Klimaforandringer kan påvirke søers økologi
I Danmark er der 985 søer, som indgår i vandområdeplanerne for 2021-2027. Søerne inddeles i 16 forskellige søtyper baseret på alkalinitet, dybde, farvetal og salinitet. Søtypen forventes at have betydning for, hvordan en given sø påvirkes af klimaforandringer. Fælles for alle landets søer er, at klimaforandringer må forventes at gøre det sværere både at opnå og at opretholde en sø i god økologisk tilstand.
Øget afstrømning giver flere næringsstoffer
En øget mængde årsnedbør er en af de klimaforandringer, som forventes at have en påvirkning på de danske søer, da der med en øget nedbør må forventes en øget vandafstrømning til søerne, og derved øget næringsstoftilførsel. En øget mængde næring vil påvirke en lang række processer i søen. Flere tilgængelige næringsstoffer vil øge algevæksten og derved mindske vandets klarhed.
Øget temperatur forårsager iltsvind og fosforfrigørelse
Når lufttemperaturen stiger vil vandtemperaturen, primært overfladevandet, også stige. En stigende vandtemperatur påvirker alle søer, og der ses en generel øgning i forskel mellem overfladevandet og bundvandet. For både de dybe og de lavvandede søer, hvor der opstår enten temporære eller permanent lagdeling vil en temperaturstigning først og fremmest forventes at føre til hyppigere og længerevarende samt dannelse af et dybere liggende springlag. Dette kan medføre en forlænget periode med iltfrie forhold i bundvandet, som kan resultere i en øget frigivelse af fosfor fra sedimentet.
I de lavvandede søer vil de øgede lufttemperaturer primært medføre en stigning i vandtemperaturen i hele vandsøjlen, grundet hyppigere omrøring forårsaget af vind. En stigning i vandtemperaturen vil medføre en øget omsætningen af organisk materiale. En øget omsætningen af dødt organisk materiale på søbunden vil medvirke til frigivelse af de bundne næringspuljer, herunder fosfor. Omsætningen vil også forbruge ilt og kan derfor føre til et reduceret iltniveau i søen – som igen kan føre til en øget fosforfrigivelse fra søbunden.
Synergieffekter forskubber fødekæden
Effekterne af et både varmere og vådere klima vil påvirke fødekæderne i de danske søer.
Med flere tilgængelige næringsstoffer forventes en tidligere og større algeopblomstring, hvor varmen sammen med en øget mængde næring vil øge risikoen for en dominans af blågrønalger. I en klarvandet sø vil planteplankton, algerne, blive holdt nede af græssende dyreplankton. Dyreplankton reguleres af mængden af fredfisk som karpefisk, skalle og brasen, i de danske søer. Under varmere forhold vil andelen af karpefisk øges, da en øget vandtemperatur vil medføre en tidligere kønsmodning, tidligere gydning samt en kortere levetid, som vil skubbe fiskenes størrelse mod flere små individer. Når andelen af fisk, som spiser dyreplankton, øges, stiger prædationstrykket på dyreplankton og derved falder græsningstrykket på planteplankton. Særligt prædationstrykket på det store planteplankton, eksempelvis blågrønalger, vil falde.
Alt dette vil være med at skubbe søerne over i en uklar tilstand, domineret af alger, samt gøre det sværere at opnå en klarvandet tilstand i søer, som i forvejen er i en uklar tilstand.
Undervandsvegetationen vil til en vis grad kunne påvirkes positivt af en højere vandtemperatur, da længden af vækstsæsonen derved øges, det afhænger dog forsat af de ovennævnte forhold, da lyset ikke vil kunne trænge gennem vandsøjlen i en algedomineret sø.