Pjecen Miljø i byggeri og anlæg 2010 er fjerde generation af Københavns Kommunes retningslinjer for bæredygtige og miljørigtige byggerier i kommunen. Miljø i byggeri og anlæg 2010 opstiller en række retningslinjer og krav til byggerisektoren, som er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger. Klimatilpasning er blevet en del af retningslinjerne i Miljø i byggeri og anlæg 2010.