transportere regnvandet enten til en LAR-komponent eller til kloak. Render findes i mange materialer og graves ned ved for eksempel garager, indkørsler og bygningsindgange. Der kan også etableres åbne render på overfladen, så regnvandet er synligt og dermed øger den rekreative værdi.
En kinnekulle-rende er en vandrende i beton eller natursten, som leder regnvandet fra tagvandsskålen til rendesten eller til en permeable befæstelse, hvor vandet nedsives til faskine. Udtrykket stammer fra de første vandrender, der blev udhugget af sandsten fra det svenske bjerg Kinnekulle.
Eksempel på kinnekulle-runde fra nedløbsrør. Foto: Michael Hammel
Læs mere:
Permeable brønde og -rør er en ny type rør og brønde, der er udviklet specifikt til at håndtere nedsivning af regnvand. Rørene og brøndene er fremstillet af en nyudviklet permeabel beton, der tillader vandet at løbe igennem, samtidig med at betonen har en høj styrke.
Permeable brønde og -rør kan bruges til afvanding af regnvand fra tætte belægninger. Systemet kan opbygges som sideanlæg såvel som direkte under befæstelsen.
Eksempler på permeable rør. Foto: IBF Betonvarer
Permeable (gennemsivelige) belægninger er en løsning for afvanding af arealer som for eksempel parkeringspladser og veje. Nedbøren siver via fugerne eller gennem selve stenbelægningen ned i bærelaget, der for eksempel består af grus, skærver eller kassetter, og videre ned i jorden. Regnvandet kan også sive gennem en del af belægningen, hvorefter et dræn leder det bort. På den måde udjævnes spidsbelastninger.
Problemet med oversvømmede gader og pladser er størst på de lerede jorde i Østdanmark, hvor nedsivningsforholdene er ringe, og bunden af belægningen hurtigt stopper til. Samtidig er bekymringen for grundvandsforurening stor, og i Københavns Kommune er holdningen hos miljømyndighederne, at nedsivning af regnvand fra trafikerede overflader ikke kan tillades. Derfor skal der her være en membran omkring permeable belægninger.
Et regnbed er et beplantet bed med plads til, at regnvand kortvarigt kan opholde sig og sive ned i jorden. Det beplantede område er opbygget med en velegnet vækstjord og derunder sand/grus, som er egnet til nedsivning. For at kunne håndtere overløb i forbindelse med ekstremregn kan der ved siden af et regnbed være anlagt yderligere et areal, der er velegnet til nedsivning og forsinkelse af regnvandet. Der kan også være gravet en faskine ned under bedet.
Regnbede kan anvendes mange steder, for eksempel ved boliger, erhverv, forretningsområder og parkeringspladser. Overfladen i regnbede varierer. Planterne står oftest i en fri jordoverflade, men overfladen kan også være dækket af grus eller mindre sten. Sten betyder umiddelbart en mindre vedligeholdelse, men ofte forsvinder sand og mindre stykker affald ned mellem stenene, hvorefter jordoverfladen under stenene kitter sammen og gradvis stopper for nedsivning.
Et regnbed kan anlægges i et hjørne af haven, langs flisegange eller som et selvstændigt bed i plænen. På offentlige arealer kan regnbede anlægges langs veje, i midterrabatter og på parkeringsarealer som markering mellem parkeringsbåse eller som større bede på områder mellem bygninger.
Teknologisk Institut er i gang med at udvikle en variant af regnbedet, der i stedet for at henlede vandet til en jordvold, pumper vandet ind i en såkaldt grøn skærm. Skærmene skal placeres langs cykelstier i København og hjælper til at håndtere overskydende, snavset regnvand. Skærmen er beklædt med planter, der hjælper til at fordampe vandet og kan på den måde aflaste det lokale kloaknet.
Læs mere:
En regnhave er en have, hvor flere regnvandsløsninger som for eksempel regnbede og faskiner, grønne tage, permeable befæstelser og regnvandstanke er kombineret for at opsamle og nedsive regnvandet, så det ikke ender i kloakken. De kombinerede løsninger i en regnhave vil kunne håndtere en stor del af hverdagsregnen, men det er nødvendigt at etablere et overløb til kloakken i forbindelse med skybrud.
Eksempel på regnhave installation. Foto: Ann Lilja, Haveselskabet
Læs mere:
Et regnvandsbassin er en løsning til opsamling og rensning af regnvand, således at regnvand og spildevand ikke blandes sammen. Ved skybrud ledes regnvand til bassinet, som dermed afhjælper mod overbelastning af kloakker under skybrud.
Et optimalt regnvandsbassin bør være relativt stort i forhold til sit opland, har en permanent vandmængde og har mindst 80 meter mellem ind- og udløb. Således bliver opholdstiden i bassinet størst mulig for det opsamlede regnvand. Ydermere er det 1-2 meter dybt og er forsynet med et sandfilter, der bør renses ofte.
Kombinationen af den store opholdstid og sandfiltret gør, at de miljøskadelige mikropartikler bliver filtreret fra regnvandet, således at det rensede regnvand kan udledes til åer og vandløb.
Et regnvandsbassin kan samtidig også fungere som et habitat for en række dyre- og plantearter, og herved fremstå som en løsningsmodel, der både sikrer rensning af regnvand og forbedrer floraen og faunaen i området.
Regnvandsventilen er en løsning til håndtering af for meget regnvand. Når regnvandsventilen er installeret under et tagnedløb, vil regnvandet under normale regnhændelser føres til kloaksystemet. Under intensiv regn aktiveres ventilen, så tilførsel til kloakken lukkes, og regnvandet ledes ud på terræn. Derved aflastes kloak og afløbssystem, så risikoen for opstemning mindskes.
Nedenfor ses et billede af regnvandsventilens funktion under hhv. normal og intensivt regnskyl:
Foto: Plastmo
Trug i midterrabat
Et trug i midterrabatten af en vej er en åben rende til at aflede regnvand. Vejen designes med to selvstændige kørebaner adskilt af en midterrabat. Vejen har et fald mod vejmidten, og i midterrabatten etableres et trug, som opsamler vejvandet.
Truget opbygges typisk efter en metode, hvor der er anlagt et sandfilter i bunden og et dræn, så vejvandet bliver filtreret i filterkassen og siver ned til drænet. Regnvandet opsamles via af nedgangsbrønde per 50 -100 meter og ledes herefter videre til et regnvandsbassin.
Denne type vejdesign er velegnet til både motorveje, landeveje og kommuneveje og kan være med til at forhindre oversvømmelser og ødelagte vejfundamenter.
Vejprofil med skrå sidder og opsamling i trug midten. Illustration: Rambøll
Vandvejen
Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand og Københavns Kommune har indgået et samarbejde med en række private virksomheder om at udvikle Vandvejen - en ny type veje med indbygget dræn.
Vandvejen skal lede regnvand fra fortove og veje bort ved hjælp af en v-formet vejprofil i kombination med et modul langs midten af vejen. Vejprofilet kan mindske risikoen for oversvømmelser i tilstødende bebyggelser, fordi regnvandet ledes ind mod midten af vejen - i stedet for ud mod vejenes kanter.
I midten af vejen samles vandet i en kanalformet modul, der kan forsinke, nedsive og lede regnvand. Hvis regnvandet kan nedsive og forsinkes i Vandvejen, mindskes belastningen af kloaksystemet under kraftig regn.
Bortledning af regnvand i midten af vejen skaber en lille midterrabat, der kan bidrage til øget trafiksikkerhed og grønt i bybilledet. Ved at tænke flere funktioner ind i Vandvejen, vil anlægget være til nytte, selv når det ikke regner kraftigt.
Løsningen er et prisvenligt og hurtigere alternativ til traditionel separatkloakering, fordi arbejdet foregår ved overfladen i stedet for flere meter nede i jorden.
Læs mere:
Håndtering af regnvand i afløbssystemet
Et højvandslukke forhindrer kloakvand i at løbe baglæns i kloakken og op igennem kælderafløb, når det regner kraftigt.
Et højvandslukke er en komponent med to klapper indbygget. Klapperne fungerer som en slags sluse, der åbner, når spildevandet løber ud af huset, men lukker, hvis kloakvandet presses ind udefra. Et højvandslukke placeres normalt så tæt som muligt på det, som det skal beskytte mod oversvømmelse.
Der findes tre typer af højvandslukke:
- et, der er indbygget i et gulvafløb eller
- et, der kan monteres påliggende ledninger, der hvor to gulvafløbsrør løber sammen.
- et, der kan anvendes på ledninger med toilet.
Den tredje type kan bruges, hvis der er et toilet. På dette højvandslukke kan den ene af de to klapper lukkes elektrisk. Desuden skal højvandslukket være forsynet med en alarm, som giver signal, når højvandslukket er lukket, så man ved, at man ikke må trække ud i toilettet.
Læs mere:
Når det regner, fyldes fælleskloakkerne med en blanding af regnvand og spildevand. Sommetider kan det ske, at spildevandssystemet ikke kan følge med, og det forurenede vand ender andre steder end på rensningsanlægget. Intelligent styring af spildevandssystemet fungerer ved, at en vejrradar et par timer inden regnen sætter ind kan forudsige, hvordan kapaciteten i spildevandssystemet kan udnyttes bedst muligt. På den måde kan forsyningsselskaberne nå at tilpasse både kloaksystem og renseanlæg til den forestående belastning.
Det sker ved at åbne og lukke sluser, så udsatte steder bliver afskærmet - eller ved at gøre pumper klar til at sende regnvandet hen til de dele af kloaksystemet, der har mest plads. Samtidig øges rensekapaciteten til et højere flow end sædvanligt på renseanlægget. Dermed reduceres risikoen for oversvømmelser, og mængden af kloakvand, der ledes urenset til recipienten. Samtidig sørger systemet for, at udledningen sker der, hvor den gør mindst skade.
Der er tale om en ny teknologi, som er blevet udviklet og testet i et fællesskab mellem Spildevandscenter Avedøre, Lynettefællesskabet, HOFOR og Krüger. Det er sket i et projekt kaldet METSAM (Miljø- Effektiv Teknologi til intelligent SAMstyring af spildevandssystemet).
Tegning af METSAMs forskellige elementer. Illustration: METSAM
En kontraklap bruges til at sikre mod tilbageløb af vand. Klappen er udformet, så vandet kun kan løbe en vej igennem den. Kontraklapper anvendes til sikring af opstuvning under højvande eller til at sikre at strømning kun føres den ene vej.
Klapperne kan både anvendes til regnvandssystemer og til spildevandssystemer, for eksempel i pumpestationer. En kontraklap kræver ikke den store vedligeholdelse, men bør jævnligt tilses for at fjerne eventuelt skidt og snavs, der kan hænge på kontraklapventilen og hindre den i at lukke.
Kontralapper i forskellig størrelse. Foto: Ria Watech
Regnvandsbassiner og overløbsbygværker med aflastning til recipienter kan afhjælpe kapacitetsproblemer i afløbssystemet.
Bygværker og bassiner i kloaksystemet beskytter byområder mod oversvømmelse, vandløb/søer mod oversvømmelse og erosion som følge af udledning af store mængder vand på kort tid samt vandløb/søer mod forurening.
Overløbsbygværker kan tilbageholde flydestoffer og organisk stof, mens bassiner både kan reducere flow til vandløb/søer og tilbageholde organiske og miljøfremmede stoffer.
Et omfangsdræn ligger langs fundament og ydermur på en bygning og leder overskydende vand væk. Vandet kan enten være nedsivende overfladevand fra nedbør eller stamme fra høj grundvandsstand, som skaber et vandtryk mod huset.
Omfangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløbssystem. Både drænrør og rensebrønde skal lægges med det rette fald. Drænrøret "tapper" den omkringliggende jord for vand og fugt, mens rensebrøndene sørger for, at drænsystemet kan renses. Rensebrøndene placeres typisk i ledningens knækpunkter, hvorfra vandet ledes videre til kloaksystemet.
Hvis der er niveauforskelle på grunden, eller huset har kælder, kan det ofte være nødvendigt at pumpe drænvandet op i kloaksystemet med en pumpebrønd.
Omfangsdræn skal udføres som angivet i Ds 436 Norm for dræning af bygværker.
Læs mere:
Presrør kan anvendes under veje, jernbaner, dæmninger og bebyggelser eller andre steder, hvor opgravning er uhensigtsmæssig. Her kan rørene aflede overskydende regnvand, så man undgår oversvømmelser ved kraftig regn.
Rørene presses ved hjælp af hydrauliske cylindre ind i jorden, samtidig med at der inde i røret kontinuerligt bortgraves jord. Jorden føres bagud igennem de allerede lagte rør og kan køres bort.
Forreste presrør påmonteres et styrbart stålrør med skær for at reducere pressekraft samt gøre det muligt at justere retningen.
Hvor langt rørene kan presses igennem jorden, afgøres af jordtypens friktion. Om nødvendigt kan der indsættes hydrauliske mellemstationer, som opdeler presselængden. Uden mellemstation er en presselængde på 150 meter ikke usædvanlig.
En pumpebrønd kan forhindre, at kloakvand løber retur fra afløbsinstallationer i kældre i lavtliggende områder i tilfælde af skybrud.
Ved at sætte en pumpebrønd ind på afløbsledningen imellem kælder og offentligt kloaknet kan man forhindre tilbageløb fra kloak i kælder. Pumpebrønden har en sump (et volumen) på typisk 0,5 - 1 kubikmeter, der gør det muligt at benytte afløbsinstallationer som toilet, håndvask og lignende i perioder med skybrud, hvor det offentlige hovedkloaknet ikke kan tage fra. Pumpeinstallationens kontraventil ud mod det offentlige kloaknet sikrer, at spildevand fra hovednettet ikke kan løbe retur til kælderen.
I situationer, hvor der ikke er plads til at sætte en pumpebrønd uden for bygningen, kan man placere en løftestation inde i bygningen / kælderen. Løftestationen har et volumen på typisk 0,5 kubikmeter og fungerer på samme måde som pumpebrønden.
Læs mere:
En regnvandstank bruges til at opsamle regnvand fra tage. Regnvandet fra taget kan genbruges til højtryksrensning, bilvask, toiletskyl, tøjvask, vanding af græsplæne og blomsterbede. Der findes forskellige typer af regnvandstanke. Fritstående tønder og søjler, tanke til nedgravning i jorden og kældertanke. Tankene findes i mange størrelser og kan fås med filter og pumper. Regnvandstønder og tanke kan nemt opstilles og tilsluttes nedløbsrør. Hvis man skal have regnvand til toilet og tøjvask, skal der trækkes en ny separat regnvandsledning, og installationsarbejdet skal udføres af autoriserede håndværkere.
Der kan være krav til, at der indhentes udledningstilladelse hos kommunen til genbrug af opsamlet regnvand til havevanding og bilvask afhængigt af den enkelte kommune. Som privat husejer er det ikke nødvendigt at indhente tilladelse fra kommunen til installation af anlæg til brug af opsamlet regnvand til toiletskyl og tøjvask, men det skal anmeldes til vandforsyningen.
Læs mere:
Rørsprængning af kloakrør - også kaldet pipe cracking - bruges ved renovering af gamle kloakrør. Ved kloakrenovering med rørsprængning-metoden sparer man opgravning og indgreb i veje og anlæg. Med rørsprængning kan man udskifte kloakrøret udelukkende med opgravning i begge ender. Det gamle rør fjernes undervejs, og et nyt rør trækkes i undergrunden. På denne måde har man styr på sin dimensionering, og man får fjernet gamle rør uden at skulle grave hele gaden op og dermed forstyrre butikker, trafik med videre unødigt.
Ved separering adskilles spildevand og regnvand i to separate ledningssystemer. Separat kloakering minimerer risikoen for, at borgere i lavtliggende områder får oversvømmede kældre i tilfælde af ekstremregn. Skulle uheldet alligevel være ude, vil det være regnvand, og ikke opspædt spildevand fra køkkener og toiletter, der stiger op i kældrene. Adskillelsen betyder også, at spildevand kan føres videre i et lukket system til rensningsanlæg i stedet for at ende i miljøet, mens regnvand kan ledes til forsinkelsesbassiner og vandløb.
Illustration af separering af kloak fra hus. Illustration: Thisted Vand
Ved at adskille systemerne får man mulighed for at håndtere nogle overskuelige vandmængder i stedet for store og voldsomme ansamlinger. Det vil give en bedre bade- og drikkevandskvalitet og et renere miljø for både dyre- og planteliv. Separatkloakering er dog ikke uden omkostninger for husejerne, der typisk selv skal grave op på egen grund og føre to nye rør til skel, hvor de kan kobles på de kommunale systemer.
Separat kloakering med et lukket tryksat pumpesystem til det spildevand kan bruges i byområder, hvor der ikke er separate afløbsledninger for henholdsvis kloak og regnvand.
Ved at lægge et nyt parallelt tryksat pumpesystem, som håndterer det sorte spildevand i et lukket system, påvirkes spildevandet ikke af skybrud, og den eksisterende åbne kloak får 10 - 15 procent større kapacitet til at håndtere regnvand. Man undgår tillige smittefare, ligesom rotteplagen i eksisterende kloaknet mindskes, når fækalier flyttes til et lukket system. Endvidere er udgifter til at etablere separatsystem med et tryksat pumpesystem mindre end til traditionel gravitationskloakering. Teknologien er kendt fra kloakeringen af det åbne land.
Skybrudsveje er kanalveje, der afleder regnvand fra skybrud mod recipient.
Skybrudsveje kan etableres som V-profilerede veje, veje med render og hævede kantsten eller veje med hule kantsten og fortove. Skybrudsveje kan suppleres med separate regnvandsledninger til håndtering af hverdagsregn. Vejprofil og kanter på skybrudsveje dimensioneres, så der ikke sker oversvømmelse af butikker og kældre i skybrudsituationer, hvor regnen opstuves i hele vejbredden.
Skybrudsveje etableres typisk på veje, der er placeret i områderne mellem de overordnede trafik- og handelsveje, da skybrudsveje kan medføre lokalt forringet tilgængelighed.
Skybrudsveje kan indrettes, så de ikke kun transporterer vand under skybrud, men også kan opsamle hverdagsregn, og dermed bruges til at afkoble hverdagsregn fra kloaksystemerne, så kloaksystemerne bedre kan håndtere den øgede nedbør.
Skybrudsveje kan kombineres med grønne veje og pladser, der forsinker vandet, inden det ledes til skybrudsvejene. Forsinkelsen kan ske i vejbede, permeable belægninger, på terræn ved vejbump eller i render med overløbskanter.
Illustration af boligkvarter med skybrudsvej. Illustration: Rambøll
Læs mere:
Terrænregulering handler om at udjævne niveauforskelle på en grund ved enten at fjerne, tilføre eller flytte jord, så vand kan løbe væk fra bygningen.
Der kan være forskellige begrundelser for at terrænregulere, men i de fleste tilfælde vil det være, at grunden ligger væsentlig lavere end nabogrundene og derfor modtager store mængder vand, når det regner. Man kan regulere terrænet, så der er fald væk fra huset. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan man også grave render, som kan lede vandet væk. Desuden vil en vold eller et gærde omkring huset forhindre vand i at løbe til.
Man skal være opmærksom på, at en terrænregulering kan medføre, at jord skrider ned, og at regnvand ledes til de omkringliggende grunde. Der vil derfor ofte være regler om terrænregulering i lokalplaner og andre tinglyste bestemmelser for en ejendom. Her gælder typisk, at man ikke må terrænregulere mere end +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn og ikke tættere på naboskellet end 0,5 meter uden tilladelse fra bygningsmyndigheden, det vil sige kommunen.
Læs mere:
Mere intensive og langvarige regnskyl betyder, at der må tænkes i nye måder at sikre, at kapaciteten i afløbssystemerne ikke bliver overskredet. En af mulighederne er at bruge vandbremser til at regulere tilstrømmen til kloaksystemet, samtidig med at vandet så skal opmagasineres bag vandbremsen.
Vandbremser virker uden bevægelige dele og uden at skulle forsynes med energi. Resultatet er, at man med relativt enkle midler kan sikre et kloaksystem mod for store tilløb og samtidigt udligne belastningen på det modtagne rensningsanlæg.
Ved afløbsregulering i ledningsnettet bruges vandbremsen til at forsinke vandet, så man udnytter de tomme ledningsvoluminer, der er til stede ved langt de fleste nedbørshændelser. Ofte er det nemlig kun enkelte strækninger i den nedre del af systemet, der er fuldtløbende ved et dimensionsgivende regnskyl, mens der er ekstra volumen til rådighed i den øvrige del af systemet. Under almindelige regnskyl er det derfor kun en del af ledningsvoluminet, der udnyttes.
Vandbremser kan både anvendes til at styre tilløbet til kloakken fra tage og befæstede arealer og til at styre flowet i selve kloakken. Ifølge den danske virksomhed Mosbaek, der opfandt vandbremsen, kan udgifterne reduceres med 30 - 50 procent, hovedsageligt på grund af forudsigelighed i designet ved nyanlæg og dermed mindre dimensioner. Ved renovering reduceres udgifterne, fordi de eksisterende ledninger kan genbruges.
Eksempel på vandbremse. Illustration: Mosbaek og Rørcenteranvisning 019
Under et skybrud er det ikke ualmindeligt at kloakdækslerne i byerne ikke kan stå for presset og derfor skyder af. Det kan resultere i farlige situationer for både gående og trafikanter, da man ikke kan se om et dæksel er skudt af, hvis vandet står 20-30 cm op. For at komme situationen i forkøbet er det muligt at udskifte de løse dæksler med vippedæksler, der ikke løftes væk, når der er stort tryk i kloakken.
Rensning af regnvand
Et biologisk filtreringsanlæg kan anvendes til at rense regnvand, så det efterfølgende kan enten nedsive eller udledes via skakte til en nærliggende flod eller havn. Ved hjælp af biologisk rensning kan filteret fjerne eller nedbryde blandt andet tungmetaller og andre skadelige stoffer fra vandet. Selve processen sker ved hjælp af et biologisk substrat tilsat mikroorganismer. Anlægget kræver ingen driftsmæssig regulering og kan anvendes under jorden.
Teknologien er blandt andet blevet anvendt i et byggeprojekt i Potsdam i Tyskland. Se mere herom i link nedenfor.
Biologisk filtrering kan også anvendes til at rense regnvand for bakterier, så det efter opsamling kan genanvendes til havevanding. Særlige filtre anvendes ved nedsivning nær zink, bly eller kobber-tagrender, så tungmetaller ikke forurener grundvandet i området.
En bundfældningstank er en tank eller brønd, der som regel ligger gravet ned på ejendommen. Andre betegnelser for en bundfældningstank kan være: Septiktank, hustank, trixtank, trekammertank og emscherbrønd. For mindre afløbsanlæg kaldes en sådan tank som regel dog for bundfældningstank.
Bundfældningstanken anvendes til simpel decentral rensning af spildevand og regnvand på ejendommen, inden det efterfølgende enten udledes til en recipient eller nedsives eller renses yderligere med sandfilter, rodzoneanlæg el. lignende. Recipienten kan være en å, sø eller havet. Det tilbageholdte stof skal forblive i bunden af tanken, og der vil ske en vis nedbrydning af stoffet, indtil tanken tømmes. Det slam der synker til bunds går i forrådnelse. Ved rådneprocessen reduceres slammængden en smule.
Renseløsning til regnvand, overløbsvand og overfladevand, kan udføres i varierende størrelse efter ønsket kapacitet. Bundfældningsanlæg kan medvirke til at beskytte vandkvaliteten i søer og kanaler særligt i urbane områder.
Illustration: biokube.dk
Dobbeltporøs filtrering er en teknologi til rensning af forurenet regnafstrømning. I renseprocessen fjernes partikulært materiale (suspenderet stof) ved sedimentation, mens opløste forureninger kan fjernes ved sorption til et velegnet materiale. Der kan også foregå biologisk nedbrydning af organiske forureninger.
Ideen bag teknologien er at opsplitte det beskidte vand i tynde strømningslag, der strømmer henover tynde fangstlag. Strømningslagene har en høj porøsitet, så tilstopning undgås.
Fangstlagene har en lav porøsitet så vandet heri står stille, eller strømmer meget langsomt.
Det smarte ved teknologien er at forurening akkumuleres et andet sted, end dér hvor vandet strømmer. Modstanden over filteret er derfor lille, og vandets strømning kan drives af tyngdekraften, blot indløbskoten er placeret lidt højere end udløbskoten.
Andre fordele er at der ikke skal doseres kemikalier, at anlægget ikke har nogen mekanisk bevægelige dele, og at det kan placeres under terræn. Det er et passivt anlæg, hvor driften begrænser sig til slamsugning af sediment akkumuleret i fangstlagene, og lejlighedsvis udskiftning af sorbent-materiale.
Anlæggelse med dobbeltporøs filtrering. Foto: HOFOR
Teknologien er med succes blevet testet til rensning af vejvand, først i et stort pilotanlæg (5 L/s) i Byparken, Ørestaden, og derefter i to mindre anlæg (0.5 L/s) i Vanløse, København samt i Maarslet, Århus.
Efterfølgende er der opført et fuldskalaanlæg i Allerød (3 L/s), der renser blandet tag- og vejvand før udledning til nyt, højt målsat paddehul samt Lynge Å.
I 2019 er et stort anlæg i Ørestad (110 L/s) sat i gang til rensning af vejvand fra 15 ha, før udledning til Naturpark Amager.
Dobbeltporøs filtrering er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Energi (nu HOFOR), By & Havn, Københavns Kommune, Realdania, Rambøll og Københavns Universitet.
Mere viden:
Læs mere:
Cyklonseparatoren fjerner suspenderet stof og miljøfremmede stoffer fra regnvand, overfladevand og overløbsvand. Cyklonseparatoren er fuldautomatisk og selvrensende og kræver dermed minimal vedligeholdelse. Den er relativt lille og kan nedbygges under terræn og er dermed let at placere i sammenligning med andre løsninger. Ved at kunne rense overfladevand i tilstrækkelig høj kvalitet giver det flere muligheder for at kunne håndtere både hverdagsregn og skybrud lokalt. Cyklonseparatoren er forsynet med PLC-styring, og kan tilsluttes fjernovervågning og SRO, så anlægget på den måde kan fjernstyres og optimeres, så der ved hverdagsregn sikres bedst mulige renseeffekt og ved skybrud sikres, at størst mulige mængder kan renses. Anlægget kræver strøm og skal tilsluttes spildevandssystemet. Anlægget kræver tilladelse fra miljømyndigheden på lige fod med andre tilfælde, hvor der ønskes udledning til recipient.
Ved håndtering af olieforurenet regnvand fra befæstede arealer er olieudskillere en god rensemetode. Til regnvandssystemer, hvor det er meget store vandstrømme, er der udviklet udskillere med en lamelindsats, der betyder, at udskilleren kan tilføres store vandstrømme uden at føre udskilt olie med sig.
Udskillere til regnvand udføres ofte med omløb. I forbindelse med små regnskyl vil alt regnvandet passere gennem udskilleren. I forbindelse med kraftige regnskyl vil den første del af afstrømningen passere gennem udskilleren. Det er som regel også den del af regnvandsstrømmen, der er mest forurenet med olie, da den første del af regnskyllet spuler overfladerne rene. Der skal være sandfang før olieudskilleren. Udskillere med omløb kan således kun anvendes på steder, hvor der ikke forventes store oliekoncentrationer samtidig med stor vandstrøm.
Læs mere:
Et sandfang er et relativt simpelt, underjordisk bygværk, der består af et indløb, et udløb, selve sandfanget, hvor sandet synker til bunds, samt et lager for det bundfældede sand. Et sandfangs funktion er at fjerne sand og grovere partikler fra regnvand. Når vandet passerer gennem sandfanget, vil vandet få en lavere hastighed, og de tungere partikler kan synke til bunds. Sandfang udføres normalt i beton eller plast. Sandfang findes i forskellige former og størrelser anvendes, før vandet ledes direkte til kloak eller recipient.
Sandfang. Illustration: Orbicon
Sandfang bruges også foran mange LAR-anlæg for at fjerne sand og grove partikler, så LAR-anlægget ikke stopper til. Et sandfang øger levetiden af LAR-anlægget og giver mindre udgifter til drift og vedligehold.
Sandfang skal anvendes ved:
- Afløb fra befæstede og ubefæstede arealer
- Tagafløb og lignende, hvor der er risiko for, at afløbet indeholder grene, kviste og blade med videre
- Dræninstallationer før tilslutning til pumpebrønd og til afløbsinstallationer
- Før olie-/benzinudskillere og fedtudskillere, hvis der forekommer sand, grus og lignende i afløbsvandet
Læs mere:
En lokal renseløsning til regnvand, overløbsvand og overfladevand, som er særlig anvendelig i byområder, hvor pladsen er træng. Skivefilteret er et mekanisk filter, der kan reducere mængden af suspenderet stof ved filtrering.
Skivefiltre. Illustration: EnviDan A/S
Skivefiltre er typisk fremstillet af en fintvævet dug ofte lavet af polyester. Filtrene fungerer ved at regnvand bliver filtreret af disse duge, som roteres rundt inde i en kasse.
En standard filterskive består af kun 10 let udskiftelige, filterkassetter. Det betyder lave omkostninger til filtermedie, kortere arbejdstid for filterskift og hermed mindre risiko for lækage mellem afløbsvand og filtrat. Kassetter og kassetterammer er fremstillede
af glasfiberarmeret polyester, som gør vægten på den enkelte filterskive lettere.
Et vejbed er et regnvandsbed, der renser og nedsiver forurenet vejvand. Vejbede er typisk opbygget med en såkaldt filterjord, der er en særligt sammensat jord. Filterjord tilbageholder partikulær og opløst forurening. Se opsamlingsrapport fra 2019 nedenfor.
I den nederste ende af et vejbed kan der etableres en infiltrationsbrønd, som kommer i funktion, når bedet er fyldt. En infiltrationsbrønd har den fordel frem for en faskine, at den kan installeres på et lille areal ved boring uden et større opgravningsarbejde.
Vejbede er en god løsning på steder, hvor der ikke er plads til regnbede i rabatten, men kun er plads i selve kørebanen. Samtidig virker vejbede fartdæmpende og som et grønt element i asfalten. Vejbede kan for eksempel placeres, hvor der i forvejen er anlagt trafikchikaner.
Måling af effekt
Med en trådløs online flowmåler kan man måle flow i afløbssystemer og overføre data trådløst via e-mail eller sms. Man kan følge situationen på målestedet, når man har lyst, og uanset hvor man befinder sig, ligesom at man kan få alarmer via sms eller e-mail.
Dataopsamlingen er som regel opdelt i to typer:
1. Datalogger, hvor data indsamles med dato, klokkeslæt, flow samt positive og negative totalvolumener. Dertil kommer eventuelle værdier fra en ekstern måling for eksempel en tryktransmitter til overvågning af ledningstrykket.
2. Hændelsesdatalogger, der indsamler alle hændelser relateret til flowmåleren med dato og klokkeslæt og med en opløsning på ned til et sekund.
Alle data kan transmitteres trådløst via GPRS på e-mail eller sms. Resultaterne, der sendes via e-mail, kan databehandles videre i Excel eller ses i en speciel software, der kan tegne kurver og lave tabeller og skemaer med statistiske funktioner.
Flowmålere kan fås som stationær eller mobil onlineløsning, og der kan kobles niveau- og regnmålere på.