Skov og fremtidens klima
De fleste træarter i de danske skove er sårbare over for klimaforandringerne og har lang produktionstid. Det betyder, at skovene allerede nu skal tilpasses fremtidens klima.
Træarterne reagerer forskelligt på klimaforandringerne
Træer har generelt høj tilpasningsevne, men evnen varierer fra art til art og afhænger af hvilken forandring, der er tale om. Generelt er nåletræerne de mest udsatte i Danmark.
Træarterne har gennem evolutionen udviklet specielle krav til voksestedets økologiske betingelser. Det gælder især klimatiske forhold, som temperatur og nedbør, men også vind og især storm kan have afgørende betydning for træers vækst og overlevelse.
Træer har generelt høj tilpasningsevne
Træer har som langlevende organismer grundlæggende en relativ høj generel tilpasningsevne til klimaændringer. Det enkelte træ skal kunne klare klimavariation og -ekstremer over hundreder af år. Ser man på de enkelte arter, så er der dog nogle, der udviser en relativ begrænset tilpasningsevne, mens andre er kendetegnet ved en stor genetisk variation og tilpasningsevne.
Træerne bliver mere følsomme over for skadevoldere
Forandrede klimatiske forhold vil desuden kunne påvirke ligevægten mellem træerne og deres skadevoldere. Hvis træer svækkes fysiologisk på grund af et ændret klima, vil de generelt være mindre modstandsdygtige over for skadevoldere.
Skadevolderne vil på grund af deres langt hurtigere generationsskifte i forhold til træerne være hurtigere i stand til at tilpasse sig klimaændringer. Stigende temperaturer vil også kunne bidrage til at øge formeringshastigheden hos visse skadedyr. Generelt vil træarter, der svækkes fysiologisk af klimaændringerne, være særligt udsatte for skadevoldere. Det er således især de klimafølsomme nåletræarter, som rødgran og sitkagran, der må anses for specielt udsatte.
Nedenstående tabel fra bogen Danmarks nye Skove viser, hvordan de mest almindelige danske træarter forventes at håndtere klimaforandringer. Klik på tabellen for at gøre den større.
Blandingsskov og naturnær skovdrift er de vigtigste tilpasningsmuligheder
Skovplanlægning har lange tidshorisonter. Når klimaet ikke kan forudsiges præcist, må man fokusere på at etablere skovøkosystemer med høj tilpasningsevne. Der er en række muligheder for at opnå dette.
Vore træarter har forskellige økologiske krav og besidder ulige evner til at tilpasse sig de forventede klimaændringer.
Naturnær skovdrift er også klimatilpasset skovdrift
De skovdyrkningstiltag der bedst muligt sikrer skoven mod klimaændringer, er i stor udstrækning identiske med principperne for den såkaldte "naturnære skovdrift".
Naturnær skovdrift sigter blandt andet imod:
- at opretholde et permanent skovklima ved at undlade renafdrifter, det vil sige at undlade at fælde store områder på én gang. Dermed kan skoven gøres mere stabil.
- at etablere lokalt tilpasset blandingsskov for at skabe stabilitet og spredning af risiko.
- at foretage hyppige og svage hugster for at gøre skoven mere stormstabil.
- at fremme ligevægt mellem skovens organismer, herunder skadevoldere, for at sikre biologisk mangfoldighed. Samtidig undgå anvendelse af sprøjtemidler.
Det nationale skovprogram fra 2018 har som mål at fortsætte med at omstille til en mere naturnær skovdrift. På den baggrund er Naturstyrelsens skove under omlægning til naturnær skovdrift. For de private skove er omstillingen frivillig, og i skovprogrammet anbefales en langvarig overgangsfase.
Skovloven understøtter naturnær skovdrift, idet den giver mulighed for at yde tilskud rettet mod det private skovbrug. Der kan blandt andet gives tilskud til at anvende de mere robuste løvtræarter og provenienser samt til at opbygge varierede skove.
Naturstyrelsens skove omlægger til naturnær skovdrift
Driften af Naturstyrelsens skove, der omfatter knap 20 procent af det danske skovareal, er et vigtigt skovpolitisk virkemiddel. Naturstyrelsens skove har en vigtig rolle med at afprøve, udvikle og formidle de nye driftsprincipper.
Omlægningen af Naturstyrelsens skove til naturnær skovdrift vil sikre, at der opnås erfaringer med at konvertere til og med at drive og planlægge naturnær skovdrift i Danmark.
Disse erfaringer og den viden der opnås, skal gennem rådgivning og formidling understøtte det private skovbrugs overgang til naturnær skovdrift. Den naturnære skovdrift i Naturstyrelsens skove vil således være et vigtigt bidrag til den samlede udviklingsindsats.