Datagrundlag og beregninger for værktøjet KAMP

For screening af oversvømmelser ved kraftig og længerevarende nedbør anvendes en analyse af Danmarks Højdemodel for lavninger i terræn kaldet ”Bluespot”.
Bluespotanalysen viser lavninger i terrænet, der vil fyldes med vand hvis ikke der er kloakering eller nedsivning. Modellen tager således ikke højde for kloakering eller nedsivning. Enheden er angivet i millimeter regn, der skal falde for, at en lavning uden afløb vil blive oversvømmet.

Bygninger og veje markeres i kortet ved den valgte nedbørsmængde, når disse potentielt bliver berørt af en 20 cm estimeret vanddybde mindre end 1 m fra den offentligt registrerede bygningsplacering. Brugeren kan vælge at ændre dette afskæringskritie til hhv. 10 eller 0 cm i værktøjet, markerede bygninger og opsummeringer opdateres tilsvarende valget. Dette kan være relevant hvor brugeren ønsker at fange så mange af de potentielt berørte bygninger og veje som muligt. Det giver dog erfaringsmæssigt en udpegning af flere bygninger og veje hvor der ikke er sammenfald mellem oplevede hændelser og visningen i kortet.
Ved valg af nedbørsmængde vises en støttetekst som perspektiverer den aktuelt valgte nedbørsmængde med data trukket direkte fra DMI’s Klimaatlas, som er den autoritative nationale kilde til viden om klimaet i fremtiden.

Screeningen for nedbør opdateres årligt i takt med frigivelsen af nye data fra SDFI.

Kommunalt indberettede tilpasninger, som ændrede underføringer, åben kontraklap, åben sluse mv, over det seneste år indgår derfor i resultaterne ved opdateringen i Q1.

For seneste lokale opmåling af den underliggende højdemodel henvises til SDFI. Ca. 20 % af DK overflyves per år.

Læs mere om datasættet nedbør i værktøjet.

For screening af oversvømmelser fra vandløb anvendes data fra Kystdirektoratets ”National Risikokortlægning”.

Oversvømmelser fra vandløb er beregnet nationalt i 40 cm grid for 20-, 100- og 1000-årshændelser på baggrund af vandføringsstatistik fra GEUS (2013). Vandløbsoversvømmelserne er beregnet for alle større vandløb, de såkaldte typologi 2 og 3. Der tages ikke højde for broer, rørunderføringer o.l. i modellen. Den anvendte højdemodel i beregningerne er opmålt i perioden 2014-2015 og er således et øjebliksbillede af terrænets topografi og strømningsmæssige forhold som det kendte på daværende tidspunkt.

I KAMP-brugerfladen er screeningsanalysen for hvornår bygninger og veje potentielt er påvirket beregnet på datasættes fulde 40x40 cm opløsning for hele landet. Den aktuelle visuelle fremstilling i KAMP er dog i 100x100 m hvilket giver anledning til en visuel forskel i kortet. Det er den fremhævede highlighting i kortet er den korrekte ift. det underliggende datasæt. Der arbejdes aktuelt hos KDI på at få den visuelle fremstilling i den fulde opløsning ved tæt-zoom, således at fremhævningen og kortet snarest kommer til at fremstå enslydende.

Læs mere om datasættet for vandløb i værktøjet.

For screening for højtstående grundvand anvendes der data fra HIP-projektet udarbejdet af GEUS for SDFE i regi af TKV-samarbejdet.

Datasæt 1: Terrænnært grundvand i dag
Datasætter viser dybden til terrænnært grundvand i referenceperioden (1990-2019) for en sommer- og vintersituation. Opløsningen af datasættet på 10 m grid er beregnet ved at modelberegninger i et 100 m grid er nedskaleret. Modelberegningerne tager ikke højde for lokale tiltag såsom grundvandssænkninger og dræning. I gennemsnit er den absolutte fejl opgjort til ≤ 1,2 m, dvs. afvigelsen for hver enkelt celle potentielt kan være større end 1,2 m. De områder, hvor grundvandet vurderes at stå ≤ 1 m under terræn markeres bygninger og veje i kortet som potentielt påvirket.
Læs mere om datasættet på KAMP's side.

Datasæt 2: Ændring i terrænært grundvand i fremtiden
Datasættet viser modelberegnede gennemsnitsændringer i terrænnært grundvand i 100 m grid for klimascenariet RCP 8.5 ved den valgte tidsperiode og situation. Datasættet kan anvendes når der skal laves klimarobuste og langtidssikrede løsninger, der skal tage højde for de forventede ændringer i dybden til det terrænnære grundvand i et givent område. Enkelte øer er ikke omfattet af datasættet.
Læs mere om datasættet KAMP's side.

Datasæt 3: Antal dage med højtstående grundvand i dag
Datasættet viser antal dage om året hvor dybden til det terrænnære grundvand er mindre end 1 eller 2 m under terræn for referenceperioden (1990-2019). De områder, hvor grundvandet vurderes at stå tæt på terræn 80% af tiden markeres bygninger og veje i kortet som potentielt påvirket. Datasættet kan med fordel ses i sammenhæng med datasættet for ”Ændring i antal dage med højtstående grundvand i fremtiden” til screening af fremtidige udfordringer med højtstående grundvand.
Læs mere om datasættet KAMP's side.

Datasæt 4: Ændring i antal dage med højtstående grundvand i fremtiden
Datasættet viser ændring i antal dage om året, hvor dybden til det terrænnære grundvand er mindre end 1 eller 2 m under terræn. De områder, hvor grundvandet vurderes at stå tæt på terræn 80% af tiden markeres bygninger og veje i kortet som potentielt påvirket. Datasættet kan med fordel ses i sammenhæng med datasættet for ”Antal dage med højtstående grundvand i dag” til screening af fremtidige udfordringer med højtstående grundvand.
Læs mere om datasættet KAMP's side.

Samlet dokumentation for grundvandsdata findes i GEUS’s dokumentationsrapport og sammenfatningsrapport.

For screening fra hav anvendes datasættet ”Havvand på land” udarbejdet af SDFI.

Havvand på Land viser, hvilke arealer der bliver oversvømmet ved den valgte havvandstand. Disse arealer har i modellen en åben forbindelse til havet, og arealets højde ligger samtidig under den givne havvandstand. I kortet tages der ikke højde for størrelsen af åbningen ud mod havet. Dermed giver kortet ikke information om, hvor lang tid der går, før arealet vil blive oversvømmet efter, at den givne havvandstand er nået.

Hver pixelværdi angiver det havniveau, der foranlediger oversvømmelse af pixlen. Bygninger og veje fremhæves i kortet når disse er potentielt påvirket ved den valgte vandstand.

Screeningen for Havvand på Land opdateres årligt i takt med frigivelsen af nye data fra SDFI.

Kommunalt indberettede tilpasninger, som diger, sluser mv. over det seneste år indgår derfor i resultaterne ved opdateringen i Q1.

For seneste lokale opmåling af den underliggende højdemodel henvises til SDFI. Ca. 20 % af DK overflyves per år.

Læs mere om datasættet hav i værktøjet.

Vandløbsmidte
Laget viser vandløbsmidten for alle stadfæstede vandløb for hele Danmark via Vandløbsreferencen. Læs mere om datasættet på KAMP's side.

Oplande (vandskel)
Laget viser de autoritative ID15 oplande udarbejdet af DCE ved Aarhus Universitet. Læs mere om datasættet på DEC's side.

Vandplaner basisanalyse (Vandløb)
Viser den samlede økologiske tilstand, eller det samlede økologiske potentiale for vandløb. Tilstanden i et givent vandområde dækker over tilstanden for flere kvalitetselementer. Det kvalitetsselement, der har den dårligste tilstand, er udslagsgivende for den samlede tilstand.
For uddybende viden om grundlaget for tilstanden for det enkelte vandløb henvises der til basisanalysen for vandplan 3 (Læs Rapport) og se data.

Kystbeskyttelse
Laget viser de registrerede kystbeskyttelsesanlæg i Danmark. De indtegnede konstruktioner ikke er dimensionstro. Dette skyldes at konstruktionerne ikke er indtegnet målsat, men ud fra luftfotos samt ud fra tilladelser givet fra Kystdirektoratet.

Læs mere om datasættet DEC's hjemmeside.

Kronisk erosion
Viser den kroniske erosion, som er den tilbagerykning af kysten, som er forårsaget af de daglige bølgepåvirkninger på kysten over et år

Akut erosion
Viser den akutte erosion, som beskriver den akutte tilbagerykning af kysten, som opstår gennem bølgepåvirkning af en kyst under en ekstremhændelse/storm.

For både akut og kronisk erosion gælder at begge datasæt stammer fra Kystdirektoratets Kyst- og Erosionsatlas som Kystplanlæggeren også anvender data fra.

Strømningsveje
Viser på baggrund af datasættet DHM/Flow, hvilken vej vand vil løbe igennem landskabet ved ekstrem regn. Sammenholdes strømningsveje med påvirkningslaget ”bluespot” kan man se hvor vandet løbet til og fra en given lavning i terræn.

Bemærk at strømningsveje først vises i kortet ved zoom ind på et givent område. Læs mere om datasættet på Geo-infos hjemmeside. 

Screening af bygninger udsat for højtstående grundvand
Viser i fjernt zoom områder med bygninger udsat ift. højtstående grundvand.
Ved tættere zoom angives de bygninger direkte i kortet, der har mindre end 1 m til grundvandet som beregnet for referenceperioden 1990-2019.

Udpegningen er baseret på HIP-data i opløsningen 10x10 m grid. Læs mere på Geo-infos hjemmeside.

Laget viser alene bygninger inden for offentligt kollektivt overfladekloakerede områder. Laget kan anvendes som en indledende screening, baseret på nationale data, for hvor der efter nærmere undersøgelser kan overvejes at arbejde videre med kollektive grundvandsløsninger.

Der kan være væsentlige afvigelser mellem lokale forhold og nationale data, såvel som store naturlige udsving i grundvandsstanden. Lokale omfangsdræn er ikke centralt registreret, og således ikke indeholdt i de nationale datasæt.

Beskyttet naturtyper (NBL §3)
Viser registrerede naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Læs mere om datasættet Geodata-info hjemmesiden.. 

Beskyttet vandløb (NBL §3)
Laget viser vandløb registeret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3.

Vandløbene afviger fra øvrige beskyttede naturtyper ved at være udpeget som beskyttet. Læs mere om datasættet på Geodata-info hjemmesiden.

NATURA 2000 – Habitatområder
Er et af to datasæt der samlet benævnes Natura 2000 områder.
Dækker over arealer udpeget efter habitatdirektivet fra 1992, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for naturtyper, dyr og planter i EU. For Natura 2000 områder gælder: at der i området sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for forskellige naturtyper og arter som området er udpeget for.
at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne, at der gøres an aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Læs mere i Natura 2000-planerne. Læs mere om datasættet på Geodata-info hjemmesiden. 

NATURA 2000 – Fuglebeskyttelse
Er et af to datasæt der samlet benævnes Natura 2000 områder.
Dækker over arealer udpeget efter EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv.
Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter, der enten er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder - eller som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre. Især mange vandfugle er beskyttet, og derfor ligger mange fuglebeskyttelsesområder på havet, tæt på kysten eller i strandenge. Læs mere i Natura 2000-planerne på Miljøstyrelsens hjemmeside og om datasættet på Geodata-info hjemmesiden.

HNV (områder med høj naturværdi)
Laget præsenterer en High Nature Value (HNV) indikator for Danmark, der udpeger de landbrugsarealer, der indeholder de største biodiversitetsværdier.

HNV indikatoren er udviklet af DCE v. Aarhus Universitet for Landbrugsstyrelsen. Læs mere om datasættet på Geodata-info hjemmesiden. 

Fredede bygninger
Laget viser fredede bygninger fra Slots- og Kulturstyrelsens register over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger i Danmark. For yderligere kortdata vedr. fredede bygnigner og bevaringsværdige bygnigner henvises til Slots- og Kulturarvsstyrelsens register.

Læs mere om datasættet på Geodata-infos hjemmeside

Fredede områder
Laget viser arealer eller lokaliteter, som er fredet ved gennemførelse af en fredningssag efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6 (eller ældre naturfredningslove), samt i visse tilfælde fredninger af ældre dato. For hvert datalag kan der klikkes på laget, og herved finde henvisning til det relevante fredningsdokument. Læs mere om datasættet Geodata-infos hjemmeside.

Fredede områder, forslag
Laget viser arealer hvor der er udarbejdet forslag til fredning
For hvert datalag kan der klikkes på laget, og herved finde henvisning til det relevante fredningsdokument. Læs mere om datasættet Geodata-infos hjemmeside. 

Bekendtgørelsesfredninger
Laget viser arealer hvor der findes bekendtgørelsesfredninger.
Bekendtgørelsesfredninger er fredet ved bekendtgørelse udstedt af den minister, der på det givne tidspunkt var ansvarlig for naturfrednings-/naturbeskyttelsesområdet.

For hvert datalag kan der klikkes på laget, og herved finde henvisning til det relevante fredningsdokument. Læs mere om datasættet Geodata-infos hjemmeside. 

Jordforurening, V1
Laget viser arealer som af regionerne er indberettet til Geodatastyrelsen og Miljøstyrelsen som kortlagt på vidensniveau 1 (”V1”).

Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Link til metadata.

Jordforurening, V2
Laget viser arealer som af regionerne er indberettet til Geodatastyrelsen og Miljøstyrelsen som kortlagt på vidensniveau 2 (”V2”).

Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Link til metadata. 

Nuancering af V2
Viser en yderligere nuancering af kortlægning på V2, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål

I forbindelse med en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 2 af et areal, der anvendes til bolig, skal regionsrådet ud fra den foreliggende viden nuancere kortlægningen på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål, som:

• F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig,
• F1: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til boligformål, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves, eller
• F2: Forureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, eller der foreligger ikke viden nok til at nuancere kortlægningen. Link til metadata. 

Jordartskort
Laget viser en landsdækkende klassificering og udbredelse af jordarter (fortrinsvis glaciale og postglaciale sedimenter) i landoverfladen af Danmark. Kortet har i visse områder en usikkerhed over 200m og kan derfor alene anvendes til en indikation på forholdende i overfladen.
For mere detaljerede, dog ikke landsdækkende, data henvises til 1:25.000 kortlægningen og den tilhørende afrapportering fra GEUS. Link til metadata.

Lavbundsjorde (også benævnt Tekstur2014)
Datasættet er et statistisk kort baseret på jordbundsanalyser, hydrologi og højdekurver. Kortet omfatter hele Danmark inklusiv skovarealer. Datasættet er er udarbejdet af DCE Aarhus Universitet.
Da Tekstur2014-kortet er et statistisk kort, kan der være tilfælde, hvor kortet ikke er retvisende. Der kan således findes projektrelevante jorder med mindst 6 % OC(organisk kulstof) uden for Tekstur2014-kortet. På arealer med jorder, hvor kortgrundlaget viser sig åbenlyst misvisende, som typisk konstateres ved besigtigelse i marken, og ikke ser ud til at bestå af tilstrækkeligt høje mængder af organisk jord, bør man ikke gå videre i projektplanlægningen ift. evt. projekter efter lavbundsordningen for dette område. Generelt gælder, at de fleste tørvearealer findes i Nord-/Vestjylland med en aftagende gradient hen over Fyn og Sjælland, mens der på Bornholm ikke er registreret tørvejorder med mindst 12 % OC. Link til metadata. 

Lokalplaner – PlanDK
Laget præsenterer alle vedtaget og forslag til lokalplaner. Kommuner er forpligtet til at indberette lokalplaner til Plandata.dk. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Link til metadata.

Kloakoplande – PlanDK
Laget præsenterer alle vedtaget og forslag til kloakoplande angivet i kommunernes spildevandsplaner. Spildevandsplaner anvendes i NOVANA , Vandplaner - herunder i kommunale handleplaner. Miljøministeriet er ressort for spildevandsplanlægning, mens kommunerne er administrativ myndighed. Datasættet ”Kloakoplande” angiver, hvilken kloakeringsstatus ejendommene iht. kommunens planer har og hvilken kloakeringsstatus de planlægges at få i fremtiden. Kloakoplande følger typisk matrikelskel, men ikke altid, så et matrikelnummer kan delvist være beliggende i/udenfor et kloakopland. Link til metadata.

Kommuneplanrammer – PlanDK
Laget præsenterer alle vedtaget og forslag til kommuneplanrammer i kommuneplanen. Kommuneplanen skal efter planloven indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Link til metadata.

Kommuneplantillæg - PlanDK
Laget præsenterer alle vedtaget og forslag til kommuneplantillæg i kommuneplanen. Kommunen kan foretage ændringer i en vedtaget kommuneplan via et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes eller del af kommunens udvikling, både i byerne og i det åbne land. Link til metadata. 

Kommuneplan, oversvømmelse og erosion – PlanDK
Laget præsenterer udpegede områder jf. Planloven § 11a, 18: ”udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder". Link til metadata.

Kommunegrænser
Viser de adminsitrative grænser mellem landets 98 kommuner hentet fra Danmarks Administrative Geografiske Inddeling. Link til metadata.

Højdekurver
Viser terrænet højde som kurver/linjer med præcis 2,5 m mellem hver linje. Link til metadata.

Jordstykker (matrikler)
Viser matrikelskel og optaget vej. For yderligere detailjer ift. matrikeldata og ejendomsregistrering henvises til metadata samt klimatilpasning KAMP kortvisning.

Høje målebordsblade
Arealdatasættet Høje målebordsblade er historiske, topografiske kort i målforhold 1:20000 fra perioden 1862 – 1899.
Arealdatasættet kan i klimatilpasningssammenhæng være særligt relevant ift. at få et indblik i frit vandspejl, moser og vådområder samt vandløb som det så ud i et historisk perspektiv ift. i dag. Link til metadata.

Lave målebordsblade
Arealdatasættet Lave målebordsblade er historiske, topografiske kort i målforhold 1:20000 fra perioden 1901 – 1971.
Arealdatasættet kan i klimatilpasningssammenhæng være særligt relevant ift. at få et indblik i frit vandspejl, moser og vådområder samt vandløb som det så ud i historisk perspektiv ift. i dag. Link til metadata. 

Beregningen giver et let tilgængeligt, relativt mål for de økonomiske værdier, der er i spil ved en bestemt påvirkning fra hav, vandløb eller nedbør. Estimatet kan bruges, hvis man i en simulering ønsker at kunne foretage en hurtig sammenligning af forskellige hændelser i et område, for eksempel virkningen af en havstigning på henholdsvis 1,6, 1,8, og 2,0 meter.

Estimatet kan også bruges, hvis man på en nem måde vil sammenligne virkningen af, at den samme hændelse indtræffer i to forskellige områder, for eksempel hvis man påtænker en indsats.

Estimatet må derimod ikke bruges eller forstås som et tal, der angiver de faktiske økonomiske skader som en f.eks. havvandsstigning på et givent tidspunkt vil give. I en sådan konkret situation vil omfanget af skader være afhængig af en række forhold som beregningen ikke kan forudsige.

Det gælder eksempelvis, hvordan den enkelte bygning er konstrueret, om den er sikret mod vand, om ejer eller andre har haft tid til at foretage afværgeforanstaltninger og mange andre forhold. Det er heller ikke muligt at estimere værdien af beskadiget indbo og andet løsøre i bygningen.

Beregningen medtager heller ikke værdien af bygninger som ikke ejendomsvurderes. Dette gælder fx for mange kolonihaveområder, hvor bygningerne skønnes at have en relativt lille beskatningsværdi.

Er der behov for et egentlig skøn over forventelige skader på bygninger, indbo mv., ved en bestemt type stormflod, vil der være behov for at inddrage og beregne yderligere, på konkrete og mere detaljerede oplysninger fra det pågældende område.
Beregningsmetode og datakilder

Estimeringen af de berørte bygningers værdi er baseret på den seneste offentlige ejendomsvurdering, som findes i Skattemyndighedens Vurderingsregister, VUR.

Værdien af bygningerne på en ejendom fremgår ikke direkte af ejendomsvurderingen. Beregningen anvender derfor, som et tilnærmet beløb, den såkaldte forskelsværdi, dvs. forskellen mellem ejendomsværdi og grundværdi.

Hvis der på ejendommen er flere bygninger, som ikke alle sammen berøres af den pågældende oversvømmelse, fordeles ejendommens samlede bygningsværdi på hver af bygningerne ud fra bygningens samlede areal.

Oplysningerne om hvilke bygninger, der ligger i det berørte område stammer fra GeoDanmark, som dels viser hver bygnings placering og udstrækning i kortet, dels indeholder et link til Bygnings- og Boligregistret, BBR.

Fra BBR henter beregningen oplysninger om bygningens anvendelse og areal. Småbygninger så som garager, carporte, skure og udhuse medtages ikke i værdiestimatet.

Bygninger som rummer ejerlejligheder indgår heller ikke i den nuværende beregning. Den estimerede værdi af denne særlige ejendomstype vil evt. blive medtaget senere, i en opdateret version.