Invasive arter
Klimaforandringer giver ændrede vilkår for mange plante- og dyrearter, og det kan det også betyde bedre livsbetingelser og udbredelsesmuligheder for invasive arter. Invasive arter, er arter der er kommet hertil med menneskers hjælp, og som udkonkurrerer naturligt hjemmehørende arter. Invasive arter kan medføre problemer, og vil ofte være svære at begrænse, da de ikke har naturlige fjender.
Stillehavsøsters blev introduceret til havbrug i den tyske del af Nordsøen i 1964. De er normalt hjemmehørende i Japan og Sydøstasien, og pga. den koldere vandtemperatur i Nordsøen spredte østerslarverne sig ikke fra havbrugene.
Klimaændringer har fået havtemperaturerne i Nordsøen til at stige, og fra 1990 har stillehavsøsters etableret sig i de relativt varme vande i Vadehavet og Limfjorden.
Der er flere problematikker forbundet med tilstedeværelsen af stillehavsøsters, heriblandt at den konkurrerer med blåmusling om plads og føde. Blåmuslingerne er fødegrundlag for mange fugle, og fødekæden påvirkes derfor når bestanden af blåmuslinger går tilbage.
Sortmundet kutling er naturligt forekommende i bl.a. Sortehavet, hvorfra den har spredt sig via menneskeskabte kanaler og ballastvand til Østersøen. Den foretrækker varmere vand, men kan tolerere temperaturer mellem 0 og 30°C. Samtidig kan den også tilpasse sig forskellige saltkoncentrationer, selvom den primært ses i fersk- og brakvand.
Den konkurrerer om plads og føde med flere hjemmehørende fiskearter, og dens prædation på rejer, snegle og muslinger ændrer sammensætningen af vores indre farvande.
Fisk
Klimaændringerne vil påvirke fiskebestandenes produktivitet og geografiske fordeling i de danske farvande. Det skyldes både ændringer i fødegrundlag, temperaturer og saltholdighed.
Fisk har en temperaturpræference, men er ikke i stand til at temperaturregulere. Derfor er de nødsaget til at migrere, når vandtemperaturen ændrer sig. Ligeledes har de en præference for vandets saltkoncentation, for den er afgørende for fiskenes evne til at opretholde den indvendige salt- og vand balance i cellerne. Temperaturstigninger i havet forårsager en øget fordampning, hvilke kan øge saltkoncentrationen i visse områder, og omvendt kan en stigning i nedbør gøre andre områder mere ferske.
Fugle
Det varmere klima vil medføre, at nogle fuglearter bliver sjældnere i Danmark, at andre kommer til sydfra, og at arter der tidligere trak sydpå for at overvintre nu vil blive. Desuden vil f.eks. stigende havspejl ændre fødegrundlaget for mange kystfugle og herved medføre ændringer i lokale artssammensætninger.
Fuglene er i stand til at bevæge sig hurtigt over lange afstande, og mange arter reagerer derfor hurtigt på klimaændringerne. Den væsentligste konsekvens af klimaforandringerne bliver derfor, at mange trækfugle ankommer tidligere på foråret, og at æglægningen vil starte tidligere. Det er også muligt, at nogle ynglefuglearter forsvinder, og at andre nye arter komme til som nye ynglefugle sydfra.
Hvilke arter, der vil forekomme i et ændret klima, vil afhænge af, om der er egnede levesteder til de forskellige arter her såvel som i de områder, hvor de raster og overvintrer, samt om bestandene i øvrigt presses af andre regulerende faktorer. Udbuddet af levesteder spiller således en væsentlig rolle, og ligesom disse forandres med klimaændringer, vil ikke klimarelaterede faktorer også have en betydelig indflydelse.
Insekter
Med højere temperaturer vil vi se nye, varmekrævende insektarter i Danmark. Nogle af disse vil vi først finde i store byer, hvor temperaturen typisk er lidt højere end i det omgivende land.
Insekter har ikke selv mulighed for at regulere deres kropsvarme og er dermed afhængige af temperaturen i omgivelserne. Derfor rykker Insekterne mod nord, da det bliver for varmt i de områder der ellers har været deres faste levested. Med de stigende temperaturer, er norden dermed blevet et mere optimalt levested for mange insekter, såsom sommerfugle og guldsmede. Ikke alle arter har dog mulighed for at rykke sig mere nordpå, da de kan være meget specialiseret. Dette betyder at de kræver nogle helt bestemte leveforhold for at kunne overleve.
Blandt insekterne er det registreret, at udbredelsesgrænsen for mange sommerfugle og guldsmede rykker nordpå, og vi kan forvente at se adskillige nye arter i Danmark i de kommende år. Andre insekter vil kunne nå at få en generation mere i de længere og varmere somre.
Den skiftende udbredelse af insektarter og det øgede antal af generationer kan dog have problematiske konsekvenser for økosystemet. Skadevoldende insekter som barkbiller eller invasive arter som for eksempel kongeskjoldlusen og fyrreved-nematode, kan være med til at påvirke hjemmehørende flora og fauna negativt.
Nogle insektarter kan blive negativt påvirket af de øgede temperaturer, da deres levesteder risikerer at forsvinde. Dette er for eksempel gældende for guldsmedelarver, vårfluer og myggelarver som lever i områder med lav vandstand. Disse områder risikerer at tørre ud når det bliver varmere.
Padder og krybdyr
Vildere og voldsommere vejrfænomener kan have en negativ effekt på padder og krybdyr, både ved at ødelægge deres levesteder og ved at påvirke deres formeringscyklus.
Padder og krybdyr er vekselvarmere, hvilket vil sige at deres kropstemperatur er afhængige af den omgivende temperatur. Dyrene kan derfor blive overophedet og deres kroppe kan tage skade når temperaturen stiger.
Padders og krybdyrs æg er meget følsomme over for temperaturændringer. For eksempel kan pludselig sen frost være katastrofal for æg lagt tidligt på grund af varmere forår. Lange tørkeperioder, som udtørrer vandhuller i længere tid kan være et stort problem, da mange krybdyr og padder kræver våde områder for at yngle.
Vandhuller kan også blive varmere og mere lavvandede. Det udsætter dyrene for øget ultraviolet bestråling, der kan forårsage mutationer og forstyrre paddernes formering.
Klimaændringerne vil også kunne betyde, at Danmark vil kunne være levested for flere arter af padder og krybdyr, som i dag lever syd for os. Padder og krybdyr har imidlertid vanskeligt ved at spredes i kulturlandskabet, og indvandring af nye arter vil sandsynligvis være begrænset. Vi skal derfor ikke umiddelbart forvente, at den danske krybdyrfauna får flere nye arter indvandret fra syd.
Pattedyr
For pattedyrenes vedkommende kan der også ventes flere nye arter hertil sydfra. Det vil blandt andet være små pattedyr som mus og gnavere, men også delfinarter vil kunne gæste danske farvande hyppigere.
Pattedyrenes udbredelse vil sandsynligvis flytte sig nordpå i takt med det varmere klima. Men det er nødvendigt, at de nye steder er egnet som gode levesteder for arterne. Når dyrarterne tilpasser sig nye habitater, ved at flytte sig til helt nye områder, er det svært at forudsige hvilken effekt det vil have på økosystemet. Dette afhænger af de enkeltes arters måde at tilpasse sig i økosystemerne, både for dem som var der i forvejen og dem som kommer til.
Landlevende arter kan have vanskeligt ved egen drift at spredes i det kulturlandskab, der er i Danmark og landene syd for os. Det betyder, at selvom arter som markspidsmus og husspidsmus ville kunne leve i Danmark fremover, vil det måske ikke være muligt for dem at spredes hertil. Flagermus der i dag har en sydlig udbredelse, vil derimod relativ hurtigt kunne spredes til Danmark.
Arter, der lever i havet, vil hurtigt kunne reagere på højere vandtemperaturer og dermed nå de danske farvande. Typisk vil pattedyrene følge byttedyrene, der som reaktion på højere temperaturer også kommer længere nordpå.
Kun få arter, som for eksempel birkemus, forventes at forsvinde på grund af et ændret klima. Andre arter kan få en ny livscyklus. F.eks. kan flagermus, grævling og pindsvin i mildere vintre få kortere dvaleperioder.
For alle dyrearter er det i øvrigt vigtigt at bemærke, at arternes udbredelse er begrundet af en lang række forhold, som tilstedeværelse af fødegrundlag (for eksempel bestemte dyr eller planter) og levesteder. Der vil være en risiko for at disse forhold ændres med klimaændringerne. Hvis dyrenes levesteder og fødegrundlag forsvinder, vil dyrene højst sandsynlig have svært ved at overleve Et klassisk eksempel er isbjørnen, hvis levested forsvinder idet isen smelter i de højere temperaturer.
Forskning viser, at små pattedyr som lever i kortere tid og får flere unger, klarer sig dårligere i takt med klimaforandringerne, end større pattedyr som lever længere og får færre unger gør. De større pattedyr, kan bedre håndtere voldsomme vejrfænomener, som for eksempel tørke, end mindre dyr med en kortere levetid. De større pattedyr kan nemlig investere al deres energi i et enkelt afkom, eller vente med at få unger til bedre tider.
De små dyr lever ikke lige så længe og deres bestand bliver hurtigt mindre, hvis de venter med at få unger. Derudover forsvinder deres fødegrundlag, som insekter, frugter og blomster hurtigt. Selvom en bestand af små pattedyr kan dykke hurtigt i ekstremt vejr, kan den ligeså hurtigt blomstre op igen, når vejret vender tilbage til normalen, da de har en hurtigere generationstid.
Planter
Klimaændringerne kan påvirke udbredelsen af plantearter, når f.eks. temperatur eller nedbørsforhold ændrer sig. Det gælder alt fra landbrugsafgrøder til skovområder og vilde planter. Stigende temperaturer medfører mildere vintre og længere somre, og det kan få planter og træer til at blomstre og løvspringe tidligere. En længere vækstsæson kan betyde øget udbytte for f.eks. landbruget, men øgede temperaturer og ændrede nedbørsmønstre kan også hæmme væksten af vores hjemmehørende planter.
Længere tørkeperioder betyder at planterne optager mindre vand, og dermed også færre næringsstoffer fra jorden. Omvendt kan kraftigere nedbør oversvømme jorden og udvande næringsstofferne. Milde vintre og høje temperaturer øger også risikoen for, at skadedyr og sygdomme overlever vinteren, og dermed lægger yderligere pres på planterne.
Nogle arter vil trives under de ændrede forhold, men det er sandsynligt at arter med nordlig udbredelse kan forsvinde, og arter med sydlig udbredelse kan indvandre når klimaet bliver varmere. Ændringer i planteudbredelsen og artssammensætningen vil påvirke hele økosystemer, fordi andre arter der er afhængige af specifikke planter som f.eks. fødegrundlag, også vil skulle tilpasse deres behov eller geografiske udbredelse.