Eksempler på afsluttede partnerskaber og netværk

Coast to Coast Climate Challenge

Coast to Coast Climate Challenge projektet sluttede den 31. december 2022.

Coast to Coast Climate Challenge, der også går under forkortelsen C2C CC, var et 6-årigt klimatilpasningsprojekt, der forløb i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2022. Projektet er blevet støttet af LIFE-programmet med ca. 52 mio. kr. og det samlede budget løb på ca. 90 mio.kr. oveni det har der ligeledes været en del anlægsomkostninger i forbindelse med realisering af de mange løsninger, som er blevet udviklet under projektforløbet.

Den overordnede målsætning
Region Midtjylland har stået i spidsen for projektet i tæt samarbejde med de øvrige 30 partnere, for at skabe en klimarobust region ved. Dette har de gjort ved at:

  • formulere en fælles langsigtet strategi blandt de lokale aktører
  • implementere de kommunale klimatilpasningsplaner målrettet, idet de nødvendige analyser og aktiviteter koordineres
  • identificere og forbedre ressourcer og kapaciteter blandt borgere, kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder i vandbranchen.

Projektet blev gennemført ved en lang række delprojekter (24 stk.) og tværgående aktiviteter. Forskellige partnere har bragt delprojekter ind i C2C CC.

Du kan læse meget mere om projektet på deres C2C CC’s hjemmeside her.

VANDPLUS

VANDPLUS er et afsluttet projekt der handlede om at se en udfordring som en mulighed.

I årnede hvor projektet løb skulle der  investeres milliarder i klimatilpasning. I stedet for at bruge disse midler på tekniske løsninger under jorden skulle VANDPLUS vise hvordan investeringerne kunne tænkes sammen med udvikling af nye byrum.

VANDPLUS var et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen. Partnerskabet uddele 12 millioner kroner til i alt fire projekter, som på hver deres måde viser, hvordan tankesættet bag VANDPLUS kunne realiseres.

Fra januar 2013 og frem til udgangen af 2015 arbejdede de 4 projekter intensivt med at udvikle mulighederne for at skabe klimatilpasning med merværdi. Det har krævet nye samarbejdsformer, innovative arkitekter og ingeniører og ikke mindst hårdt arbejde. VANDPLUS handlede nemlig om at identificere de muligheder for synergi og dobbeltanvendelse, der ligger i vores byrum. Det handlede ikke alene om at håndtere regnvand, men om hvordan vi samtidig udvikler vores byer, så de bliver mere sociale, aktive og klimarobuste.

Nedenfor kan du følge links der vil lede dig til Realdanias hjemmeside om VANDPLUS, samt forskellige typer af materiale lavet i forbindelse med projektet. 

Læs mere on VANDPLUS på Realdanias hjemmeside 

Materiale lavet i forbindelse med VANDPLUS: 

Inspirationskatalog til udvikling af dobbeltfunktioner og klimatilpasning med merværdi 

Sammen om vandet - erfaringer fra VANDPLUS-projekterne 

Introduktion til VANDPLUS regnskaberne (skal denne være her?)

VANDPLUS regnskaber   (skal denne være her?)

Regn og Byer

Klimatilpasning bliver både billigere og bedre for borgerne, når de enkelte projekter bliver skabt i et tæt og strategisk samarbejde mellem kommuner og vandselskaber. Derfor har der været fokus på at styrke disse samarbejder. 

Det var ideen bag kampagnen ’Regn & Byer’ (projektperiode 2016-2019), i partnerskabet mellem Realdania, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, DANVA, Forsikring & Pension samt KTC - foreningen af tekniske chefer i kommunerne.

Tidligere projekter har vist, at borgerne får langt mere værdi for pengene, når klimatilpasning sker på tværs af sektorer, da man derved opdager potentialet ved, at klimatilpasning ikke behøver at være større kloakker, men at det også kan være en mulighed for at udvikle kommunens byrum og natur.

Der er i projektet blevet udviklet nye redskaber, der skal støtte samarbejdet fx en udvidet og opdateret version af det samfundsøkonomiske værktøj, PLASK, der kan vise gevinsten ved at arbejde på tværs om klimatilpasning.

Fire udviklingsprojekter i henholdsvis Assens, Lemvig, Odense og Roskilde Kommune modtog støtte under partnerskabet

Vandet fra Landet

Vandet fra landet kan skabe store problemer i byerne, når vandløb går over deres bredder og oversvømmer byen. Den problemstilling arbejdede partnerskabet Vandet fra Landet med.

Partnerskabet startede i januar 2014 og satte fokus på løsninger for vandhåndtering på landet, som kan standse eller forsinke vandet, der løber mod byerne. Partnerskabet var finansieret af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning som en del af regeringens innovationsstrategi og bestod af Teknologisk Institut, Orbicon og Smith Innovation.

Fire store åer  
Partnerskabet tog udgangspunkt i fire åer, der skaber store oversvømmelser i byområder. Det er Storå ved Herning og Holstebro, Ege Å og Aarhus Å ved Århus, Højbro Å ved Gribskov samt Grejs Å ved Vejle. Desuden medvirkede SEGES, Region Midtjylland samt Danske Maskinstationer og Entreprenører i partnerskabet.

Formålet med partnerskabet var at udvikle, dokumentere og præsentere klimatilpasningsteknologier, der kan håndtere vandet fra landet og dermed aflaste byområder under skybrud og ved ekstreme nedbørssituationer.

Løsninger
Der findes allerede mange løsninger til håndtering af vandet fra landet. Grundlæggende kan man styre oversvømmelser ved at sikre sig "langsommere" vandløb, ved at skabe plads til magasinering langs vandløbets bredder eller ved en ændret vedligeholdelse af vandløb.

Man kan også forestille sig, at man kan opmagasinere mere vand i jorden ved regulering af drænafstrømning. Man kan bygge dæmninger eller have varsling med tilhørende beredskab med sandsække, pumper m.v. Man kan også tænke sig løsninger, hvor landmanden "sælger" retten til at opmagasinere vand på jorden langs åen i perioder.

Gennem partnerskabet blev disse løsninger samlet og systematiseret, så forsyninger og kommuner kunne få et mere objektivt grundlag til vurdering af de forskellige løsninger.

Tanken bag partnerskabet var også, at der skal være mulighed for at udvikle og teste nye løsninger. Sammen med interesserede virksomheder blev udvalgt nogle nye løsningsmuligheder, som blev udviklet i samarbejde med virksomheder, der havde interesse i at markedsføre og opskalere løsninger bredt på det danske og udenlandske marked.

Nye løsninger er ikke nødvendigves nye "dimser" til regulering af en vandstrøm. Det kan for eksempel være varslingssystemer, beredskabsmetoder, andre arbejdsmetoder, modelberegninger, planlægningsværktøjer eller nye måder at kombinere kendte løsninger på.

Det var tanken, at der blev valgt nogle løsninger ud, som det ville være muligt at markedsmodne i projektets levetid, og at metoderne så blev afprøvet i et eller flere af de involverede å-systemer. Dermed fik man både driftserfaringer og dokumentation for de nye løsninger.

Læs mere: