Skybrudssikret byomdannelse i Aalborg

Projektet 'Skybrudssikret byomdannelse i Aalborg' er i fuld gang med at blive udrullet, og en helt ny bydelspark skyder op på det gamle godsbaneareal, som indtil 2008 lå halvdødt hen.

Det 19 hektar store godsbaneareal ligger tæt på banegård, busterminal og en kommende letbane midt på den såkaldte 'vækstakse', som er rygraden i Aalborgs planlagte byudvikling, og den grønne kile, som løber gennem området og videre ud til Limfjorden langs den delvist rørlagte Østerå.

2008: Privat initiativgruppe lancerer ideen om en fælles uddannelsescampus.

2009: Tre arkitektfirmaer kommer med forslag.

2010: Et enigt byråd vedtager ny lokalplan.

2012: De første byggerier står klar på området.

2020: Godsbanearealet forventes færdigbygget.

Flere voldsomme skybrud og et 19 hektar stort areal, der havde ligget halvdødt hen i femten år, gav i 2008 anledning til de første initiativer til en fælles vision for en bæredygtig udvikling af godsbanearealerne.

Projektet blev sat i gang ud fra et fælles ønske om at udnytte de ubrugte sporarealer til at binde byen bedre sammen. Samtidig kom klimaet på dagsordenen efter to voldsomme skybrud, der på få timer gav 50 og 92 millimeter regn over byen i 2006.

Aalborgs strategi er at holde alle lavtliggende områder fri for ny bebyggelse, og at alt regnvand skal håndteres decentralt og uden om spildevandssystemerne. Klimatilpasning har derfor været et centralt element i planlægningen af projektet fra starten.

Den valgte LAR-løsning på godsbanearealet er baseret på lokal fordampning, forsinkelse og opstuvning i bassiner, indtil vandet kontrolleret kan udledes til en recipient.

Forholdene på området betyder, at der i lokalplanen stilles meget skrappe krav til bygherren. Området ligger under kote 2,5, og derfor skal alt byggeri enten klimasikres mod oversvømmelse eller udføres på en måde, så det kan tåle at blive oversvømmet.

Derudover skal regnvand håndteres lokalt, og udledning af regnvand til det offentlige kloaknet må selv ved skybrud ikke overstige 1 liter per sekund per hektar. Det er blot en hundrededel af den naturlige afstrømning fra arealet. Samtidig er jordbunden i området på grund af høj grundvandstand ikke egnet til nedsivning.

LAR-løsningen er fra begyndelsen indarbejdet i hele byområdet, og derfor er bebyggelsen etableret på to 'plinter', der er hævet over det eksisterende terræn.

Mellem de to bebyggelser er der etableret bydelsparker på de gamle sporarealer, hvor man har bevaret nogle af de gamle kulturspor fra tiden som godsbanegård.

De gamle sporarealer fungerer som regnvandsbede og regnmagasiner, som via et system af åbne fordelingskanaler i byrummene, optager afstrømmende tagvand og andet overfladevand.

Som en del af løsningen er der også etableret boldbaner og rekreative parkarealer, som fungerer som oversvømmelsesbassiner, der kan opmagasinere skybrudsregn.

Byggerierne skal ifølge lokalplanen have niveaufri adgang og bliver udført med en såkaldt 'voldgravsløsning', der leder regnvand til husenes omfangsdræn. Sammen med kanalerne vil det i de fleste tilfælde løse problemet.

Enkelte steder vil der imidlertid ved meget kraftige skybrud kunne opstå risiko for, at overfladevand trænger ind i husene. De steder hjælper modelleringværktøjet MIKE-Flood med at identificere, så der kan etableres en lille opkant her.

Overskudsvandet fra regnmagasinerne bliver udledt kontrolleret til kloaksystemet. På længere sigt er det tanken, at overfladevandet skal ledes gennem rensebede og ud i Østerå.

Lige nu løber Østerå rørlagt øst for området, men den vil blive genåbnet med udløb i Limfjorden. Genåbningen af Østerå er et centralt led i klimatilpasningen af det centrale Aalborg. Ålejet etableres sådan, at åen kan svulme ved store regnmængder.

Grundejerne står for drift og vedligeholdelse af bygningerne, mens bygherrerne betaler et byggemodningsbidrag til grundejerforeningen til udvikling af LAR-løsninger og udenomsarealer.

Omkostningerne ved bebyggelsens klimasikring fordeles på de enkelte byggefelter. De enkelte grundejere ejer alene sokkelgrunden på deres ejendomme.

Friarealer, parker og den fælles regnvandshåndtering ejes af grundejerforeningen. Grundejerne skal også i fællesskab forestå driften og finansiere den nødvendige vedligeholdelse.

Bygherrerne indbetaler et byggemodningsbidrag på 900 (2015) kroner per kvadratmeter, som grundejerforeningen kan bruge til at etablere de forskellige LAR-løsninger og projekter på udenoms-arealerne.

Der er kun brugt få procent af det samlede beløb på LAR. Prisen er (2015) 1000-1100 kroner per kvadratmeter.

Projektets proces har været båret af en stærk vision og vejvilje blandt interessenterne til at tage fælles ejerskab. Dynamisk proces med overlap mellem borgerinddragelse og arkitektkonkurrence fik projektet hurtigere fra start.

Processen for etableringen af projektet har været båret af en stærk vision og vejvilje blandt interessenterne til at tage fælles ejerskab. En dynamisk proces med overlap mellem borgerinddragelse og arkitektkonkurrence fik projektet hurtigere i gang.

En privat initiativgruppes visionsoplæg til DSB for etablering af en uddannelsescampus på godsbanearealet var det første skridt på vejen til etableringen af et politisk samarbejde mellem Aalborg kommune og DSB.

Kommunen havde visioner for bæredygtig udvikling af byrummet, og uddannelsescampus havde behov for en færdig lokalplan i 2010.

Dette satte skub i de politiske processer, som omfattede inddragelse af borgerne, udarbejdelse af helhedsplan og en arkitektkonkurrence, før den endelige lokalplan for området blev vedtaget i byrådet i 2010.

En af de største barrierer i projektet er, at pengene til finansiering af LAR-løsning og udenomsarealer ikke kommer ind, før byggerierne er færdige. Samtidig har det vist sig at være svært at etablere vandkanaler i etaper.

Godsbanearealet bebygges over en periode på 10 år, og det giver udfordringer for finansiering af udenomsarealerne og LAR-løsningen, som man gerne vil etablere på én gang som ét samlet system. Det betyder, at man må lave lidt om i planerne og lave midlertidige løsninger.

Samtidig har der vist sig at være praktiske udfordringer med at udforme de mange vandkanaler, der skal have det rette fald og derfor må etableres forskelligt fra byggeri til byggeri.