Estimating the Economic Cost of Sea-Level Rise

Masahiro Sugiyama, Robert J. Nicholls and Athanasios Vafeidis
MIT Joint Program on the Science and Policy of Global Change,  Report No. 156 2008

Rapportens formål er at forbedre estimatet af omkostninger forbundet med fremtidige vandstandsstigninger som følge af de globale klimaforandringer. Rapporten laver en ny generaliseret omkostningsfunktion for vandstandsstigning , som bruges på en ny database for kystsårbarhed, Dynamic Interactive Vulnerability Assessment (DIVA). Der opnås et analytisk udtryk for en generaliseret  omkostningsfunktion vedr. vandstandsstigninger, som kan undersøge effekterne af forskellige fordelinger af kapital (materielle værdier som ejendomme, infrastruktur etc.) og behandle ikke-lineære scenarier for vandstandsstigning.  DIVA-databasen viser, at kapital normalt er meget koncentreret i klynger langs et lands kystlinje, og at tidligere studier, som antog en mere ensartet fordeling i  mangel af bedre, formentlig har overestimeret andelen af et lands kystlinje, som bør beskyttes og dermed overestimeret kystsikringsomkostningerne.

Yderligere kan den nye omkostningsfunktion behandle et scenario for vandstandsstigning, som er ikke-lineær over tid. Da et sådant ikke-lineært scenarium for vandsstandsstigninger medfører flere omkostninger i fremtiden end et tilsvarende lineært scenario, vil brug af den nye funktion også reducere de estimerede skades- og kystsikringsomkostninger, når der diskonteres. Der udføres beregninger med den nye omkostningsfunktion på DIVA databasen og ved hjælp af økonomiske fremskrivninger på EPPA-modellen. Effekten af kapitalkoncentrationen reducerer markant  kystsikringsomkostningerne og kapitaltabet sammenlignet med tidligere studier. Tabet af vådområder er dog uændret i forhold til tidligere analyser. 

Åben publikationen