Klimatilpasning i kommuner

Kommune- og lokalplaner

Konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremvejr kan være svære at sikre sig helt imod, men gennem langsigtet og målrettet fysisk planlægning er det muligt at forebygge mange væsentlige skader i forbindelse med både skybrud og stormflod.

Som det danske plansystem er skruet sammen, er det staten, der udstikker de overordnede retningslinjer for planlægningen, mens der det er kommunernes opgave at omsætte dem til faktisk fysisk planlægning gennem kommuneplaner og lokalplaner.

Den 1. februar 2018 trådte planlovens nye regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion i kraft. Lovændringen gælder for kommune- og lokalplanlægning og giver kommunerne nye muligheder i arbejdet med at forebygge skader ved oversvømmelse eller erosion.

De nye regler giver f.eks. kommuner mulighed for at stille krav om etablering afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielle oversvømmelses- eller erosionstruede. De nye regler gælder for hele kommunen – både by og land.

Reglerne stiller kun krav om etablering af afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, tekniske anlæg der er truet af oversvømmelse eller erosion, eller ændret arealanvendelse.

Staten stiller løbende oversvømmelses- og erosionsdata til rådighed og der er udarbejdet en vejledning til planlovsændringen, som skal give kommuner inspiration til arbejdet med kortlægning og udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder.

Værktøjet KAMP er udarbejdet af Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal til at understøtte kommunernes planlægning. KAMP er et screeningsværktøj, der sammenstiller udvalgte nationale data, beregninger og fremskrivninger, og er især rettet mod miljø- og planmedarbejdere i kommunerne.

Du kan finde værktøjet, vejledningen og lovgivning nederst på siden samt læse mere på sektorsiden om planlægning.

Læs mere: 

Klimatilpasningsplaner

Voldsomme skybrud i Danmark i bl.a. 2011 førte til, at regeringen og KL i 2013 indgik en aftale om klimatilpasning, som forpligtede alle kommuner til at og udarbejde klimatilpasningsplaner. Planerne skulle indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser samt en prioritering og beskrivelse af indsatsen. Planerne blev indarbejdet direkte i eller som et tillæg til kommuneplan 2013. De kommunale klimatilpasningsplaner har siden været omdrejningspunktet for kommunernes klimatilpasningsindsats.

Der har ikke været krav om revision af klimatilpasningsplanerne efter 2013, men med planlovsændringen i 2018, skal kommunerne udpege oversvømmelses- og erosionstruede i den fysiske planlægning.

Næsten alle kommuner har fra 2019-2024 udarbejdet frivillige klimahandlingsplaner gennem DK2020-projektet. Klimahandleplanerne skal leve op til målsætningerne i Parisaftalen ved at definerer mål og handlinger frem mod en klimarobust og klimaneutral kommune i 2050. De kommunale klimahandlingsplaner er udarbejdet og certificeret inden for internationale standarder for lokal klimaplanlægning.

Efterfølgende er Klimaalliancen sat i verden for at understøtte de danske kommuners arbejde med implementering og realisering af de kommunale klimahandlingsplaner. Klimaalliancen er et femårigt partnerskab mellem KL, Realdania og de fem regioner med CONCITO og det internationale bynetværk C40 tilknyttet som videnspartnere. Partnerskabet løber til 2027.

Gennem Klimaalliancen bliver kommuner tilbudt sparring og aktiviteter, som kan bidrage til kommunernes arbejde med både CO2-reduktion og klimatilpasning.

Læs mere: 

Ti gode råd: Godt begyndt – halvt fuldendt

En god klimatilpasningsaftale er et af de første vigtige skridt for et vellykket klima­tilpasningsprojekt.

→ Tilgå siden med de gode råd og overvejelser til gennemførelse af klimatilpasningsprojekter her ←

Risikostyringsplaner

Som konsekvens af store oversvømmelser i flere europæiske lande vedtog EU i 2007 Oversvømmelsesdirektivet. Direktivets formål er at mindske de negative konsekvenser, som ekstreme oversvømmelser kan medføre for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet.

Danmark har implementeret direktivet via oversvømmelsesloven, der indeholder krav om, at de kommuner, der er omfattet af Oversvømmelsesdirektivet, skal udarbejder risikostyringsplaner.

Kystdirektoratet er ansvarlig for at udpege risikoområder. Det sker på baggrund af udarbejdelse af detaljeret kortmateriale, der viser oversvømmelsesfaren og risikoen i de enkelte områder. Det er kommunernes ansvar at udarbejde eller ajourføre risikostyringsplaner på baggrund af det kortmateriale Kystdirektoratet udarbejder.

Risikostyringsplanen skal nedbringe oversvømmelsesrisikoen igennem forebyggelse, beskyttelse og beredskab. Risikostyringsplanen refererer således til det øvrige plangrundlag, i særdeleshed kommunernes klimatilpasningsplaner, men også kommuneplaner, spildevandsplaner og beredskabsplaner m.fl.

Kommunerne skal koordinere indholdet af risikostyringsplanerne med vandplanerne for det aktuelle vandområdedistrikt. Det betyder, at risikostyringsplanerne skal tage hensyn til beskyttelse og forbedring af vandområder samtidig med, at mulighederne for at håndtere vand fra oversvømmelser benyttes i nødvendigt omfang.

På Kystdirektoratets hjemmeside kan du læse meget mere om oversvømmelsesdirektivet i Danmark og hvordan du udarbejder en risikostyringsplan.

Læs mere: 

Kystbeskyttelse

Kystbeskyttelsesprojekter har ofte uigenkaldelige effekt på kysten og kystlandskabet. Forvaltning af de danske kyster skal derfor tænkes mange år frem i tiden. Med langsigtet planlægning kan både risiko og udgifter minimeres ganske væsentlig. Planloven giver ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner mulighed for langsigtet planlægning.

I forbindelse med ændring af kystbeskyttelsesloven overtog kommunerne i 2018 ansvaret for behandling af kystbeskyttelsessager, hvor staten ikke er bygherre. Kommunen har derved fået en meget central rolle.

Vurdering af kystbeskyttelsesprojekter kræver dialog med ansøgere, naboer, interesseorganisationer og andre relevante myndigheder. Projekter skal også vurderes i forhold til kommunens øvrige planlægning og politiske visioner.

Kystbeskyttelsessager berører ofte flere lovområder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at også andre afdelinger i kommunen end den, der sidder med ansøgningen, muligvis skal orienteres eller inddrages.

På kystdirektoratets hjemmeside kan du finde meget mere information om kystbeskyttelse herunder undervisningsmateriale om forvaltning af kystbeskyttelsesloven, vejledning om sagsbehandling, højvandsstatistikker og oversigt over tekniske metoder til kystbeskyttelse. 

Læs mere:

Beredskabsplanlægning

Når storme, skybrud og stormflod truer mennesker, bygninger og miljø, kan redningsberedskabet i akutte tilfælde indsættes for at begrænse skaderne.

Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på ekstraordinære hændelser, herunder kriser, ulykker og katastrofer, der ikke kan klares inden for rammerne af den almindelige struktur og organisering eller ved hjælp af de ressourcer, kapaciteter og rutiner, der er umiddelbart tilgængelige i hverdagen.

Det er i første række det kommunale redningsberedskab, der er ansvarlig for indsatsen i de akutte situationer.

Kommunerne har ansvaret for, at det kommunale redningsberedskab er dimensioneret efter de lokale forhold. Mange kommuner varetager opgaverne i fælleskommunale brandvæsner, der omfatter to eller flere kommuner, mens andre har redningsberedskabet integreret i kommunens egen organisation.

Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø i forbindelse med pludseligt opståede hændelser, ulykker og katastrofer, som finder sted i lokalområdet. De lokale risici skal identificeres, analyseres og skal lægges til grund for dimensioneringen af brandvæsnet. Områdets risikoprofil og serviceniveau indgår i en plan for brandvæsnet, som også indeholder oplysninger om brandvæsnets organisation, virksomhed, alarmering, og materiel.

Planforslaget sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, der foretager en teknisk, faglig gennemgang af planforslaget.

Den endelige plan for brandvæsnets dimensionering vedtages af kommunalbestyrelsen eller den fælles beredskabskommission. Planen revideres, når udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale valgperiode.

Læs mere: 

Spildevandsplan

Mange byer er sårbare over for klimaforandringerne og er i fare for oversvømmelse fra flere forskellig vandkilder – ofte også flere vandkilder på samme tid. Det vil i fremtiden kræve store investeringer at klimatilpasse byerne til det ændrede klima.

Når det regner mere, end kloaksystemerne er dimensioneret til, løber kloakkerne over – der sker overløb. På den måde kan der ske opblanding af spildevand fra blandt andet husholdninger med overfladevand fra tage og befæstede arealer. Det urene vand oversvømmer kældre og lavtliggende byområder eller løber ud over terrænet, ind til det finder vej til vandløb, søer eller havet.

Det er som udgangspunkt spildevandsselskabernes ansvar at sørge for, at spildevand og regnvand bliver bortskaffet - og dermed også at forebygge forurening, som følge af overløb fra kloakker ved kraftig regn.

Miljøbeskyttelsesloven pålægger kommunalbestyrelsen at udarbejde en spildevandsplan, der beskriver status og planer for håndteringen af spildevand samt tag- og overfladevand (regnvand) i kommunen.

Når byerne skal klimatilpasses, er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem kommunen og spildevandsselskabet. Oftest bliver klimatilpasning både billigere og bedre for borgerne, når de enkelte projekter bliver skabt i et tæt og strategisk samarbejde.

Klimatilpasning kan indarbejdes i spildevandsplanen. Spildevandsplanen skal bl.a. indehold oplysninger om eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsselskaber kan betale for jf. reglerne i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.

Der ud over skal spildevandsplan også indeholder oplysninger om, hvorvidt spildevandsselskab generelt skal have mulighed for at foretage supplerende klimatilpasningstiltag, der har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand.

Udgifterne til kloakkerne bliver finansieret af brugerne over vandafledningsbidraget, som går til renovering, drift og udbygning af kloaksystemerne. Også den nødvendige klimatilpasning finansieres gennem vandafledningsbidraget.

Læs mere: 

Du kan læse mere om spildevandsselskabernes rammer for klimatilpasning under klimatilpasning i forsyninger.

Du kan også læse mere om forskellige klimatilpasningsteknologier og finde inspiration til klimatilpasningsprojekter på siden om løsninger.