Den våde natur

I Danmark kan vandløbene overordnet opdeles ud fra deres hydrologiske regime, som bl.a. afhænger af, om vandløbene ligger vest eller øst for israndslinjen. Det forventes, at vandløbene øst for israndslinjen bliver påvirket mest af de forventede ændringer i nedbør (i form af ændret vandføring samt ændret omfang af erosion og, sedimenttransport) og ændringer i temperatur, som følger af klimaforandringerne. Vest for israndslinjen er vandløbene primært født af grundvand og har derfor en forholdsvis stabil vandføring, og vandløbene her har desuden overvejende sandet bund. Øst for israndslinjen er vandføringen mere afhængig af den direkte afstrømning i forbindelse med nedbørshændelser, da kun en mindre andel af vandløbene er grundvandsfødte. I vandløbene øst for israndslinjen er bundforholdene i højere grad end i vest præget af sten og grus. Herunder er der – hvor ikke andet er nævnt – taget udgangspunkt i de forventede ændringer som klimaforandringerne medfører for vandløb øst for israndslinjen. De samme forhold, men i mindre grad, vil kunne gøre sig gældende i vandløbene vest for israndslinjen.

Den forventede øgede årsnedbør vil medføre, at både afstrømningen og grundvandsdannelsen øges, hvilket ses ved en stigning i medianminimumsvandføringen i vandløbene. Forventede ekstreme fluktuationer i nedbør vil medføre både stærkt reduceret vandføring og ultimativt udtørring i sensommer- og efterårsmånederne, ligesom hyppigheden af ekstremt høje vandføringer forventes at stige. Begge forhold har en negativ effekt på tilstanden i vandløbene.

Tilstanden for de biologiske kvalitetselementer planter, smådyr og fisk forventes – til en vis grænse ­– at forbedres i takt med en øget vandføring, da livsbetingelserne for de arter, som indikerer god tilstand i vandløbet, begunstiges herved. Dog vil den øgede hyppighed af ekstremafstrømningerne forværre tilstanden, da økosystemet i dets helhed forstyrres så pludseligt, at planter, smådyr og fisk har vanskeligt ved at tilpasse sig.

Tilstanden for alger forventes både i østlige og vestlige vandløb at påvirkes negativt af klimaændringerne, da en øget udvaskning af fosfor i forbindelse med nedbørshændelserne forventeligt vil forringe livsbetingelserne for de arter, som indikerer god tilstand i vandløbet.

Hyppigheden og størrelsen af de ekstreme afstrømninger forventes at påvirke erosions- og sedimentationsprocesser i vandløbene. En øget tilførsel af sand, silt og humuspartikler fra dyrkede marker kan begrave gruspartier i vandløbene og således medføre habitatforringelse for fisk og smådyr. Den forventede forhøjede afstrømning kan desuden øge udvaskning af næringsstoffer, pesticider og andre miljøfarlige forurenende stoffer og derigennem påvirke sammensætningen af de biologiske samfund i vandløbene.

Både øgede temperatursvingninger over året og større udsving i temperaturen over døgnet vil påvirke dyre- og planteliv negativt. Forhøjede temperaturer vil kunne forekomme om sommeren især i små vandløb, der er totalt eksponerede for solindstråling. Dette kan medføre, at visse plante- og dyrearter presses ud over deres øvre temperaturgrænse og således får dårligere livsvilkår. Temperaturstigninger medvirker derudover til reduceret iltkoncentration i vandløbsvandet, hvilket kan føre til ”ilt-stress” for mange vandløbsdyr. Effekten forstærkes i sensommer- og efterårsmånederne ved stærkt reduceret vandføringer, som medfører lav geniltning. Modsat vil geniltningen og positive effekter heraf øges ved høje vandføringer og vandhastigheder, hvilket ligeledes kan forventes som følge af den forventede øgede årsnedbør.

Som et led i vandområdeplanerne fastlægges hver 6. år et indsatsprogram, der skal sikre, at miljømålet opnås i de målsatte vandområder. En del af indsatsprogrammet består af fysiske vandløbsindsatser, disse er fastlagt med udgangspunkt i DCE's opdaterede virkemiddelkatalog. I kataloget er det vurderet, hvorvidt virkemidlerne kan indgå som en del af den danske klimatilpasningsindsats i vandløb. I det omfang det har været muligt, er dette sket på baggrund af en vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til ekstreme regnhændelser, udtørring i nedbørsfattige perioder og eventuelle temperaturpåvirkninger samt i forhold til deres effekt på eventuel tilbageholdelse eller frigivelse af klimagasser. 

De fastlagte vandløbsrestaureringsindsatser forventes at medvirke til at afbøde de negative effekter som følger af mere nedbør og tørke. Virkemidler som f.eks. udlægning af groft materiale, genslyngning og etablering af ådale øger vandløbets ruhed og således modstand mod vandets afstrømning, hvilket kan bidrage til tilbageholdelsen af vand og dermed mindske de ekstremhændelser, der beskrives ovenfor. Et genslynget/mere naturligt vandløb forventes også at have en mere naturlig respons i forhold til temperaturændringer og iltforhold i vandløbet sammenlignet med det tilsvarende kanaliserede vandløb.

Etablering af træer langs vandløb forbedrer vilkårene for vandløbsfaunaen ved at reducere maksimumtemperaturen i vandløbet om sommeren og bidrager til brinkstabilitet og tilbageholdelse af sediment og dermed næringsstoffer, pesticider og andre miljøfarlige forurenende stoffer. Flere indsatser forventes endvidere at have en positiv effekt på tilbageholdelsen af kvælstof og reduktion af lattergasemission. Dette gælder bl.a. restaurering af ådale og genslyngning.

Den samlede vandløbsindsats understøtter således arbejdet med en samlet klimatilpasning for Danmark, hvor vandløbenes naturlige evne til håndtering og opmagasinering af vand udnyttes.

De konsekvenser ved klimaforandringer, der primært forventes at have betydning for søerne, er øget afstrømning af næringsstoffer fra land grundet øget nedbør og øgede temperaturer.

En øget lufttemperatur resulterer i en øget vandtemperatur. Forøgede vandtemperaturer kan påvirke ligevægten af biologiske processer, herunder omsætningen af organisk materiale, og øge hastigheden af kemiske processer og øge behovet for ilt. Den øgede temperatur kan også resultere i en mere stabil og længerevarende temperaturlagdeling i søerne samt et dybereliggende springlag, hvilket vil mindske mængden af ilt, som er tilgængelig i bundvandet, hvorved frigivelsen af bl.a. fosfor fra søbunden må forventes at stige.

Stigende vandtemperatur kan også påvirke fiskesammensætningen og størrelsen af fisk. Andelen af karpefisk som skalle og brasen øges, det samme gælder andelen af små individer, da stigende vandtemperaturer medfører en tidligere gydning, tidligere kønsmodenhed og kortere levetid. Når andelen af fisk, som spiser dyreplankton, øges, stiger prædationstrykket på dyreplankton. Mængden af dyreplankton falder, og samtidigt ændres dyreplankton i retning af mindre individer, hvorved græsningstrykket på planteplankton falder og mængden af planteplankton øges.

• Ændringerne må også forventes at favorisere blågrønalger.
• Undervandsvegetationen vil til en vis grad påvirkes positivt af en højere vandtemperatur, da længden af vækstsæsonen øges.
• På længere sigt vil klimaforandringer øge presset på de danske søer og gøre det sværere at opnå god økologisk tilstand.

Fremtidige klimaforandringer kan få vidtrækkende konsekvenser i kystnære marine økosystemer samt det åbne hav. Øget vandtemperatur vil påvirke ligevægten og hastigheden af kemiske og biologiske processer og føre til påvirkninger på både organisme- og økosystemniveau. Fx kan udbredelsen, hyppigheden og intensiteten af iltsvind stige i kystvandene, da opløseligheden af ilt i vandet falder, mens iltforbrug og lagdeling af vandmasserne stiger med stigende vandtemperaturer. Tilsvarende kan udbredelsen af forskellige organismer som eksempelvis ålegræs og forskellige arter af makroalger, bundfauna og fisk blive påvirket af ændringer i vandtemperatur, saltholdighed, iltsvind og fysisk eksponering, som følge af stigende vandtemperatur, øget afstrømning og ændringer i de dominerende vindforhold. Opvarmning af havet medvirker til at havvandet udvider sig og i takt med den smeltende is fra gletsjere og iskappen i Antarktis, vil der ses en stigning af havniveauet. Det forventes, at havniveauet i Europa, i gennemsnit vil stige med ca. 60 cm inden udgangen af dette århundrede.

Havet optager CO₂ og fungerer som en buffer for de stigende koncentrationer i atmosfæren. Øgede CO₂ koncentrationer vil påvirke en lang række havlevende organismer, da CO₂ opløses i havet og danner kulsyre, som forsurer havet. Organismer som danner kalkskal, muslinger, skaldyr og fisk vil påvirkes af det højere syreindhold i deres miljø.

Modelberegninger foretaget af GEUS viser, at stigende nedbørsmængder i vinterhalvåret vil bevirke øget grundvandsdannelse i vinterhalvåret, samtidig med, at udnyttelsesgraden om sommeren vil stige, som følge af stigende behov for vanding af afgrøder om sommeren. Som følge af dette vil der opstå nye udfordringer, som kan påvirke både den kemiske og kvantitative tilstand af grundvandsforekomster.

Grundvandets dybde spiller en afgørende rolle for, hvordan det påvirkes af klimaforandringerne, hvor særligt det overfladenære grundvand er mindre robust. Påvirkninger fra øget nedbør og tørke kan forventes for overfladevandet, grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, vandforsyningen samt den overordnede kvalitative og kvantitative grundvandstilstand.

Drikkevandsressourcen, som ofte er forbundet med de dybereliggende grundvandsforekomster, er som udgangspunkt forholdsvist klimarobust. Dog kan havvandsstigninger medføre saltvandsindtrængning i de dybereliggende grundvandsforekomster. Derfor vil især kystnære grundvandsforekomster være i risiko for saltvandsindtrængning på grund af havvandsstigninger. Denne effekt kan yderligere forstærkes ved en stigende udnyttelse på grund af perioder med tørke.