LAR: Lokal Afledning af Regnvand
Mange gode LAR-løsninger
Der findes en hel vifte af forskellige LAR-løsninger, man kan benytte sig af - alt efter hvad der i den konkrete situation er muligt og attraktivt. Hvis der falder nok regnvand på ens grund, kan man selvfølgelig også kombinere dem.
- Nedsivning - gennem faskiner, regnbede, græsplæner eller grøfter.
- Fordampning - typisk gennem grønne tage, som også kan akkumulere og forsinke vandet ved kraftig regn.
- Lokal anvendelse - til havevanding eller til toiletskyl og tøjvask.
- Forsinkelse i bassiner og lignende.
For langt de fleste tiltag gælder, at man inden projektet sættes i gang skal søge om tilladelse hos kommunen, som vurderer det i forhold til de konkrete omstændigheder, den specifikke grund og gældende love og regler.
Grundejere, som håndterer regnvand på egen grund, kan i nogle kommuner få tilskud i form af tilbagebetaling af tilslutningsbidraget, hvis regnvandet ledes uden om kloakken.
Læs mere om de forskellige løsninger i undermenuen og via de foreslåede links.
Senest redigeret:
23-04-2019