Pattedyrenes udbredelse vil ændre sig
For pattedyrenes vedkommende kan der ventes flere nye arter hertil sydfra. Det vil blandt andet være små pattedyr som mus og gnavere, men også delfinarter vil kunne gæste danske farvande hyppigere.
Pattedyrenes udbredelse vil sandsynligvis flytte sig nordpå i takt med det varmere klima. Men det er nødvendigt, at de nye steder er egnet som gode levesteder for arterne. Når dyrearterne tilpasser sig nye habitater ved at flytte sig til helt nye områder, er det svært at forudsige, hvilken effekt det vil have på økosystemet. Dette afhænger af de enkeltes arters måde at tilpasse sig i økosystemerne, både for dem, som var der i forvejen, og dem som kommer til.
Landlevende arter kan have vanskeligt ved egen drift at spredes i det kulturlandskab, der er i Danmark og landene syd for os. Det betyder, at selvom arter som markspidsmus og husspidsmus ville kunne leve i Danmark fremover, vil det måske ikke være muligt for dem at spredes hertil. Flagermus, der i dag har en sydlig udbredelse, vil derimod relativ hurtigt kunne spredes til Danmark.
Arter, der lever i havet, vil hurtigt kunne reagere på højere vandtemperaturer og dermed nå de danske farvande. Typisk vil pattedyrene følge byttedyrene, der som reaktion på højere temperaturer også kommer længere nordpå.
Kun få arter, som for eksempel birkemus, forventes at forsvinde på grund af et ændret klima. Andre arter kan få en ny livscyklus. F.eks. kan flagermus, grævling og pindsvin i mildere vintre få kortere dvaleperioder.
For alle dyrearter er det i øvrigt vigtigt at bemærke, at arternes udbredelse er begrundet af en lang række forhold, som tilstedeværelse af fødegrundlag (for eksempel bestemte dyr eller planter) og levesteder. Der vil være en risiko for, at disse forhold ændres med klimaændringerne. Hvis dyrenes levesteder og fødegrundlag forsvinder, vil dyrene højst sandsynlig have svært ved at overleve. Et klassisk eksempel er isbjørnen, hvis levested forsvinder, idet isen smelter i de højere temperaturer.
Forskning viser, at små pattedyr som lever i kortere tid og får flere unger, klarer sig dårligere i takt med klimaforandringerne, end større pattedyr, som lever længere og får færre unger, gør. De større pattedyr, kan bedre håndtere voldsomme vejrfænomener, som for eksempel tørke, end mindre dyr med en kortere levetid. De større pattedyr kan nemlig investere al deres energi i et enkelt afkom eller vente med at få unger til bedre tider.
De små dyr lever ikke lige så længe, og deres bestand bliver hurtigt mindre, hvis de venter med at få unger. Derudover forsvinder deres fødegrundlag, som insekter, frugter og blomster hurtigt. Selvom en bestand af små pattedyr kan dykke hurtigt i ekstremt vejr, kan den ligeså hurtigt blomstre op igen, når vejret vender tilbage til normalen, da de har en hurtigere generationstid.
Nye fuglearter og yngletider i Danmark
Det varmere klima vil medføre, at nogle fuglearter bliver sjældnere i Danmark, at andre kommer til sydfra, og at arter der tidligere trak sydpå for at overvintre nu vil blive. Desuden vil f.eks. stigende havspejl ændre fødegrundlaget for mange kystfugle og herved medføre ændringer i lokale artssammensætninger.
Fuglene er i stand til at bevæge sig hurtigt over lange afstande, og mange arter reagerer derfor hurtigt på klimaændringerne. Den væsentligste konsekvens af klimaforandringerne bliver derfor, at mange trækfugle ankommer tidligere på foråret, og at æglægningen vil starte tidligere. Det er også muligt, at nogle ynglefuglearter forsvinder, og at andre nye arter komme til som nye ynglefugle sydfra.
Hvilke arter, der vil forekomme i et ændret klima, vil afhænge af, om der er egnede levesteder til de forskellige arter her såvel som i de områder, hvor de raster og overvintrer, samt om bestandene i øvrigt presses af andre regulerende faktorer. Udbuddet af levesteder spiller således en væsentlig rolle, og ligesom disse forandres med klimaændringer, vil ikke klimarelaterede faktorer også have en betydelig indflydelse.
Nye forhold for fiskebestandenes produktivitet og geografiske placering
Klimaændringerne vil påvirke fiskebestandenes produktivitet og geografiske fordeling i de danske farvande. Det skyldes både ændringer i fødegrundlag, temperaturer og saltholdighed.
Fisk har en temperaturpræference, men er ikke i stand til at temperaturregulere. Derfor er de nødsaget til at migrere, når vandtemperaturen ændrer sig. Ligeledes har de en præference for vandets saltkoncentration, for den er afgørende for fiskenes evne til at opretholde den indvendige salt- og vand balance i cellerne. Temperaturstigninger i havet forårsager en øget fordampning, hvilke kan øge saltkoncentrationen i visse områder, og omvendt kan en stigning i nedbør gøre andre områder mere ferske.