Ny lovgivning til at håndtere terræn­nært grundvand

Lovforslaget er en udmøntning af et af de initiativer, som regeringen præsenterede med Klimatilpasningsplan I i oktober 2023.

Problematikken bag det terrænnære grundvand

I byerne kan forhøjet grundvand forsage skader på bygninger, særligt for boligejere med kælder. På landet falder udbyttet, når grundvandstanden overstiger 1 m.u.t., og nogle steder kan høsten helt fejle.

Der kan være en række naturskabte og menneskabte årsager til, at vi netop nu ser problematikken med det terrænnære grundvand.

Billede: Mulige naturlige og menneskeskabte påvirkninger som årsag til øget terrænnært grundvand samt disses konsekvenser. Ophavsret: Miljøstyrelsen.

Den nye lovgivning giver mulighed for at håndtere terrænnært grundvand i byerne

Lovforslaget vil betyde, at kommunerne i spildevandsplanerne skal fastlægge områder i byerne, hvor terrænnært grundvand vurderes at udgøre et problem. Herefter skal spildevandsforsyningsselskaberne foretage grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt fx ved at lægge drænrør i jorden, som fører vandet væk. Samtidig får spildevandsforsyningsselskaber mulighed for at finansiere løsningerne via takststigninger, hvor størrelsen vil afhænge af problemets omfang i spildevandsselskabets forsyningsområder.

Tidslinje for den nye lovpakke

Lovforslaget har været i høring fra 21. november frem til og med den 2. januar 2025. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Billede: Overblik over milepæle for implementering af lovpakken. Ophavsret: Miljøstyrelsen.

 

Opdateret: 20. marts 2025