Om HIP

HIP er udviklet under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 for at give samlet adgang til frie offentlige hydrologiske data og landsdækkende modelberegninger af vandets kredsløb og hvordan det påvirkes af klimaændringer.

HIP-data kan ses på portalen hipdata.dk, der vedligeholdes af Klimadatastyrelsen.

Sammenhængende data om vandets kredsløb og klimaændringernes betydning for vandkredsløbet

Alt vand indgår i et konstant kredsløb, der påvirkes af ændringer i klima, vandforbrug og aktiviteter til vandregulering og klimatilpasning. Når der sker ændringer ét sted i vandets kredsløb, så påvirkes også andre dele af vandkredsløbet. Årsnedbøren er steget næsten 20 % over de sidste 100 år, og det forventes, at den vil stige yderligere. Det giver flere problemer med højtstående grundvand og påvirker hele vandets kredsløb. Derfor er der brug for samlet adgang til data om hele vandets kredsløb.

HIP er udviklet for at give samlet adgang til data om både vandløb, grundvand, jordens vandindhold og havvandsstanden. Formålet er give let adgang til databaseret information om vandets kredsløb med fokus på de terrænnære forhold for at understøtte tværgående dialog om udfordringer og helhedsorienterede løsninger til håndtering af vand. Data i HIP hentes online via API fra forskellige offentlige dataejere, så de kan ses samlet på en ensartet måde.

Hvad kan HIP bruges til?

I HIP kan man se, hvor dybt der er til grundvandet og hvor meget vand, der strømmer i de danske vandløb under normale og ekstreme klimaforhold, samt hvordan det forventes, at klimaændringerne påvirker dybden til grundvand og vandføringen i vandløb på længere sigt. Det ses fx hvor meget det terrænnære grundvandsspejl forventes at stige om vinteren i fremtiden, samt hvor det forventes at falde og lede til mere tørre forhold i fremtidens somre.

HIP-data inkluderer både tidsserier og statistiske data, der let kan sammenstilles for at beskrive en hændelse på en dag (eller periode) med for lidt eller for meget vand. Statistiske data findes både for nutiden (1990-2019) og fremtiden (2041-2070 og 2071-2100) så klimaændringernes betydning kan vurderes og anvendes til klimatilpasning. HIP inkluderer også data om havvandsstand, jordens vandindhold og tværprofildata for vandløb.

Herunder vises eksempler på centrale data i HIP.

Dybden til grundvand


I HIP kan man se målinger og modelberegninger sammen på kort for en valgt dag, eller det kan vælges at se en række statistiske beregninger som fx sandsynligheden for, at dybden til grundvandet er mindre end 1 meter eller den gennemsnitlige dybde i februar, hvor grundvandet typisk står højt.

Den tidslige variation i dybden til grundvand kan også ses i grafer, der viser, hvad dybden til grundvand normalt er, og hvornår grundvandsstanden står højere eller lavere end normalt. Information om, hvorvidt dybden er højere end normalt giver viden, der kan bruges til at vurdere, om man bør reagere på en given situation.

Blå farver på kort og i grafer betyder, at grundvandet står tæt på terræn.

Dybden til grundvandet i fremtiden


I HIP’s fremtidsfane kan man se, hvor og hvor meget klimaændringerne forventes at påvirke dybden til grundvandet eller vandføringen i vandløb i fremtiden. I HIP betyder de blå farver, at grundvandsspejlet forventes at stige. De beregnede effekter af klimaændringerne vises også i grafer, hvilket gør det lettere at se klimaændringernes betydning for de forskellige årstider.

Vandføring i vandløb i fremtiden


Der findes tilsvarende modelberegninger for vandføring på kort og i grafer for vandløbsberegningspunkter i HIP. Stigende vandføring på grund af klimaændringer vises ligeledes med blå farveskala.

Vandløbsdata i HIP


Udover modelberegninger for vandføring ca. hver 500 meter i vandløb, samt målinger af vandstande og vandføring, der er foretaget af kommuner og Miljøstyrelsen, så er der adgang til tværprofildata for vandløb i HIP. Tværprofildata har afgørende betydning for vandløbenes vandføringsevne og er nødvendige for at modellere vandstande og kortlægge risiko for vandløbsoversvømmelser.

Hvor kommer HIP-data fra?

HIP-modelberegningerne er udviklet af GEUS og baseret på videnskabeligt baserede peer-reviewed metoder, der inkluderer landsdækkende hydrologisk modellering og maskinlæring. Samlet er der ca. 5 terrabytes modelberegnede HIP-data tilgængelige i HIP.

Målingerne, der vises i HIP, ejes af mange forskellige myndigheder og vandforsyninger. Målingerne hentes online fra Danmarks Miljøportal, DMI, GEUS og SDFI, der har udviklet webservices til distribution af hydrologiske data, der er gjort tilgængelige af kommuner, vandforsyninger, regioner og staten.

Det gør det muligt at vise de landsdækkende modelberegninger af dybden til grundvand, vandføring i vandløb og jordens vandindhold sammen med hydrologiske målinger som fx vandstande i vandløb, grundvand og havvand.

Hvordan får jeg adgang til HIP-data?

Du kan se HIP-data for hele landet på https://hipdata.dk. De landsdækkende modelberegninger i HIP er udviklet til brug for screening, men samtlige HIP-data inkl. modelberegnede randbetingelser kan også downloades til brug for videreudvikling af lokale modeller, der kan anvendes til detailplanlægning.  HIP-data kan også hentes ind i dit eget GIS- eller andet it-værktøj med brug af de åbne HIP webservices.

Se HIP-data på Hydrologisk Informations- og Prognosesystems hjemmeside og skriv til hip@sdfi.dk, hvis du har spørgsmål.