Sydfyn giver hjælpende hånd til hasselmusen

Kort om projektet

Hasselmus, birkemus og flagermus er blandt de arter, som nyder godt af et projekt, der hjælper dyrelivet med at tilpasse sig klimaforandringerne.

Projektet skal tilskynde især landmænd til at pleje læhegn på en måde, der skaber gode betingelser for planter og dyreliv. På den måde bliver de levende hegn til korridorer, som dyrene kan bruge til at søge hen, hvor betingelserne er gode.

Dermed undgår de at bukke under, når forandringerne i klimaet gør deres nuværende levested dårligere for dem. Projektet, der er støttet af EU, udnytter gode erfaringer fra Tyskland. De tyske metoder har vist sig gunstige, og kommer nu danske dyr og planter til gode.
Status

Grønne korridorer er fast arbejde

De dansk-tyske erfaringer viser, at læhegn kan hjælpe planter og dyr med at tilpasse sig ændringerne i klimaet. Samtidig er det vigtigt at pleje og beskære hegnene korrekt, så de bevarer deres funktion.
Det dansk-tyske samarbejdsprojekt BioGrenzKorr går ud på at skabe og vedligeholde grønne korridorer i landskabet, som hjælper en lang række arter af dyr og planter med at tilpasse sig forandringerne i klimaet.

I projektet er der etableret levende hegn i det sydfynske område i nærheden af skove med hasselmus. Hegnene er plantet nord for skovene, fordi det varmere klima naturligt vil få musene til at bevæge sig mod nord.

Som art er hasselmusen vant til at ændre levesteder relativt hyppigt, men musene bevæger sig aldrig over åbent land. Derfor er de afhængige af at have grønne korridorer til rådighed.

Hegnene vil også komme mange andre dyr til gode, blandt dem birkemus og en række arter af flagermus.

Projektet går også ud på at sikre, at hegnene – både de nye og eksisterende hegn – bliver plejet korrekt, så de grønne korridorer vil opretholde deres funktion også i fremtiden.
Læs mere Luk
Baggrund

Nordtyske erfaringer inspirerer

Gennem de seneste 50 år er der blevet færre levende hegn i det danske landskab. I Slesvig-Holsten derimod beskytter man hegnene. De gode erfaringer skal udnyttes i Danmark.

Cirka 60 procent af Danmarks areal er landbrugsjord, cirka 30 procent er skove og anden natur, mens cirka 10 procent er boliger, industri, veje mv.

Mange steder er der en klar opdeling, hvor forskellige naturområder er skarpt adskilte fra hinanden. Levende hegn, vandhuller og andre små biotoper er derfor vigtige for at bevare biodiversiteten.

De virker som korridorer eller rastepladser, hvor arter kan vandre eller mellemlande.

Ny forskning understreger samtidig, at netop i en tid med klimaforandringer er de levende hegn en af de mest effektive måder at støtte dyr og planters tilpasning.

Det anslås, at der er omkring 80.000 kilometer levende hegn i Danmark, men der er blevet færre inden for de seneste 50 år. Det skyldes blandt andet, at mange læhegn er fjernet.

I Slesvig-Holsten nyder hegn en særlig beskyttelse. Derfor opstod tanken om at udnytte de gode nordtyske erfaringer til at gavne biodiversiteten i Danmark.

Projektet fokuserer på hasselmus, birkemus samt flere arter af flagermus. Arterne er sjældne og beskyttet af EUs Habitatdirektiv.

Direktivet er omsat til dansk lovgivning, der forpligter landmænd, forstfolk og andre, der har indflydelse på landskabet, til at tage særlige hensyn til dyrene.
Læs mere Luk
Løsning

Hegn beskæres med 10-15 års interval

Det er ikke nok at plante læghegn. Man skal helst beskære træer og buske i hegnene med jævne mellemrum. Det er den bedste måde at bevare biodiversiteten.
I projektet er der etableret levende hegn i det sydfynske område i nærheden af skove med hasselmus. Hegnene er plantet af de lokale læplantnings-laug.

Hegnene er plantet nord for skovene, fordi det varmere klima vil få musene til at bevæge sig mod nord. Som art er hasselmusen vant til at ændre levesteder relativt hyppigt, men musene bevæger sig aldrig over åbent land.

Derfor åbner de nye læhegn korridorer, som kan hjælpe bestandene med at tilpasse sig og overleve.

De tyske erfaringer viser, at det ikke er nok at have mange læhegn. Hegnene skal plejes på den rigtige måde. I Slesvig-Holsten foretager man en beskæring af hegnene med 10-15 års interval samtidig med, at enkelte træer bevares for hver 20-25 meter.

Beskæringen – som i fagsproget kaldes stævning – betyder, at forskellige arter af mos, insekter og mikroorganismer kan finde næring i den forskellighed, som opstår de steder, hvor der er skåret.

Beskæringen giver en særlig dynamik i hegnene, som skaber plads til stor variation i biodiversiteten. Træer og buske genskyder fra stødene, og allerede i den næste vækstsæson er hegnene grønne.

Arter som ask, elm, hassel og rødel skyder op til 1 meter det første år. I fynske stævningsskove har man registreret 80 forskellige arter af træer og buske, som tåler denne form for drift.

Der er etableret et demonstrationsområde på Sydfyn, som viser plantninger og pleje af hegn, samt en samling af træer og buske til inspiration for landmænd og andre, der har interesse for plantning i det åbne land.
Læs mere Luk
Gevinster og merværdi

7.000 arter i danske læhegn

Hasselmusen og en række andre små pattedyr, som har behov for at skifte til gunstigere levesteder, er de umiddelbare vindere, når de grønne korridorer etableres og plejes rigtigt
Både natur og landbrugsdrift har fordel af løsningen. Hasselmusen og en række andre små pattedyr, som har behov for at skifte til gunstigere levesteder, er de umiddelbare vindere, når de grønne korridorer etableres og plejes rigtigt.

Forskning har dokumenteret en positiv effekt for biodiversiteten inden for fem år efter anlæg af de nye korridorer. Samtidig er læhegnene permanente levesteder for en lang række arter.

Det anslås, at der for hver kilometer levende hegn kan findes op til 1.500 arter, og at op mod 7.000 arter er tilpasset levende hegn i Danmark. Det drejer sig især om pattedyr, fugle, padder og insekter samt om træer, buske, urter, svampe, laver og mosser.

Dertil skal lægges, at hegn har positive effekter for landbrugsdriften. Blandt andet reducerer hegnene omfanget af jorderosion forårsaget af vind.

Endelig skaber hegnene et forbedret mikroklima, som landbrugsafgrøderne har godt af.
Læs mere Luk
Finansiering

Støtte fra Naturstyrelsen og EU

Den danske del af projektet har kostet knap 3 millioner kroner, som er bevilget af EUs strukturfonde. Desuden er der ydet støtte fra Naturstyrelsens ordning for drift af skov med hasselmus og flagermus.
Projektet om etablering og drift af læhegn er støttet af EUs strukturfonde igennem ordningen INTERREG IVA, som administreres af Region Syddanmark.

Det dansk-tyske projekts samlede budget er godt 4 millioner kroner, hvoraf knap 3 millioner kroner vedrører den danske del.

Selve plantningen af nye hegn er sket med landdistrikts-midler. Desuden har projektet lagt vægt på, at der gerne skulle være en fremadrettet effekt på måden, som både de nye og allerede eksisterende læhegn plejes på.

Derfor har man forsøgt at skabe modeller, hvor det kan betale sig for landmændene og de øvrige at lodsejere at pleje hegnene, især gennem salg af brænde fra beskæringen.

Samtidig har Naturstyrelsen etableret en tilskudsordning til særlig drift af skov med henblik på at beskytte levesteder for hasselmus og flagermus.
Læs mere Luk
Proces og interessenter

I dialog med landmænd

Projektet, der forløb fra august 2009 til oktober 2013, har lagt stor vægt på at inddrage de lokale landmænd. Deres medvirken er afgørende for, at biodiversiteten bliver beskyttet på langt sigt.
Det fulde navn på projektet er 'Udvikling og bæredygtig udnyttelse af grænseoverskridende skov- og landskabskorridorer for biodiversitet, folk og klima – forkortet ud fra den tyske oversættelse af navnet til BioGrenzKorr.

Partnerne er Naturstyrelsen Fyn og Sønderjylland samt de to slesvig-holstenske partnere Stiftung Naturschutz og Landesforst.

Ud over de konkrete aktiviteter med at plante nye læhegn har partnerne engageret sig i debatmøder og andre aktiviteter, som har haft til formål at skabe forståelse for værdien af de grønne korridorer.

- Målet har været at få især landmænd til at se sig selv som en del af løsningen, der kan sikre bedre sammenhæng i naturen og hjælpe en række arter med at tilpasse sig klimaforandringerne, siger projektleder Mogens Krog, forstfuldmægtig i Naturstyrelsen.

Medarbejderne i projektet har bidraget med rådgivning og information til landmænd og andre lokale interesserede om betydningen af hegnene for biodiversiteten.

Projektet omfatter en del af implementeringen af Habitatdirektivet.
Læs mere Luk
Barrierer

Landmandens motivation kan falde

Nye læhegn er i sig selv er gavnlige, men det vigtigste er, at hegnene bliver opretholdt og beskåret korrekt. Derfor kan fremtidige ændringer i landmændenes motivation forringe effekten for dyr og planter.
Hvis hegnene ikke beskæres – stævnes i fagsproget – vil antallet af arter falde over tid. Dermed vil værdien i forhold til at beskytte biodiversiteten langsomt blive forringet.

Derfor er projektet afhængigt af, at landmændene og de øvrige lodsejere bliver ved med at se en værdi i at pleje hegnene. Det kan enten blandt andet være en økonomisk værdi.

Den gode økonomi kan dels komme fra salg af brænde fra hegnene, dels fra forbedret landbrugsdrift som følge af hegnenes beskyttelse af jordbunden mod erosion fra vinden samt forbedret høstudbytte.

Hvis denne type motivation falder bort, er der risiko for, at hegnene vil blive fjernet eller miste en del af deres værdi med hensyn til at fremme biodiversiteten.
Læs mere Luk