DNNK dialogforum - omkostningsbekendtgørelsen og servicebekendtgørelsen

30. oktober 2024 kl. 09.30 - 12.45

Dette er ikke et almindeligt formidlingsarrangement som DNNK normalt gennemfører. Det er et rum for dialog, hvor personer med solid erfaring i arbejdet med de to bekendtgørelser drøfter barrierer og muligheder.

Vi søger 15 deltagere med indgående viden OG erfaring med Omkostningsbekendtgørelsen og Servicebekendtgørelsen fra deres daglige virke i kommuner, forsyninger og hos rådgivere.

Der er et meget begrænset antal pladser, og vi udvælger deltagerkredsen med hensyntagen til de forskellige medlemsgrupper (tre personer pr. medlemsgruppe) og konkret erfaring med de to bekendtgørelser. Det betyder desværre, at vi ikke kan tilbyde, at alle interesserede får mulighed for at deltage, og vi håber på forståelse for dette.

Formålet med dette dialogforum er at drøfte muligheder og begrænsninger i nuværende lovgivning, og komme med anbefalinger til fremtidige ændringer, som kan forbedre mulighederne for de rigtige klimatilpasningsløsninger.

Dialogforum er et fortroligt rum, hvor deltagerne alene repræsenterer deres egen faglighed i en dialog med de øvrige deltagere og myndighederne.

Temaer og spørgsmål:
• Hvad burde vi gøre hvis vi skal gøre det rigtige og gøre det bedre og nemmere at navigere ift. regulering i fremtiden?
• Hvad kræver de gode (tekniske) løsninger ift. ny lovgivning?
• Hvilke konkrete barrierer opleves i dag ift. den eksisterende lovgivning?
• Er der en balance mellem de bekendtgørelser, som skal sikre samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, omkostningseffektivitet, og de dokumentationskrav som man påfører kommuner og selskaber?

Ovenstående temaer og spørgsmål er til inspiration. Ift. udfordringer og evt. løsninger er det en fordel at være så konkret som muligt, f.eks. omkring specifikke beregningstrin eller dokumentationskrav.

Program:

1. Velkomst ved Niels V. H. Sørensen, forperson i DNNK

2. Proces for evaluering af KTP-reglerne, Energistyrelsen/Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

3. Perspektiver fra en kommune v. Vibeke Plesner, Københavns Kommune.

4. Perspektiver fra forsyningsselskaber

5. Input fra deltagerne og dialog.

6. Netværk og en sandwich kl. 12.15 – 12.45

Om DNNK-dialogforum:

Dialogforum er et strategisk tiltag fra DNNK’s bestyrelse, hvor fagligheden på tværs af faglige og organisatoriske skel og interesser mødes med målet om at dele viden, berige hinanden fagligt samt udfordre og inspirere til at finde bedre løsninger i kommende regulering.

Dialogforum er et uformel og fortroligt rum der favner kommende lovgivning/regulering OG dilemmaer/barrierer i udmøntning af eksisterende lovgivning og myndighedsudøvelse.
DNNK har nedsat et udvalg der definerer temaer, og inviterer medlemmer til at deltage i dialogforum. Dialogforum er et fagligt og forhandlingsfrit mødested.

Myndigheder inviteres, og kan vælge at deltage i drøftelserne eller vælge en observatørrolle.

Tilmelding