Nyt hospital i Herlev i pagt med klimaet

Udvidelsen af Herlev Hospital gennemføres i perioden ultimo 2015 – 2022. I forbindelse med byggeprojektet etablerer Region Hovedstaden en vifte af løsninger for lokal afledning af regnvand.

Regnbede, grøfter og rabatter bliver nye tiltag, der klimatilpasser Nyt Hospital Herlev. De nye elementer vil forsinke regnvandet eller lede det til direkte nedsivning i stedet for til det kommunale kloaksystem.

Samtidig får vandet og de grønne planter, som det vander, rekreativ værdi for patienter, pårørende og ansatte.

Herlev Hospital rammer allerede loftet for, hvor meget regnvand, man må udlede til det kommunale kloaknet. Med den kommende udvidelse lå man til en betydelig overskridelse. Noget måtte gøres.

Med Region Hovedstaden som bygherre udvides Herlev Hospital med 60.000 kvadratmeter. Udvidelsen omfatter blandt andet en ny fælles akutmodtagelse, et nyt kvinde-barn hus, et nyt p-hus, en udvidet servicebygning og en ny regional steril-central. Dertil kommer nye veje på hospitalsområdet og en ny udkørsel.

Det nye hospital, Nyt Hospital Herlev, er et af de 16 hospitalsbyggerier, der opføres med finansiering fra den statslige Kvalitetsfonden. .

Som en naturlig del af udvidelsen interesser man sig for afledning af regnvand:

"Vi ved, at regnmængderne bliver større i fremtiden. Vi vil se hyppigere regn, nogle gange også i massive mængder, når der er skybrud", siger projektingeniør Jess Krarup, Herlev Hospital.

"Det giver mere vand, som vi selv skal håndtere fremover uden om kloaknettet. Det skal vi, fordi kloakkerne i dag ikke er dimensionerede til at tage de større mængder vand. Samtidig tillader servitutterne for hospitalets matrikel os kun at udlede en bestemt mængde vand. Det loft rammer vi allerede. Vores 'hovedpine' er derfor, hvordan vi får håndteret mere vand på egen matrikel".

Grøfter, rabatter og regnbede forsinker og nedsiver regnvandet. Vejkasser og faskiner under veje og stenbelægninger bidrager yderligere til klimatilpasningen.

Nyt Hospital Herlev kommer til at nedsive en stor del af det regnvand, som rammer hospitalet, lokalt. Det skal for det første ske gennem grønne overfladeanlæg i form af regnbede, grøfter og rabatter.

For det andet foregår nedsivningen gennem permeable belægninger i form af grus, stenbelægninger eller asfalt, hvor vandet magasineres i vejkasser og faskiner under selve slidlaget, indtil det siver ned i den underliggende jord. Med tiden bidrager det til grundvandsdannelsen.

Endelig er der overløb fra de lavest liggende vådområder til et eksisterende underjordisk forsinkelsesbassin. Herfra ledes overskydende regnvand i afmålte mængder til den kommunale regnvandskloak.

Matriklen rundt om Nyt Hospital Herlev bliver dimensioneret til 5-årsregn, mens gårdrummene mellem hospitalets bygninger er dimensioneret til 100-årsregn.

Mulighederne for at lede regnvand bort fra gårdrummene er dårlige, og man dermed risikerer oversvømmelse af indendørsarealer, hvis gårdrummene oversvømmes. Derfor er gårdrummene dimensionerede til en meget kraftigere regnhændelse end matriklen rundt om hospitalet.

Det indgår i specifikationerne for de nye hospitaler, at byggerierne skal lægge vægt på bæredygtighed og på klimatilpasning.

Det har ikke været nødvendigt for Region Hovedstaden at finde ekstra penge til klimatilpasningen af Nyt Hospital Herlev. Det er i forvejen et krav til kvalitetsfonds-byggerierne, at de skal være bæredygtige og klimatilpassede.

Klimaløsningerne i Herlev er dermed 100 procent finansieret af kvalitetsfondsmidlerne. Imidlertid er der pres på økonomien hospitalerne.

"Nogle kunne måske få den tanke at spare de landskabelige elementer væk, men det må vi fraråde, da det er et bærende element i hele projektet", siger projektingeniør Jess Krarup, Herlev Hospital.

Klimatilpasningen for det nye hospital er en fundamental del af projektet. Dermed ligger ansvaret hos bygherren.

Som bygherre for Nyt Hospital Herlev er det Region Hovedstaden, der lægger ambitionsniveauet for klimatilpasningen i projektet.

Regionen har benyttet SLA som projekterende landskabsarkitekter.

Selve hospitalsudvidelsen er tegnet af Henning Larsen Architects.

Nedsivningen af regnvand har taget plads fra udendørs parkering. I stedet må bilerne rykke ind i parkeringshuse, som er en dyrere løsning.

Lokal nedsivning af regnvand kræver store arealer til nedsivningen.

"Dette vanskeliggør parkering på terræn, hvilken igen fører til dyre parkeringsanlæg i huse", siger projektingeniør Jess Krarup, Herlev Hospital.

En yderligere udfordring er, at nedsivning til grundvandet stiller krav til driften af udendørsarealerne, tilføjer han:

"Vi er nødt til at have fokus på vejsalt, der er en af de fem største syndere, når det gælder forurening af grundvandet.

Hvis vejsalt siver ned til grundvandet, vil det dels påvirke vandets smag negativt, men lige så vigtigt kan det have negative effekter på sundheden, blandt andet forhøjet blodtryk, og på miljøet. Derfor ønsker vi at benytte en alternativ metode til bekæmpelse af glat føre".

Nærmere bestemt vil hospitalet fremover benytte calcium-magnesium-acetat (CMA), som modsat vejsalt har en række positive effekter for planter og græs i området samt for beskyttelse af grundvandet.

Til gengæld optager CMA ilt de første cirka 24 timer. Dette kan give en negativ effekt, hvis det kommer i kontakt med planter. Derudover anfører Jess Krarup, at -ulempen ved CMA er, at vi får højere driftsomkostninger. Og hospitalet har i forvejen meget små driftsmidler.