Klar og parat - beredskab

Faste barrierer kan etableres i og omkring bygninger og infrastrukturanlæg til afværgelse ved oversvømmelser.

Faste barrierer, der forhindrer vand i at komme ind i bygninger, kan for eksempel være vandtætte døre, porte, vægge, vinduer og skotter, mens løsninger uden for bygninger gerne tager form som vandtæt hegn. 

De faste barrierer monteres typisk de steder i eller omkring bygningen, der er særligt sårbare. For eksempel ved indgangspartier, elevatorer og ved server- og teknikrum i bygninger eller rundt om elinstallationer. Der findes desuden løsninger på markedet som for eksempel automatiske klapper, der forhindrer oversvømmelse af p-kældre. De manuelle løsninger kræver, at der med jævne mellemrum afholdes øvelser, så personale eller beboere ved, hvordan elementerne skal monteres korrekt.

Forseglingstape en selvklæbende tape, som holder vand ude af bygninger i forbindelse med skybrud og stormflod.  Den bruges til at sikre døre, vinduer, afløb og toiletter. Tapen skal ikke monteres af professionelle folk og forvolder ikke skader, der hvor den bliver påklistret.

Tapen monteres, når der varsles for oversvømmelse for at undgå vand i huse og hjem.

Når et skybrud sætter ind, er det vigtigt at kunne sætte pumper ind, der kan lede vandet væk, så skaderne minimeres og der sikres fremkommelighed på vejene. Pumper findes i mange forskellige udgaver - fra de helt store pumpetyper, som kan lede massive vandmasser væk til de mindre dykpumper, som husejeren kan have stående i garagen, hvis kælderen er blevet oversvømmet. Københavns Brandvæsen erhvervede sig for eksempel i 2013 ni nye lænse pumper, der hver har en pumpekapacitet på 5500 l/m. For husejeren er det en mulighed at placere en ekstra pumpe i pumpebrønden, som leder vandet videre til kloakken.

Pumpebrønden regnes som den mest effektive løsning på problemet med vand i kælderen, men den er også ret dyr, og arbejdet med installation skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Vandstøvsugere bruges til at fjerne det sidste vand på gulvet, når pumpen har gjort sit. Vandstøvsugere er en del af brandvæsenets materiel, men det er også muligt for private at købe eller leje mindre typer.

Sandsække beskytter, når vores huse bliver truet af store mængder vand, både i forbindelse med regn og stormflod. Det er en nem måde hurtigt at sikre sig mod store skader især på steder, hvor man ikke har andre former for beskyttelse.

Der findes flere forskellige former for sandsække, mest kendt er de traditionelle med sand, som holder vand tilbage. Ny innovation inden for området erstatter imidlertid i stigende grad sand med andre indholdsstoffer, som både gør sækkene nemmere at transportere og lettere at håndtere. Sækkene kan også være bionedbrydelige og smides derfor ud efter brug, fx ved nedgravning, hvor de efter nogle måneder vil blive omsat.

Mobil højvandsbeskyttelse kan benyttes i situationer, hvor forhøjet vandstand truer arealer, der ikke allerede er beskyttede. Mobile højvandsbeskyttelsessystemer kræver ingen eller kun få faste installationer. Systemerne sættes op ved varsling af ekstraordinære høje vandstande, som kan føre til oversvømmelse, og kan tages ned igen umiddelbart efter varslingsophøret eller hændelsen.

Eksempler på mobile højvandsbeskyttelsessystemer er sandsække, lette samlebare moduler, kraftige slanger som fyldes med vand, midlertidige højvandsvægge, skotter, klapper mm.

Midlertidige højvandsvægge. Foto: Lemvig Kommune

En oversvømmelseshændelses udbredelse og hyppighed er afgørende for, hvilke og hvor ofte mobile højvandstandsystemer skal opsættes. Ved hyppig oversvømmelse bør det vurderes, om det ikke er mere hensigtsmæssigt at etablere permanent højvandsbeskyttelse, såsom et dige eller en højvandsmur.

Mobile dæmninger kan være mere effektive, nemmere at håndtere og hurtigere at gøre klar end sandsække. Der findes flere forskellige teknologier på markedet. Nogle løsninger er udformet som lange rør, der fungerer ved, at rørene de fyldes op med vand eller luft. Andre løsninger udlægges på jorden og "klapper op", når vandet kommer i kontakt med dæmningen.

De mobile dæmninger kommer i flere forskellige højder. Ved høje vandstande kan det være nødvendigt at afstive dæmningerne bagfra og at have et pumpeberedskab og sandsække klar bag dæmningen. Mobile dæmninger kan også udformes som en slags modulopbygget plankeværk som supplement til kantstene, der kan etableres langs veje, hvis man ønsker at etablere en skybrudsvej, der eksempelvis leder regnvandet ud i havnen.

Mobil dæmning. Foto: Teknologisk.dk

For at kunne iværksætte et effektivt beredskab i forbindelse med eksempelvis skybrud og forhøjet vandstand er det nødvendigt, at kommuner og forsyninger modtager varsler i god tid. DMI varsler Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen og Beredskabsstyrelsens operative afdelinger i forbindelse med orkan, storm, kraftig regn, skybrud, forhøjet vandstand, kraftig torden, snestorm, kraftigt snefald, isslag og tæt tåge. Varslerne udsendes for otte faste varslingsområder. Varslingen har form som en kort tekst, hvor der normalt angives tidspunkt for hændelsens begyndelse og ophør samt hvilke varslingsområder, der er omfattet af varslingen. I tilfælde af varsel om forhøjet vandstand modtager Beredskabsstyrelsen en kort tekst, der angiver hvilke kyststrækninger/områder der forventes at blive berørt.

De lokale myndigheder kan desuden supplere med egne varslingssystemer, der giver mere eksakte prognoser. Et sådant system kan inkludere vejrradar, regnmålere, strømmålere, matematiske modeller, hydrauliske modeller og så videre.

Jo mere præcise varslingerne er, des bedre kan myndighederne forberede sig på at:

• Tømme eksisterende bassiner, kanaler, vandløb og søer, så der sikres plads de steder i systemet, hvor der forventes at blive mest behov for det.
• Advisere driftspersonale, så det er klar til at gennemføre beredskabsplaner.
• Gennemgå riste, udløb, kontraklapper, så det er sikkert, at alt fungerer, når regnen kommer.
• Advisere borgere, der bor i særligt udsatte områder.

Ved oversvømmelse kan indtrængen af vand i huse undgås ved indpakning i en vandtæt dug. Dugen ligger sammenrullet i en nedgravet boks rundt om huset i en meters afstand fra husets facade. Stiger vandstanden, skubbes dugen automatisk op og beskytter både hus og fundament mod vandet.

Den vandtætte dug rulles ud i takt med, at vandet nærmer sig huset, og fungerer som en beskyttende dug op ad huset. Boksen i jorden er med til at beskytte fundamentet mod, at der trænger vand ind fra jorden.

Teknologien virker uden tilførsel af elektricitet, og den kan udløses uden tilstedeværelse af beboere eller naboer. Den vandtætte dug og boksen bliver skræddersyet til det hus, det skal beskytte.

Under et skybrud er det ikke ualmindeligt at kloakdækslerne i byerne ikke kan stå for presset og derfor skyder af. Det kan resultere i farlige situationer for både gående og trafikanter, da man ikke kan se om et dæksel er skudt af, hvis vandet står 20-30 cm op. For at komme situationen i forkøbet er det muligt at udskifte de løse dæksler med vippedæksler, der ikke løftes væk, når der er stort tryk i kloakken.

Værdikort er et kort, der viser placering og størrelse i danske kroner af værdier, baseret på udpegning af sårbare områder i henhold til Oversvømmelsesdirektivet.

Bolig- og Bygningsregistret (BBR) anvendes og stilles til rådighed for de kommunale klimatilpasningsplaner. Formålet med værdikortet er at give kommunerne en mulighed for nemt at udarbejde et overordnet risikokort.

Værdikortet ganges med sandsynligheden for oversvømmelse, hvormed risikokortet dannes. Sandsynlighed og værdi skal have samme geografiske inddeling for at kunne sammenstilles, for eksempel 100 meters kvadrater.