Regeringen har udarbejdet denne rapport, som skal give et samlet billede af de politikker, der ligger til grund for det maritime område i Danmark. Sigtet med strategien er at skabe overblik over de initiativer og konkrete tiltag, der allerede eksisterer eller snarest vil blive igangsat, og på den baggrund se på måder at koordinere og optimere den igangværende indsats. Rapporten redegør for de overordnede mål og den danske indsats for at nå disse mål. Samtidig identificeres initiativer og konkrete tiltag, der skal medvirke til, at målene nås.