Enghaveparken i København tiltrækker nu både mennesker og skybrudsvand

Kort om projektet

Den mere end 90 år gamle grønne oase, Enghaveparken på Vesterbro i København, har gennemgået en omfattende renovering. Parken er nu et af de største klimatilpasningsprojekter i Københavns Kommune.

Renoveringen af Enghaveparken er sket i et samarbejde mellem kommunen, Områdefornyelsen Vesterbro og HOFOR. Flere fonde har bidraget, og borgerne i området har været inviteret med i projektet.

Enghaveparken kan nu tilbageholde 22.600 kubikmeter skybrudsvand. Desuden kan den hverdagsregn, der bliver ledt til parken, genbruges. Samtidig har Enghaveparken fået et væsentligt løft, så der nu er bedre mulighed for leg, ophold og naturoplevelser.

Alt sammen er det sket i respekt for parkens arkitektoniske egenart.

Renoveringen af Enghaveparken er det hidtil største af i alt 300 klimatilpasningsprojekter, som skal etableres i Københavns Kommune frem mod 2035.

Projektet blev godkendt af Forsyningssekretariatet i 2014. HOFOR var bygherre på første del af anlægsfasen frem til foråret 2018. Her blev der etableret et underjordisk regnvandsbassin med tilhørende rørledninger inde i Enghaveparken og ude på en tilstødende vej.

I projektets anden anlægsfase frem til december 2019 har Københavns Kommune været bygherre. Her blev klimatilpasningen over jorden med skybrudssikring og ombygning af den 35.000 kvadratmeter store park gennemført.

De tekniske anlæg til genbrug af regnvand og skybrudssikring har en forventet levetid på 100 år.

Befolkningstætheden i København stiger – også i Enghaveparkens vandopland. Samtidig er der udsigt til mere og kraftigere ekstremregn. Der er behov for at sikre også borgerne på Vestrebro mod oversvømmelser fra skybrud.

Renoveringen af Enghaveparken skal løse flere udfordringer.

Dels kan vi fremover forvente flere og kraftigere skybrud. Derfor er der behov for at aflaste afløbssystemet.

Samtidig er Enghaveparkens vandopland, Carlsberg Byen, under kraftig udbygning. Der bliver investeret massivt i regnvandsløsninger inde i Carlsberg Byen, så regnvandet bliver holdt tilbage. Der vil dog fortsat blive ledt mere regnvand fra den nye bydel til Enghaveparken.

Endelig har der været et behov for at give den historiske Enghavepark et ’ansigtsløft’, så den i højere grad møder de behov, som nutidens borgere har.

Enghaveparken kan nu klare både hverdagsregn og skybrud. Samtidig kan regnvandet genbruges og spare kommunen for mindst 1 million liter rent drikkevand om året.

Hverdagsregn fra tagfladerne i Enghaveparkens vandopland bliver ført i et lukket rørsystem ind til parken. I parkens såkaldte rosenhave udgør fem underjordiske rør på hver 100 meter et 2000 kubikmeter stort rørbassin.

Fra det underjordiske, lukkede bassin kan kommunen tappe vand til byens fejemaskiner og til at vande træer.

Parkens såkaldte multibane er til hverdag et sted, hvor borgerne kan lege, spille og opholde sig. Banen er op til 3,5 meter dyb, og kan tilbageholde skybrudsvand.

Parkens forsænkede rosenhave og sø kan også tilbageholde vand ved særligt kraftige skybrud.

Tilsammen kan multibanen, søen og rosenhaven rumme 5.200 kubikmeter vand. Det svarer til en 10-års regnhændelse.

Enghaveparkens terræn falder med 1 meter fra vest mod øst. Kommunen har udnyttet faldet i terrænet ved at bygge et dige langs parkens nord-, øst- og sydsider, så vandet bliver tilbageholdt inde bag diget. Det minder nærmest om en fejebakke og udnyttes ved de kraftigste skybrud, efter at både underjordisk bassin, multibane, sø og rosenhaven er fyldt.

Til daglig kan man sidde på diget, der er 1 meter højt på sit højeste sted.

Ved skybrud bliver porte i diget automatisk lukket og parken fyldt med vand. Digeløsningen kan tilbageholde 14.500 kubikmeter vand.

Når der er skybrudsvand inden for diget, er parken lukket for borgerne. Når der igen er plads i afløbssystemet, drosles regnvandet fra hele Enghaveparken dertil. Når Enghaveparken er tømt for skybrudsvand, bliver den renset, før borgerne igen kan gå derind.

Enghaveparkens underjordiske bassin, de forsænkede områder og diget kan tilsammen tilbageholde 22.600 kubikmeter regnvand. Det svarer til en 100-års regnhændelse.

Enghaveparkens fulde potentiale for at tilbageholde og genbruge regnvand bliver først udnyttet om nogle år, når flere skybrudsprojekter i området er etableret.

Udover at genbruge regnvand er Enghaveparken blevet markant forbedret for brugerne. Der er kommet bedre lege- og opholdsrum, og parken er blevet rigere på bynatur med mange nye planter og træer.

Den renoverede Enghavepark opfylder mange flere formål end at sikre området mod oversvømmelse ved skybrud.

Parken fremstår i dag som mere tryg, rar og sjov at opholde sig i. Der er blandt andet bygget en springvandslegeplads og en permanent skøjtebane.

Der er lavet belysning langs parkens stier og etableret opholdsmuligheder i parkens dige.

Kommunen har sat 220.000 løgplanter og 11.000 stauder af 55 forskellige sorter. Der er sat 950 rosenbuske og plantet 83 nye træer af ti forskellige sorter.

Alt sammen bidrager det til områdets biologiske mangfoldighed.

Det startede i 2012 som almindelig fornyelse for 7 millioner kroner. Men efter skybrudskortlægning i 2013 ændrede kommunen det til et stort klimatilpasningsprojekt.

Det hele startede i 2012, hvor det nu lukkede Områdefornyelsen Vesterbro stod for at forny Enghaveparken.

Regeringen og KL’s aftale i 2013 om, at alle kommuner skulle have en klimatilpasningsplan, betød imidlertid, at Københavns Kommune lagde projektet om til også at omfatte skybrudssikring. Projektet blev forhåndsgodkendt i Forsyningssekretariatet i 2014.

I hele projektperioden frem til 2019 har lokale borgere været inviteret med. Blandt andet har en meget aktiv arbejdsgruppe med 50 borgere bidraget med ideer og til at afdække behov.

Kommunen og HOFOR har haft en fælles arbejdsgruppe gennem hele perioden.

Enghaveparken er den berømte arkitekt Arne Jacobsens første store projekt tilbage fra 1920’erne. Parken er fredet, og det var vigtigt at bevare dens arkitektoniske egenart.

Der har ikke været afgørende forhindringer i forbindelse med renoveringen af Enghaveparken.

Eneste barriere har været, at det var vigtigt at bevare parkens arkitektoniske egenart. Herunder skulle disponeringen af træer bevares.

Dermed har det ikke været muligt at gentænke hele parken på ny. Såvel skybrudssikring som rekreativ renovering skulle respektere parkens egenart.

Københavns Kommune har imidlertid vendt denne udfordring til en løftestang for at gentænke parken indenfor de givne rammer. Det er lykkedes, og borgerne har taget godt imod den renoverede park.