Landbrug

Den længere vækstsæson har sammen med højere temperaturer givet bedre betingelser for varmekrævende afgrøder. Dette har dog hidtil stort set kun påvirket omfanget af dyrkning af majs og vin i Danmark, se endvidere under Nye afgrøder introduceres i Danmark.

Det er ikke kun afgrøderne, der vokser bedre, når temperaturen og CO₂-koncentrationen stiger. Det gør mange ukrudtsplanter også. Klimaændringer vil kunne bidrage til ændringer i ukrudtsfloraens sammensætning. Feks. er der i de senere år set en stigende forekomst af Hanespore og Grøn Skærmaks i forårssåede rækkeafgrøder som f.eks. majs. Disse arter er varmekrævende, og deres større udbredelse kan tilskrives højere forårs- og sommertemperaturer.

Der foreligger ingen evidens for, at klimaforandringerne indtil nu har påvirket forekomsten af skadedyr i dansk landbrug. Klimaforandringer forventes at give større udfordringer med plantesygdomme, der ofte er betinget af svampe. Det varmere og fugtigere klima giver nemlig gode vækstbetingelser for svampe. De største tab forventes i korn, kartofter og grøntsager. Mildere vintre betyder bedre vækstbetingelser for overvintring af flere sygdomme og dermed kan der blive oparbejdet et større smittepotentiale i den tidlige vækstsæson.

Pesticidanvendelse under fremtidige klimaændringer afhænger af afgrødevalg, sædskifter, timingen i produktionen og forekomsten af ukrudt, skadedyr og sygdomme. Alle disse effekter påvirkes også af klimaændringerne. Således vil mildere vintre øge overlevelsen af sygdomme og skadedyr og dermed bekæmpelsesbehovet.

Genetisk modifikation giver mulighed for at udvikle planter, der er i stand til at tåle klimaforandringerne. Et eksempel er majs, der kan klare lange tørkeperioder. Dette er relevant, fordi der med den globale opvarmning følger flere perioder med tørke. I USA dyrkes GM-majs, der bedre kan tåle tørke end traditionel majs.

Med det mildere klima følger også nye skadegørere som insekter, virus og svampe, som ikke tidligere har været noget problem på vore breddegrader. Der er udviklet forskellige GM-planter, som er modstandsdygtige over for angreb fra disse skadegørere.

I flere dele af verden dyrkes GM-majs og bomuld, som er resistente over for angreb af visse sommerfuglelarver, der måske på et tidspunkt kan blive et problem i Danmark. 

En kontroversiel anvendelse af GM-teknologien er dyrkning af GM-planter, der kan tåle sprøjtning med ukrudtsmidler (for eksempel Roundup). Men dyrkning af afgrøder, der tåler sprøjtning med ukrudtsmidler, kræver færre kørsler med sprøjtemaskiner og forårsager dermed mindre udledning af CO2 end dyrkning af konventionelle afgrøder.

Der dyrkes i dag GM-soja, GM-bomuld og GM-raps, som kan tåle sprøjtning med bestemte sprøjtemidler.

Der arbejdes med udvikling af GM-planter, der er bedre til at udnytte det kvælstof, som er i gødningen. Produktion og anvendelse af kvælstofgødning står for en stor del af den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget.

EU har i 2020 fremlagt et forslag til ny forordning, som skal erstatte eksisterende EU-direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider fra 2009. Som en del af forordningen er det foreslået at indføre bindende nationale mål for pesticidområdet, der på EU-plan skal føre til en 50 % reduktion af anvendelsen af pesticider og for Danmarks vedkommende vil betyde krav om en yderligere reduktion af pesticidforbruget og -belastningen på 35% i forhold til perioden 2017-2019.

For at imødegå en stigning i pesticidforbruget, er der som en del af forordningsforslaget stillet krav om, at integreret plantebeskyttelse (IPM) gøres obligatorisk på mindst 90 % af dyrkningsarealet, og at der skal sættes skub i brugen af ikke-kemiske alternativer til pesticiderne. IPM indebærer strategier for anvendelse af pesticider, baseret på bl.a. overvågning af skadegørere, varslingssystemer og forebyggende foranstaltninger, herunder ikke-kemisk bekæmpelse.

Kulturtekniske tiltag, som mekanisk ukrudtsbekæmpelse og overvejelser om sædskiftestrategi indgår også i IPM.

Forordningen er stadig til diskussion, men giver et klart pejlemærke i forhold til hvilken retning fremtidig anvendelse af pesticider går.

Nøgleordet i forbindelse med fremtidens ukrudtsbekæmpelse er mere diverse sædskifter og samdyrkning/stribedyrkning. Øget diversitet vil resultere i en mere artsrig ukrudtspopulation, hvor udbyttetabet og risikoen for opformering af tabsvoldende ukrudtsarter er mindre, og hvor biodiversiteten i både floraen og den tilknyttede fauna vil være større.

Fremtidens ukrudtsbekæmpelse vil i endnu højere grad end i dag skulle baseres på en integreret tilgang, hvor flere tiltag kombineres, da den hidtidige forskning har vist, at der kan forventes en reduceret effekt af nogle af de mest anvendte herbicider. Sammen med de stigende problemer med herbicidresistens og et forventet mindre udbud af herbicider er de forventede klimaændringer endnu en årsag til at fremme anvendelsen af integreret ukrudtsbekæmpelse.

Stigende temperaturer medfører, at mange skadedyrs livscyklus forkortes. Det betyder, at skadedyr som for eksempel bladlus, kan sætte flere generationer i verden i løbet af en vækstsæson, og dermed forvolde større skade.

Der er risiko for, at skadedyr, vi ikke tidligere har set i Danmark, vil blive i stand til at leve her. Eksempel på et nyt skadedyr, der er kommet til Danmark på grund af varmere vejr, er coloradobillen. Det er f.eks. påvist, at coloradobillen har ændret sin fysiologi under sin spredning nordpå i Europa, hvor den har tilegnet sig forbedrede egenskaber for vinterdvale.

Forventede effekter på sydlige arter, herunder karantæneskadedyr: Skadedyr, som lige nu findes syd for os, må forventes at øge deres udbredelse nordpå mod Danmark som følge af klimaforandringer. Japanbillen, der kan forstyrre produktionen af mange landbrugs- og gartneriafgrøder og kartoffeljordloppen er et eksempel på karantæneskadedyr.

Luftfugtighed, nedbør og temperatur er nogle af de faktorer, der påvirker forekomsten af plantesygdomme. Det giver bedre vækstbetingelser for mange svampesygdomme, mens andre sygdomme vil svækkes.

Milde vintre øger risikoen for overvintring af plantesygdomme, specielt svampesygdomme. Under særligt milde vintre kan der endog ske en egentlig opformering af svampe, som medfører et større smittepotentiale i den tidlige vækstsæson, hvor afgrøderne generelt er mest følsomme. Øget luftfugtighed tidligt i vækstsæsonen kan øge problemerne med mange bladpletsvampe som angriber bl.a. kornafgrøder.

Mere tørre sommermåneder vil modsat betyde, at svampe som f.eks. skoldplet, der bedst trives under fugtige forhold, vil få mindre favorable forhold, og dermed få mindsket betydning.

Ukrudt er den skadegører, som langsomst tilpasser sig ændrede klimaforhold, da ukrudt generelt er mindre mobilt end skadedyr og sygdomme. Deres vækst og konkurrenceevne påvirkes især af temperatur og jordfugtighed. Mange ukrudtsarter har kun en generation pr. år, og klimaændringer vil kun marginalt påvirke disse arters opformeringsevne.

Klimaændringer vil imidlertid kunne bidrage til ændringer i ukrudtsfloraens sammensætning, f.eks. er der i de senere år set en stigende forekomst af hanespore og grøn skærmaks i forårssåede rækkeafgrøder som f.eks. majs. Disse arter er varmekrævende, og deres større udbredelse kan tilskrives højere forårs- og sommertemperaturer.

Enkelte ukrudtsarter, som enårig raps, gennemløber imidlertid flere generationer pr. år, og disse arters betydning vil stige med stigende temperaturer, medmindre andre forhold, som tørke, begrænser deres vækst.

Klimaændringerne vil give større planteværnsproblemer, især med nye sygdomme og skadedyr. Med en temperaturstigning på kun ca. 1°C vil coloradobillen kunne blive alvorligt tabsgivende i økologisk kartoffelproduktion. Der er også muligheder for at nye og meget tabsvoldende ukrudtsarter kan etablere sig i Danmark.

Der vil være øget risiko for tørke i planternes vækstsæson. Da kornproduktionen i økologisk jordbrug især er baseret på vårsæd, som er mindre tørketolerant end vintersæden, kan flere tørkeperioder få særligt skadelige effekter for økologisk jordbrug.

En længere og varmere vækstsæson giver mulighed for introduktion af nye afgrøder. En temperaturstigning på ca. 1°C giver mulighed for at dyrke majs til modenhed i Danmark. Det vil især blive udnyttet i konventionel planteavl, men har også betydning for økologisk produktion af svinefoder.

Bælgsæd, som f.eks. hestebønner, spiller en større rolle i det økologiske end i det konventionelle jordbrug, og vil lettere kunne dyrkes til modenhed. Der er også muligheder for nye proteinafgrøder, f.eks. solsikke og på lidt længere sigt sojabønne.

Inden for grønsagsproduktionen betyder en længere vækstsæson, at dansk produktion af økologiske frilandsgrøntsager vil kunne dække markedet i en længere periode.

Der er god evidens for, at reduceret jordbearbejdning, især 'conservation agriculture' med direkte såning og tilbageførsel af planterester giver en øget resiliens for tørke. Den reducerede jordbearbejdning øger infiltrationen af vand i jorden, og planteresterne på jordoverfladen er med til at mindske fordampningen.

En forbedret jordkvalitet i form af øget kulstofindhold og øget vandretention kan være med til at forbedre afgrødernes vandforsyning og dermed resiliens mod tørke. Der er dog ikke evidens for at økologiske dyrkningssystemer giver en konsistent bedre jordkvalitet, selvom inklusion af græsmarker konsistent forbedrer jordkvaliteten i dyrkningssystemet.

Skovlandbrug er foreslået som en strategi til at øge dyrkningssystemets resiliens mod klimaændringer. Der mangler dog dokumentation for effekten af disse systemer under Nordeuropæiske forhold.

Stigningen i kvælstofudvaskningen vil være betydeligt mindre, hvis der i stedet dyrkes en større andel af vårsæd og der samtidig anvendes efterafgrøder til at holde på næringsstofferne om efteråret og vinteren.

Stigende afstrømning med øget nedbør vil øge fosforudledningerne fra dyrket landbrugsjord, og denne effekt kan under de forventede klimaændringer i indeværende århundrede øge fosforudledningen med op til 10%. Den forventede stigning i nedbørintensitet vil fremme dette, da det vil mobilisere kolloid bundet fosfor på jordoverfladen samt øge jorderosion, der også fremmer transport af fosfor til vandmiljøet.

Pesticidanvendelse under fremtidige klimaændringer afhænger af afgrødevalg, sædskifter, timingen i produktionen, og forekomsten af ukrudt, skadedyr og sygdomme. Alle disse effekter påvirkes også af klimaændringerne. Således vil mildere vintre øge overlevelsen af sygdomme og skadedyr og dermed bekæmpelsesbehovet. Et varmere klima og ændringer i jordens vandindhold vil ændre så tidspunkt med tidligere såning af vårafgrøder og senere såning af vinterafgrøder, ligesom afgrødeudvikling påvirkes, så der generelt opnås en hurtigere udvikling med tidligere blomstring og tidligere høst. Dette vil have konsekvenser for timingen af pesticidanvendelsen.

Jordstruktur får større betydning

Jordens struktur har betydning for planternes chancer for at klare både tørke og øget nedbør som følge af klimaforandringerne.

Det er vigtigt, at jorden både kan lede vandet væk i perioder med intensiv nedbør, samt er god til at holde på fugtigheden i perioder med tørke. Samtidig er det vigtigt at undgå erosion og tab af næringsstoffer og at fremme en god rodvækst, så planterne bedre kan optage det vand og de næringsstoffer, der findes i jorden.

For at jordstrukturen kan bevares, er det vigtigt at undgå tung trafik på marken, da det kan sammentrykke jordens porer. Dette er specielt vigtigt i længerevarende perioder med vandmættede jorde.

Dyrkningsjorden kan gøres mere modstandsdygtig overfor oversvømmelse ved at reducere jordbearbejdningen generelt. Det er vigtigt, at sikre tilførsel af organisk materiale til jorden. Det kan gøres ved at tilbageføre planterester eller husdyrgødning til jorden og ved at have græs og efterafgrøder i sædskiftet.

Øget behov for markvanding
Behovet for markvanding øges i takt med højere sommertemperatur og længere perioder med tørke.

Dette gælder ikke mindst de danske sandjorder, hvoraf en stor del allerede i dag er kunstvandede. Men der vil også blive et øget behov for vanding på de mere lerede jorde af afgrøder, som i dag ellers kun behøver vanding på sandjorde.

Et vådere vinterklima, stigende vandstand i havene og stigende grundvandsstand vil mindske dyrkningspotentialet for lavbundsjord med naturlig dårlig dræning (f.eks. i ådalene og langs visse fjorde).

Flere diger, øget dræning eller ekstensivering

Problemet vil nogle steder kunne løses gennem digebyggeri, hvilket dog kan have negative konsekvenser for naturen.

Alternativt vil disse områder ikke i samme grad kunne anvendes til intensivt landbrug i fremtiden, men må ekstensiveres og anvendes til græsning og naturpleje eller evt. udnyttes til biomasseproduktion til energi.

Udtagning af lavtliggende jorder

Med mere nedbør i vinterhalvåret og mere ekstremnedbør i sommerhalvåret vil der være forøget risiko for oversvømmelse af lavtliggende jorder.

Græsning af lavbundsarealer kan vanskeliggøres af forhøjet vandstand og i perioder med intens regn vil flere vandløb gå over deres bredder og oversvømme marker.

En del lavtliggende arealer, f.eks. i ådale, bliver i disse år udtaget af landbrugsmæssig drift, da arealerne i stigende grad bliver for våde til dyrkning. Dette kan dels skyldes, at arealerne sætter sig som følge af nedbrydning af jordens organiske stof, og at de stigende vandmængder gør afvandingen vanskelig.

Udtagning af 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorder

Det er i dag politisk vedtaget at udtage 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorder, men det er ikke urealistisk at forestille sig en fremtidige udtagning på 2-3 gange dette areal. En sådan udtagning rummer et stort potentiale for at øge artdiversitet både blandt dyr og planter.

Periodisk oversvømning af lavbundsarealer langs vandløbene hjælper med at tilbageholde næringsstoffer og omsætte kvælstof.

En ekstensivering vil desuden øge artsdiversiteten af både planter og dyr. Oversvømmelse af lavbundsarealer vil desuden medføre sedimentering af både næringsstoffer og såvel organisk som uorganisk materiale fra vandløbene. En forbedring af vandløbenes fysiske tilstand vil desuden gavne levevilkårene for både planter og dyr i væsentlig grad.

Lavbundsområder kan fungere som reservoirer

Det er derfor sandsynligt, at afvandingen vil ophøre på en del af de lavbundsarealer, der i dag afvandes med dyrkning for øje. Udover ovennævnte, er der brug for lavtliggende jorder til at forsinke vandets vej til nedstrømsliggende, kystnære byer. Ophørt afvanding rummer et potentiale for genopretning af naturlig hydrologi, herunder mæandrerende vandløb med kontakt til de vandløbsnære arealer og ophør af grødeskæring. Ophørt afvanding er tæt koblet til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.