Erosion: Kystprofilet ændrer sig

Meget forenklet fortalt sker der erosion på en kyst, når sedimenttransporten fører mere sand væk fra kysten, end den tilfører.

Kystprofilet er et tværsnit af kysten vinkelret på kysten fra klittop til den aktive dybde i havet. Den aktive dybde er den dybde, hvor bølger og strøm påvirker kystprofilet. På de fleste danske kyster foregår der naturlige processer med transport af havbundsmateriale, kaldet sediment. Det betyder, at kystprofilet ændrer sig.

Over længere tid med transport af sediment indstiller kystprofilet sig i et såkaldt ligevægtsprofil, som er udtryk for kystens gennemsnitlige profil over året (eller flere år).

Ligevægtsprofilet går ud til den aktive dybde. Længere ude vil bunden ikke ændre form i væsentlig grad. Den aktive dybde er forskellig fra kyst til kyst og er bestemt af den karakteristiske eller typiske bølgehøjde ved kysten.
Jo større bølger, jo større aktiv dybde.

En fremtid med højere vandstande, flere og mere ekstreme storme og øget nedbør fører til øget erosion af kysterne.




Som det fremgår af figuren vil den forøgede erosion kunne bevirke at kysten langs store dele af Jyllands Vestkyst trækker sig 5 - 7 meter tilbage i alt i perioden frem til 2050 - hvis der vel at mærke ikke blev foretaget nogen kystbeskyttelse.

Ved hjælp af sandfodring er den naturlige tilbagerykning stoppet, hvor det er målet. I fremtiden kan den forøgede tilbagerykning som følge af klimaforandringer også stoppes ved at øge mængden af sand, der fodres med. På eksempelvis de gule kyststrækninger forventes den øgede erosion at få kysten til at trække sig 2 - 3 meter tilbage. I dag er den naturlige tilbagerykning her cirka 0,5 meter pr. år.

Erosionen på de indre danske kyster er i dag typisk forsøgt stoppet ved hjælp af hård kystbeskyttelse såsom høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse. Disse standser dog kun delvist  tilbagerykningen  På sigt vil der derfor på disse strækninger opstå et behov for en supplerende kystbeskyttelse Dette kan ske ved at tilføre sediment (sand- eller ralfodring), som også er nødvendig for at sikre, at de hårde anlæg ikke undermineres.

Kystdirektoratet har sammen med DHI og Geografisk Institut i projektet COADPT udviklet værktøjer til at designe kystbeskyttelse til fremtidens klimaforandringer.

Beregning af erosion
Naturen vil altid søge mod en ligevægt ved en påvirkning. Så når vandstanden stiger, vil de fleste kyster søge mod en ny ligevægt, som medfører erosion af strand og skrænt. Processen er illustreret på figuren. Vandstandsstigningen er vist med s og ∆y er den kysterosion som sker. Kystprofilets udgangsposition er vist med en optrukket linje, og det nye ligevægtsprofil er vist med den stiplede linje.

Materialet mellem den stiplede og den fuldt optrukne linje transporteres ud i vandet, hvor det aflejres på bunden i en ny ligevægtsprofil.

Bølger flytter kystens materiale

Sand, grus og ler - samlet kaldet sediment - eroderes et sted langs kysten og aflejres et andet sted. Flytningen sker inden for det, der kaldes en sedimentcelle. I hvilken retning sedimentet transporteres langs kysten er bestemt af den retning, som de dominerende bølger har på den pågældende kyst.

Kystdirektoratet har fremstillet et kort over de dominerende retninger for sedimenttransport i samme punkter med 5 km afstande som erosionskortet. Det kan anvendes til at se, hvor sedimentet transporteres hen. 

Erosionsbeskyttelse

Klimaforandringerne vil uden tvivl skabe større erosionspres på en del af de danske kyster. Der vil derfor være behov for strategier for enten at acceptere, at risikoen stiger, eller arbejde på at reducere den. 

Eksisterende erosionsbeskyttelse i form af sandfodring, høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelser kan dimensioneres til de fremtidige klimaændringer, hvis det er det, der ønskes.

Høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelser nedsætter dog kun erosionshastigheden og hvis der ikke tilføres supplerende sediment, eksporteres erosionsproblemet til de nedstrøms kyststrækninger.

Tilførsel af sediment (kystfodring) imødegår det grundlæggende problem på en erosionskyst, nemlig at der føres mere sediment væk fra kysten, end der tilføres. 

Anlæg til erosionsbeskyttelse

Der anvendes mange former for erosionsbeskyttelse og disse kan inddeles i følgende typer:

Kystfodring

Skråningsbeskyttelse

Høfder

Bølgebrydere

Klitlandskab/kystbeskyttende landskab