På nordkysten af Sjælland har man længe mærket, hvordan vind og bølger år for år nedbryder strand og kyst. Mange steder er sandstranden forsvundet, og skrænterne går direkte ned i vandkanten.

Beboerne langs kysten har igennem tiderne kæmpet imod havet med høfder, bølgebrydere og skræntbeskyttelse. Men det har ikke stoppet nedbrydningen af strandene. For beskytter man ét sted, æder havet blot endnu mere af skrænten hos naboerne mod øst. Visse steder forsvinder 2 meter af skrænten om året.

Sandfodring af hele kysten
Det har nu fået en gruppe grundejere til at foreslå et fælles projekt: Kysten skal genopbygges med 250.000 m3 sand hvert år i tre år og derefter vedligeholdes med 50.000 m3 om året. Det skal genskabe de brede sandstrande og stoppe nedbrydningen af skrænterne.


Birgit Lund har sommerhus ved Vejby Strand. Ud for hendes hus er skrænten skredet ned. En offentlig sti - Vincentstien - røg med i faldet. Fra pinden, som Birgit holder i, var  der i 2005 8 meter ud til kanten. Stien var et af de få steder på Nordkysten, hvor offentligheden kunne gå på skrænten og kigge ud over havet.

- "Der er rigtig mange fordele ved projektet. Vi får hvide sandstrande, så vi kan bade og gå langs stranden igen. Samtidig reducerer vi vanddybden. Det tager kraften ud af bølgerne, så de ikke kan nedbryde kysten. Og sandfodring er oveni købet en relativt billig løsning", siger Jakob Wandall, der er formand for Rågeleje-Udsholt Grundejerlag. 

Jakob Wandall forventer, at langt de fleste grundejere langs kysten i Gribskov Kommune vil bakke op om projektet. Alle Gribskov Kommunes grundejerforeninger op til 1 km fra kysten har fået et brev, hvor de bliver bedt om at diskutere projektet på deres generalforsamlinger. Desuden har grundejerforeningerne i Rågeleje iværksat en internetafstemning på www.rågeleje.dk.

- ”Det er svært at forklare logikken i at bruge millioner på at smide sand i havet. Men næsten alle – jeg vil tro 95% af dem, vi taler med - forstår lynhurtigt principperne og er derefter meget positive. Der er selvfølgelig nogle få grundejere, der hellere vil have en rå og utilgængelig kyst, som de så får for sig selv, men man kan jo ikke gøre alle tilfredse”, siger Jakob Wandall.


Langs Nordsjællands kyst er der lavet mange høfder og andre former for hård kystsikring for at beskytte sommerhusene oppe på stranden. Det har mange steder fået stranden til at forsvinde. Det skal det nye sandfodringsprojekt råde bod på.

17.000 om at betale
Projektet koster 40 millioner for de første tre år og derefter ca. 3 millioner kr. om året. Grundereforeningernes forslag er, at de 17.000 grundejere, der har grunde indenfor en afstand af 1 km fra stranden, skal dele udgifterne. De, der bor tættest på kysten, skal betale højst 1.950 kr. kr. pr år. i tre år og derefter max. 450 kr. om året. De, der bor længst væk, skal tilsvarende betale max. 650 kr. pr år. i tre år og derefter 150 kr. om året.

Projektet omfatter foreløbig kun Gribskov Kommune, men Jakob Wandall vil gerne opfordre nabokommunerne til hver især at tage initiativ til kystgenopretning gennem sandfodring. Men Halsnæs og Helsingør kommuner bør under alle omstændigheder komme med i projektet i vedligeholdelsesfasen. For havet flytter hele tiden sand langs kysten fra vest til øst:

- ”Man kan jo lige så godt smide sandet på ved Hald Strand som ud for Tisvilde, så indbyggerne i Halsnæs også får glæde af det – så vil det gradvist komme hele Nordkysten til gode”, siger Jakob Wandall, der derfor også mener, at Halsnæs og Helsingør bør være med til at betale for vedligeholdelsen af Nordkysten.

- ”Hvis man deler udgifterne til sand efter kyststrækningens længde kan Halsnæs og Helsingør kommuner komme med for hver under én. mio. om året – det er da en rimelig pris for sand til stranden i en hel kommune”, siger han.

Gribskov Kommune har bedt COWI om at lave et skitseprojekt for sandfodring langs kommunens kyst, som bliver færdigt til oktober. Skitseprojektet vil indeholde 2 forslag, som Teknisk Udvalg kan tage stilling til. Udvalget ser også gerne, at nabokommunerne kommer med. Når det gælder kysten, er der enighed om at se ud over kommunegrænserne og tænke i større sammenhænge. Kommunen har endnu ikke taget stilling til grundejernes forslag om finansiering. Hvis sandfodringsprojektet bliver vedtaget, skal der søges om tilladelse hos Kystdirektoratet, hvor man er meget begejstret for projektet:

"Det er lige den indsats som Nordsjælland har brug for - ambitiøst, men realistisk. I mange år har man i Nordsjælland sikret husene ved at stoppe skrænterosionen med bølgebrydere og andre former for hård kystbeskyttelse. Det har stoppet skræntens tilbagerykning mange steder, men strandene er forsvundet og dermed den rekreative værdi. Derfor er det nu tid til at genskabe sandstrandene og den rekreative værdi med sandfodring. Sandet vil samtidigt bevirke, at dybden ved skræntfodsbeskyttelsen, høfder og bølgebryderne bliver mindre. Dermed sikres stabiliteten af den hårde kystbeskyttelse i årene fremover", siger Per Sørensen, Kystdirektoratet.

Havet fjerner hvert år 30.000-60.000 kubikmeter sand og sten fra Nordsjællands kyst. Materialet ender især på undersøiske banker øst for Helsingør, hvorfra det kan hentes og sejles tilbage igen.

Klimaforandringerne
Globalt er vandstanden steget 10 - 20 cm i de seneste hundrede år. Ved Sjællands nordkyst har stigningen dog kun været få cm, for her er landet stadig i gang med at hæve sig efter sidste istid. Fremover må man imidlertid også her forvente en stigende vandstand og dermed også øget erosion. Ved en fortsat relativt høj CO2-udledning (A2-scenariet) forventer Kystdirektoratet, at erosionen i alt vil øges mellem 1,5 og 3 meter frem til 2050. Så meget ekstra vil kystlinjen altså rykke tilbage på grund af klimaforandringerne, hvis der ikke laves kystbeskyttelse.

"Men gennemføres sandfodringsprojektet vil kysten være beskyttet mod yderligere nedbrydning de næste mange år", vurderer kystspecialist Christian Helledie fra COWI, der er med til at udarbejde skitseprojektet.

Per Sørensen supplerer ”Erfaringerne med dette projekt vil, sammen med et lignende projekt på Nordfyn, give værdifulde erfaringer i forhold til at anvende sandfodring som kystbeskyttelse på Danmarks indre kyster. En erfaring, som er værdifuld i forbindelse med at kunne tilpasse kysterne til de fremtidige klimaforandringer”.