Allerød Kommune - Kedelsø-Langsø å - Den levende Ådal

Baggrund for projektet

Langs Kedelsø-Langsø å, der er første del af Græse Å, har vist sig at rumme gode muligheder og potentiale i at forøge den naturmæssige og rekreative værdi samtidig med, at der skabes bufferkapacitet til håndtering af vand fra Lynge og Uggeløse byområder ved kraftig eller længerevarende nedbør.

Kedelsø-Langsø å.


Derfor har Allerød Kommune delvis sammen med NOVAFOS og indledende i samråd med Græse Å-laug gennemført Synergiprojektet Kedelsø-Langsø å - Den levende Ådal.

Projektområde: Ådalen og afkobling af regnvand i  Lyngebys nordlige del.


Synergiprojektets formål er at udnytte ådalens potentiale for håndtering af byregnvand og samtidig løse interessekonflikterne i ådalen og længere nedstrøms i Græse Å med oversvømmelse af landbrugsarealer. Naturen har fået bedre forhold, mere plads og naturværdier kan bedre bevares og beriges, bl.a. med genskabelse af rigkilder og vældzoner samt udvidet pleje. Eksisterende byområder er blevet fremtidssikret til at kunne aflede rent overfladevand til ådalen, og ådalens lavbundsarealer bidrager til lagrind af CO2.

Kort over opkøbte naturarealer. 19,5 ha er opkøbt af kommunen, heraf en smule ekstensiv braklagt landbrudsareal, der nu indgår i naturplejen og er under naturudvikling. Alt naturplejes og/eller er vådlagt.


I den nordlige ende af Lynge bliver regnvand nu afkoblet fra kloaksystemet og belaster dermed ikke renseanlæg og Kedelsø å. Regnvandet fra Lynge skole og Lynge Bygade sendes i stedet via forsinkelses- og rensebassiner til sit naturlige oplands vandløb Lynge å, hvilket samtidig reducerer risikoen for Lynge Å's udtørring samtidig med, at Kedelsø å aflastes. På renseanlægget spares energi til rensning af regnvand. 

Projektet er afsluttet den 1. december 2022 efter et par forsinkelser undervejs primært pga. tekniske og hydrauliske afklaringer efterfulgt af lodsejerforhandlinger om køb af flere naturarealer end oprindeligt planlagt. De ekstra opkøb af naturarealer styrkede dog naturdelen og reddede lavbundsdelen af projektet, der ellers ikke ville være blevet realiseret. Corona samt et endnu ikke afklaret fredningsforslag i samme område forsinkede projektet yderligere. Fredningsforslaget dækker området mellem Lynge By og Bastrup Sø og dermed hele Synergiprojektområdet, som er indarbejdet i forslaget. Hvis fredningen gennemføres, vil den sikre en vedvarende drift og pleje af de involverede naturområder og således understøtte Synergiprojektets formål.

De forskellige tiltag

Opfølgning på projektet og investering

Spildevandsselskabet Novafos anlægger i 2023/2024 endnu et regnvandsbassin i oplandet til åen, som vil yderligere styrke vandkvaliteten og sikre rensning af byvand til åen. Dette projekt bliver en direkte spinoff af Synergiprojektet.

Projektet samlede investering blev større end oprindeligt ansøgt og visse projekter blev ændret undervejs grundet fysiske og hydrauliske forhold. Budgettet blev på ca. 9,8 mio kr., der betales af henholdsvis NOVAFOS 2,6 mio kr, Allerød Kommune 2,8 mio kr og Synergipuljen 4,4 mio kr.