Forarbejdet til Klimatilpasningsplan 1
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og Frie Grønne blev i 2020 enige om, at udfordringerne med klimaforandringerne skal håndteres, og at regeringen derfor ville igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan. Sideløbende blev der igangsat et forarbejde med fire konkrete initiativer og to rapporter som du kan læse mere om her
Fast-track om højtstående grundvand
Som led i den kommende nationale klimatilpasningsplan skal igangsættes et fast track om højtstående grundvand. KL og DANVA har i 2019 udsendt et fælles oplæg til national indsats imod højtstående grundvand. De efterlyser sammenhængende lovgivning, model for betaling og yderligere teknisk dokumentation. KL og DANVA foreslår blandt andet at indrette reglerne, så der er en aktør, der har mulighed for at koordinere fælles indsatser i afgrænsede områder for at sænke højtstående grundvand.
Der har siden januar 2020 været en arbejdsgruppe med deltagelse af MFVM, KEFM, KL og DANVA om udfordringerne med højtstående grundvand. KL og DANVA har i den forbindelse igangsat et arbejde med samfundsøkonomiske beregninger af fire kommunecases, som kan indgå i det videre arbejde.
Fast track til afklaring af mulige modeller for en kollektiv ordning for sænkning af højtstående grundvand i byområder.
Afklaringen skal bl.a. omfatte:
- Hvordan afgrænses et område med højtstående grundvand
- Tilgængelige data og fremtidigt databehov
- Fordeling af udgifter for sænkning af højtstående grundvand
- Afdækning af samfundsøkonomi ved forskellige modeller
- Afklaring af om andre aktører end forsyningerne kan være relevante til håndtering af opgaven
- Konkretisering af behovet for ny regulering
Der skal så vidt muligt gives forslag til modeller, der håndterer de væsentligste årsager til højtstående grundvand i byområder (øget nedbør, stigende havspejl, stop af vandindvinding og tætning af rør).
Organisering
Projektet gennemføres som et fast-track i den nationale klimatilpasningsplan af MFVM, KEFM, KL og DANVA i samarbejde med fx fire kommuner, der har erfaring med håndtering af højtstående grundvand. Derudover kan inviteres andre interessenter fx Dansk Miljøteknologi og/eller DI for at kunne belyse, om der er andre mulige aktører end selskaberne.
Tidsplan
Projektet gennemføres i 4. kvartal 2020 og i 1.-2. kvartal 2021.
Læs mere her: Afrapportering af fast track projekt om højstående grundvand.
Skader i forbindelse med højtstående grundvand
Højtstående grundvand kan have en række negative konsekvenser for bygninger, veje og infrastruktur. Stigende grundvand kan medføre, at bygninger opført til at stå på tør grund er i risiko for påvirkning af vand på væskeform nedefra. Eksempelvis kan der ved bygninger som står på et geologisk mere flydende underlag, opstå risiko for sætningsskader, hvis underlagets stabilitet ændres – eller skylles væk ved at der føres materiale væk via utætte kloakrør.
I forbindelse med arbejdet med den nye nationale klimatilpasningsplan er der blevet udarbejdet et nyt notat af Niras for Miljøministeriet. I notatet præsenteres metoder for hvordan man kan estimere skaderne på bygninger, veje og jernbaner forsaget af højtstående grundvand, samt hvordan man kan opgøre omkostningerne til genopretning efter skaderne over tid.
I første del af notatet præsenteres skadesbilledet forårsaget af højtstående grundvand for bygninger anvendt til beboelse, veje og jernbaner. Dette for at afdække hvilke bygningskarakteristika der generelt set vurderes at have betydning for hvor skadet bygninger bliver ved højtstående grundvand, samt hvad der primært er bestemmende for vejes og jernbaners sårbarhed overfor højtstående grundvand.
I anden del af notatet er retningen for en generel metode til bestemmelse af skadesomkostningerne ved højtstående grundvand skitseret. Metoden er baseret på en litteratursøgning og -gennemgang og indeholder forslag til, i hvilken retning metoden med fordel kan videreudvikles. Disse forslag er suppleret af overvejelser og betragtninger i forhold til estimering af skadesomkostninger, hvor en stigning i grundvand er af mere permanent karakter, hvilket fører til at bygninger, vejkasser og jernbaneopbygninger mere permanent er opfugtede.
Rapporten fremligger ikke en færdigudviklet metode til beregning af skadesomkostningerne, men er et skridt på vejen til bedre beregning af de økonomiske skader relateret til højtstående grundvand.
En model for en sammenhængende, ydre stormflodsbeskyttelse af København
Klimaforandringerne medfører øget risiko for stormflodshændelser, der potentielt kan lukke og beskadige vitale infrastrukturanlæg i hovedstaden. Allerede i dag er en række vitale infrastrukturanlæg ikke i tilstrækkelig grad beskyttet mod stormflod. Væsentligst er der tale om Metroen, Øresundstunnelen, landanlæggene til Øresundsbroen, Københavns Lufthavn og den lavtliggende banegrav ved Københavns Hovedbanegård. Kommer disse infrastrukturanlæg under vand i kortere eller længere perioder vil det have samfundsøkonomiske omkostninger for mange milliarder kroner.
Fraværet af en sammenhængende og centralt koordineret model for stormflodsbeskyttelse indebærer en risiko for individuelle løsninger, hvor store aktører suboptimerer ved hver især at udføre bekostelig beskyttelse af egne anlæg. Individuel beskyttelse af anlæg er både dårligere og dyrere sammenlignet med samlede løsninger, der dækker et større geografisk område, som går på tværs af administrative og ejermæssige grænser. Samfundsøkonomisk er der behov for en model for en sammenhængende stormflodsbeskyttelse af København.
Infrastrukturejere som Metroselskabet og Sund & Bælt arbejder systematisk med at beskytte deres anlæg, bl.a. med etablering af diger på Amager. Beskyttelsen af store infrastrukturanlæg er dog afhængig af den øvrige stormflodsbeskyttelse af byen. Det gælder særligt i forhold til en sammenhængende, ydre beskyttelse af København mod stormflod. Aktuelt planlægges der ligeledes meget store anlægsprojekter (Lynetteholm mv.), som på sigt vil kunne indgå som væsentlige elementer i en stormflodsbeskyttelse af København.
Transportministeriet har gennemført et pilotprojekt om en stormflodsmodel for København som er videreført i en forundersøgelse af en samlet stormflodsplan for København.
Forundersøgelsen vil indeholde en række delundersøgelser:
- Analyse af sikringsniveauer omkring København.
- Undersøgelse af teknik, miljø og anlægsøkonomi.
- Samfundsøkonomisk analyse af gevinster og omkostninger.
- Analyse af finansiering (herunder bidragsfordelingsmodel), organisering og myndighedsbehandling.
Forundersøgelsens budget er samlet på 10 mio. kr. Halvdelen forventes finansieret af de store infrastrukturselskaber, mens København, Tårnby og Hvidovre Kommune forventes at finansiere den anden halvdel. Dragør Kommune inviteres ligeledes med i forundersøgelsen.
Forundersøgelsen organiseres med en styregruppe, en koordinationsgruppe og arbejdsgrupper for delundersøgelserne. Der udarbejdes et kommissorium for forundersøgelsen samt arbejdsprogrammer for delundersøgelserne med input fra de deltagende aktører.
Forundersøgelsen gennemføres, når alle parter har tilsluttet sig forundersøgelsen, forventeligt fra efteråret 2022 til 2024, hvorefter resultaterne forelægges regeringen og kommunerne med henblik på politisk stillingtagen. Herefter skal der givetvis gennemføres miljøkonsekvensvurdering mv.”
Læs mere om hvor høj vandstanden kan blive langs kysterne i Københavnsområdet.
Hos Sund & Bælt kan du læse mere om Forundersøgelsen af stormflodssikring af København
Rapport om samfundsøkonomiske konsekvenser af oversvømmelser
Når der skal investeres i klimatilpasning kan det være en god ide at gennemføre en samfundsøkonomisk analyse. Disse analyser har til formål at behandle konsekvenserne af oversvømmelser og klimatilpasning og vurdere, hvad det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv kan betale sig når det kommer til klimatilpasningsinitiativer.
Tankegangen er her, at det kan betale sig at investere i at undgå omkostninger ved oversvømmelser op til et niveau, hvor en udvidelse af investeringerne i klimatilpasning vil have højere omkostninger end den økonomiske værdi af undgåede skader ved klimatilpasningen. Denne tankegang svarer til logikken i cost-benefit analyser, hvor omkostningerne ved en given indsats sammenlignes med dens fordele.
I forbindelse med arbejdet med med den nye nationale klimatilpasningsplan er der blevet udarbejdet en ny rapport af DTU for Miljøministeriet. I rapporten gennemgås de samfundsøkonomiske konsekvenser af oversvømmelser og investeringer i klimatilpasning. De Samfundsøkonomiske omkostninger i rapporten er baseret på en vurdering af eksisterende danske og internationale studier. Der undersøges blandt andet:
- Samfundsøkonomiske omkostninger ved klimaforandringer som følge af oversvømmelser fra stormflod, skybrud, vandløb og højtstående grundvand baseret på eksisterende studier.
- Omkostninger ved klimatilpasning til imødegåelse af oversvømmelsesomkostninger fra stormflod, skybrud, vandløb og højtstående grundvand baseret på eksisterende studier.
- Sammenlignelighed af studierne på basis af metoder og kritiske forudsætninger set ift. klimascenarier, oversvømmelsesberegninger og samfundsøkonomiske beregninger.
- Forskelle i enhedsomkostninger for skader ved oversvømmelser samt antagelser om hyppighed og intensitet af fremtidige oversvømmelseshændelser og betydninger heraf ift. overordnede konklusioner om samlede danske samfundsøkonomiske omkostninger ved oversvømmelser og investeringer i klimatilpasning.
- Mulighederne for at drage overordnede danske konklusioner baseret på foreliggende studier og simple opskaleringer af samfundsøkonomiske omkostninger ved oversvømmelser fra stormflod, skybrud, vandløb og grundvand og investeringer i klimatilpasning.
- Identifikation af områder, hvor vidensgrundlaget er spinkelt eller, hvor foreliggende resultater er forbundet med særlige usikkerheder. Forslag til hvordan der kan etableres et bedre vidensgrundlag.
Læs mere: Rapport om samfundsøkonomiske konsekvenser af oversvømmelser (dtu.dk)
Pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande
Pilotordningen om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande er ét af fire pilotprojekter, som miljøministeren i efteråret 2020 annoncerede, ville blive igangsat som led i arbejdet med den nationale klimatilpasningsplan. I foråret 2021, blev der nedsat en tværfaglig task force med repræsentanter fra Miljøministeriet til at understøtte pilotordningen. Pilotordningen blev gennemført i to faser og har forløbet indtil foråret 2023, hvor der blev afholdt en afsluttende workshop.
Kommuner, der allerede havde taget initiativ til at etablere et formaliseret samarbejde om helhedsplanlægning for oversvømmelser i et vandløbsopland kunne indtil 30. juni 2021 komme med en interessetilkendegivelse om deltagelse i ordningen. Ved fristens udløb var der indkommet tre interessetilkendegivelser, som alle opfyldte de opstillede kriterier.
Det har betydet, at kommunerne omkring Storå, Gudenåen og Kongeåen har deltaget i pilotordningen.
Fase 1 (2021):
I fase 1 blev der i efteråret 2021 gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en interviewrunde med kommuner i vandløbsoplandene omkring Gudenåen, Storå og Kongeåen. I januar 2022 blev gennemført en virtuel workshop med deltagelse af 9 kommuner fra de tre vandløbsoplande med fokus på organisering af helhedsplanlægning, udfordringer med regulering, dataanvendelse og muligheder for finansiering.
Fase 2 (2022):
I fase 2 har fokus været på gennemførelse af en række tekniske projekter, som Miljøstyrelsen har medfinansieret, ligesom der har været site-visits til vandløbsoplande.
Den afsluttende rapportering på pilotordningen er publiceret i august 2023. Rapporten:
- giver et oprids af de behov interessenterne har peget på vedrørende behovet for en helhedsorienteret tilgang og helhedsplanlægning på tværs af kommunegrænser,
- præsenterer kort den nuværende regulering, der kan være relevant i forhold til helhedsplanlægning,
- skitserer den nuværende målsætning og organisering i de tre vandløbsoplande i forbindelse med udarbejdelse af en helhedsplan,
- giver en opsamling på input fra interviewrunde og spørgeskemaundersøgelse med de tre vandløbsoplande,
- gennemgår kort indhold og resultater fra de gennemførte tekniske projekter, og
- giver en generel opsummering på pilotordningen.
Rapporten og dets bilag kan læses herunder:
Slutrapport om pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande
Bilag 2 - Mulighedskatalog til kommende helhedsplan for Kongeåen
Bilag 3 - Kongeåen sandsynlighedskort, værdikort og risikokort
Bilag 4 - Sætningsanalyse i oplandet til Storå
Bilag 5 - Helhedsplan Storå
Pilotprojekt om forudsigelse af oversvømmelse i Vejle
DMI har med afsæt i regeringens arbejde med en national klimatilpasningsplan igangsat et pilotprojekt for at øge viden om oversvømmelser i Danmark ved at indsamle og kortlægge eksisterende data om oversvømmelser i Vejle Å/ Grejs Å, Vejle by og ved Vejle Fjord. Formålet med projektet er at afsøge mulighederne for at arbejde videre med udvikling af et nationalt varslingssystem for oversvømmelser. Varsling af oversvømmeler vil gøre beredskabet og samfundet som helhed mere robust over for oversvømmelser, så samfundsøkonomiske tab og gener for borgere minimeres.
På grund af klimaforandringer kan Danmark forvente hyppigere tilfælde af ekstremt vejr, herunder kraftigere og hyppigere skybrud og flere perioder med længerevarende kraftig nedbør. Det betyder stadig større udfordringer med oversvømmelser. Her kan prognoser og rettidig varsling spille en vigtig rolle, således at borgere, beredskaber, forsyninger, erhverv og kommuner er forberedt og klædt på til at håndtere de ekstreme oversvømmelseshændelser.
Vejle er en kritisk case, idet byen er særligt udsat for oversvømmelser fra flere sider. Pilotprojektet foregår i samarbejde med Vejle kommune, Miljøstyrelsen, de kommunale myndigheder og forsyninger i Vejle, WaterITech samt Aalborg Universitet. Projektet tester nedbørs- og hydrologiske modeller til bedre at kunne forudsige oversvømmelseshændelser i fremtiden med henblik på at danne grundlaget for det videre arbejde med udvikling af varsling af oversvømmelser.
Status og videre proces
I projektet udvikles en detaljeret hydrologisk model, og der udarbejdes en analyse, der sammenligner målinger og modeldata, som har vist, at modellen kan gengive historiske oversvømmelser. Det gør modellen velegnet til fremtidige undersøgelser, der kan danne det nødvendig fundament for landsdækkende varsling af oversvømmelser.
DMI vil fremadrettet i 2021 undersøge præcisionen af modelberegningerne, der kan understøtte rettidig og pålidelig varsling. Endelig vil der ultimo 2021 ske en afrapportering af den opnåede viden , og DMI vil herefter fortsætte arbejdet for at udvikle et grundlag for et landsdækkende operativt varslingssystem for oversvømmelser, som et flertal af lande i Europa allerede har etableret.
DMI, Vejle kommune, Danmarks Miljøportal og MST forbereder en ansøgning til Innovationsfonden til videreudvikling og etablering af varslingssystemet. Pilotprojektet og behovet og udvikling af et landsdækkende operativt varslingssystem for oversvømmelse vil derudover indgå i anden fase for udvikling af løsningsmuligheder.
Læs DMI's rapport: Vejle Pilot Project Hydrological Modelling (PDF - Engelsk)