I sjette hovedrapport fra FN's Klimapanel er der introduceret nye udledningsscenarier - de såkaldte Shared Socioeconomic Pathways (SSP-scenarier), som nu implementeres i dansk kontekst. I de kommende år vil der derfor ske en gradvist udskiftning af udledningsscenarier i DMI’s Klimaatlas fra de ældre Representative Concentration Pathways (RCP-scenarier) til de nye SSP-scenarier. Med implementering af de nye SSP-scenarier følger nu også ny vejledning i anvendelse af udledningsscenarierne til klimatilpasning.
Figur 1 sammenligner den forventede globale opvarmning i de fem SSP-scenarier med den tilsvarende opvarmning i RCP-scenarierne. Figuren illustrerer forskellen i den overordnede klimaforandring globalt. Sammenligningen kan se anderledes ud for andre variable og områder, f.eks. globale ændringer i nedbør globalt eller i Danmark.
Figur 1 Den forventede globale opvarmning frem mod 2100 i de fem SSP-scenarier: SSP1-1,9, SSP1-2,6, SSP2-4,5, SSP3-7,0 og SSP5-8,5. Figurens højre panel sammenligner den forventede opvarmning, inklusiv det sandsynlige interval i SSP-scenarier med de tilsvarende værdier fra de tidligere RCP-scenarier. Kilde: DMI baseret på IPCC (2013 og 2021a).
For de forventende havniveaustigninger, som følge af klimaændringerne, har der i noget tid være SSP-scenarier tilgængelige i Klimaatlas. Hvor der under RCP-scenarierne blev præsenteret tre udledningsscenarier i Klimaatlas, kan der ved de nuværende og kommende skift til SSP forventes fem udledningsscenarier. På nuværende tidspunkt er de nye SSP-scenarier tilgængelige for vandstand og stormflod i DMI's Klimaatlas. DMI arbejder på, at de atmosfæriske klimavariabler som temperatur og nedbør bliver en del af Klimaatlas så snart, det er muligt. Det kræver, at der er et tilstrækkeligt datagrundlag fra den internationale klimaforskning, hvilket fortsat er under udarbejdelse.
For kommunernes klimatilpasningsplanlægning betyder det, at der kan ske en gradvis overgang til de nye SSP-scenarier i takt med, at de bliver tilgængelige, og der opstår behov for ny planlægning samt opdatering af eksisterende planlægningen. Vejledningen anbefaler kommunerne at anvende scenarierne alt efter deres individuelle krav til robusthed, risikotolerance og planlægningshorisont. Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning vurderer, at de fortsatte store usikkerhedsintervaller på de forventede klimaændringer specielt i slutningen af århundredet betyder, at der er behov for en adaptiv tilgang til klimatilpasningsplanlægningen i kommunerne.
Den væsentligste ændring i den nye vejledning er, at det for områder med høje krav til robusthed anbefales at bruge udledningsscenariet SSP3-7,0. Det er et lidt lavere udledningsscenarie sammenlignet med scenarie RCP8,5, som tidligere har været anbefalingen. Anbefalingen bygger på vurderinger fra FN’s klimapanel (IPCC 2021a, 2021b, 2023) og FN’s miljøagentur (UNEP 2024), som viser, at de nuværende globale implementerede udledningspolitikker ligger over det mellemhøje scenarie, SSP2-4,5, men stadig under det højeste scenarie, SSP5-8,5.
I realiteten er forskellen i medianværdien for den forventede havniveaustigning fra i dag til år 2100 ca. 11 cm lavere med udledningsscenariet SSP3-7,0 sammenlignet med scenariet RCP8,5, men der er stort overlap mellem usikkerhedsintervallet for scenarierne.
For allerede igangsatte projekter i kystområder vurderer Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning disse typisk vil kunne gennemføres som planlagt.
Vil du høre mere om vejledningens indhold og brugen af to sæt udledningsscenarier, så tilmeld dig webinar d. 6. marts kl. 13.00 til 14.00. Webinaret bliver afholdt i samarbejde mellem DMI, MST, DNNK og KL. Tilmeld dig her